Milan-stjerne: Overrasket over Juve
![]() |
Brasilianske Thiago Silva roser rivalerne Juventus, men tror på sejr i lørdagens brag på San Siro.
Juventus har allerede slået Milan to gange i denne sæson, og næste mulighed kommer lørdag aften, når de italienske giganter tørner sammen i et regulært titelbrag på San Siro. Værternes brasilianske stjernestopper Thiago Silva, erklærer sig overrasket over gæsternes ubesejrede sæson, men selvtilliden inden opgøret er dog intakt.
- Ærligt talt forventede jeg ikke, at Juve var så stærke. De har bevist, at de har en kvalitetstrup og en meget stærk træner i Antonio Conte. De gør det virkeligt godt, men vi kan slå dem, siger Silva til Corriere dello Sport og fortsætter:
- Vi skal reducere antallet af fejl, vi har lavet mod dem. Vi har altid lavet for mange mod Juve, og det er lidt mærkeligt. Det er farligt hold, for de er dygtige til at udnytte de fejl. De er hurtige i kontraerne, og har en helt anden mentalitet end de andre hold, vi har mødt.
Milan fører inden opgøret Serie A med et point ned til Juventus, men Torino-holdet har til gengæld en udsat kamp i baghånden.
| Cykling: Vildt Sagan-show fortsætter | |
| Speedway: Aftenens DM-resultat | |
| Tennis: Federer, Nadal og Azarenka marcherer |








18 kommentarer