Skoubo: Har niveauet til europæisk fodbold
![]() |
| Foto: OB |
OB har sat kursen mod europæisk fodbold efter sommerpausen. Morten Skoubo ved at udfordringen er stor, men han tror på holdets kvaliteter.
Efter en stribe andenpladser har OB i denne sæson skuffet i Superligaen. Man overvintrer i den dårligste halvdel, men målet om igen at komme i Europa er bestemt ikke droppet i Ådalen.
- Vores to sidste kampe i 2011 viste, at der er masser af kvalitet i holdet. Det skal vi bruge de næste måneder til at fortsætte, og vi skal bruge det til at sikre os europæisk fodbold til efteråret, siger Morten Skoubo til klubbens hjemmeside.
- Det bliver en stor udfordring, men jeg tror på, at vi har kvaliteten og niveauet til at løse opgaven. Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at komme igang med forårssæsonen og med at spille om point efter den lange forberedelse.
OB spiller fredag sidste træningskamp mod Malmö, hvorefter det så 5. marts går løs mod Silkeborg.
| Cykling: Vildt Sagan-show fortsætter | |
| Speedway: Aftenens DM-resultat | |
| Tennis: Federer, Nadal og Azarenka marcherer |









4 kommentarer