FCN mistede Viking-sejr til slut
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
FC Nordsjælland var tæt på at besejre norske Viking, der to minutter før tid fik skrabet 2-2 sammen.
Banerne på La Manga dannede rammen om FC Nordsjællands sidste træningskamp i Spanien, hvor norske Viking bød op til dans. Viking startede kampen bedst og kom hurtigt foran, da Yann-Erik de Lanlay efter 14 minutters spil sendte en resolut afslutning i nettet efter en dødbold.
Herefter satte FCN sig mere på spillet, og efter 38 minutters spil fik danskerne udlignet. Efter godt opspil endte bolden hos nyerhvervelsen Kasper Lorentzen, der fandt den fremadstormende Michael Parkhust, og sikkert bankede amerikaneren bolden i nettet til 1-1.
20 minutter før tid kom FC Nordsjælland så foran takket være en straffesparksscoring af Nicolai Stokholm, mens Andreas Bjelland kort efter headede på bolden på stoplen. Men FCN kunne ikke holde hele vejen hjem.
Kort før tid fik Valon Berisha nemlig sendt bolden i nettet bag Jesper Hansen, og da der ikke blev scoret yderligere endte opgøret 2-2. Dermed mangler FCN nu kun én træningskamp, hvilket bliver mod FC Midtjylland på søndag.
| Cykling: Vildt Sagan-show fortsætter | |
| Speedway: Aftenens DM-resultat | |
| Tennis: Federer, Nadal og Azarenka marcherer |









8 kommentarer