Randers-boss: Det er møgærgerligt
 |
| Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk |
Randers-direktør Jacob Nielsen begræder Elmar Bjarnasons alvorlige knæskade, men man klarer sig med dem, man har i truppen allerede, fastslår han.
Randers FC-indkøbet Elmar Bjarnason er dømt ude i seks til otte måneder med et overrevet korsbånd i sit ene knæ, og dermed står kronjyderne uden manden, de hentede ind i stedet for Kasper Lorentzen, når de i foråret skal forsøge at holde Vejle-Kolding bag og sikre sig Superliga-billetten.
- Det er møgærgerligt, og vi er rigtig trætte af Elmars uheld. Men der ikke så meget at gøre ved det, siger Randers-direktør Jacob Nielsen til Randers Amtsavis og afviser, at man vil ud og kigge på en erstatning:
- Jeg tror ikke på, at der går klubløse spillere rundt, som er bedre end dem vi har. Derfor har jeg slet ikke overvejet den mulighed.
Randers FC har i truppen folk som Christian Keller, Tidiane Sane, Rasmus Hansen, Remco van der Schaaf og Oliver Feldballe til de centrale midtbanepladser.
Af: Mikael Blond
Lagt online: 21.02.2012 14:59