Goal
Login
Nordicbet bold.shoppen Silvan Danske Bank

bold.blog

Fodbold er dokusoaps for mænd..

Skrevet af Dencher, Mikkel (22/02-2012 kl. 19:39)

RangeringScore (Rank)
Holland123 (3)
Danmark123 (36)
England26 (140)
Æresdivisionen123 (1)
Premier League26 (134)
Ajax123 (1)
Danmark123 (8)
Manchester United26 (38)
Seneste indlægDato
Fodbold er dokusoaps for mænd..22-02
Kære Christian13-02
Populære indlægStemmer
Kære Christian97
Fodbold er dokusoaps for mænd..26
Blogs
Fodbold Aktuelt
.. Ja, du læste rigtigt.. Inden jeg går i dybden så følg lige med mig til dette scenarie; Du er hjemme, du er heldig, du har måske en kvinde, som du elsker meget højt, og som elsker dig ligeså ved din side. Det er torsdag aften, i har lige spist, og klokken nærmer sig Euro-League tid. Manchester United og Ajax tørner sammen på "Drømmenes Teater" og du har købt en god flaske rød og "Bridge Blandingen" ligger klar til kick-off (hvis du altså er +45, bevares) ... MEEEN, din kæreste, kone, kvinden i dit liv, har altså hørt hele ugen fra pigerne på jobbet, at det der RITA på TV2 med den noget så skønne Mille Dinesen (skat, hende fra Nynne, den film kan du da godt huske ikke?!?) i hovedrollen er noget, man BARE IKKE MÅ misse. Inden du vender øjnene mod skyerne og udbryder noget a la; "Kvinder og jeres serier!" for du ved, at hun også har sat kryds i kalenderen, når den nye sæson af Desperate Housewives starter igen, så få lige luft.

For er vi, os der står op og tisser, ikke på samme måde når det kommer til vores fodbold?

Måske er jeg Palle alene i verden på den her, men jeg tror det ikke. I min verden er sport, og fodbold især, dokusoaps for mænd. For ikke nok med det der sker inde på banen er fascinerende, er det så ikke også ofte alt det uden for linjerne, der gør det på banen dét mere interessant?  "Hørte du hvad Mourinho sagde?!", "Så du hvad Balotelli gjorde!?", "Fy for den lede rødbede jeg kan altså ikke li' Luis Suarez!" Er det ikke det, vi snakker, sms'er, tweeter og facebooker om med vores venner, præcis som kvinder gør med deres, når "Mr. Big" endnu engang har knust Carries hjerte, eller når Mike og Karen bare ikke kan finde ud af det sammen på Wisteria Lane? (Ja, jeg har været under tøflen og været tvangsindlagt til serier som disse af kvindelige bekendtskaber igennem tiden, det kan du gange med hundrede, jeg har)

Jeg er ikke helt sikker på, hvad formålet med mit opråb er, men jeg synes, det er sjovt, at mænds trang til nyheder, rygter, "frikvarterssnak" og historier, generelt indenfor fodboldverdenen, fuldstændig bliver negligeret, når det i bund og grund kommer af de samme ting, som kvinder søger i serier som nævnte. At vores enorme trang til at blive underholdt via vores fjernsynskiggeri uge ind og uge "kun" bliver udløst med Champions League i midtugen, Euro League torsdag (hvis man virkelig er trængende) La Primera, Bundesliga, Superligaen og Premier League i weekenden. Det er skræmmende når man skænker det mere end et sekunds tanke, at mange af os, os der står op og tisser, har så mange "yndlingsserier".

Til interesserede.. At spille med to fjernsyn i hjemmet eller med en tilpas stor/hurtig computer kan løse mirakler i et parforhold.

Ps. Det kunne være fedt, hvis Christian Eriksen gad at sparke hårdt på torsdag mod Manchester United.

Pps. Mange gange tillykke til Årets Mand i Gambia 08' og 09', og en Østerbro-dreng uden lige, med en rigtig pæn kontrakt med et superflot hold i en liga, der er klasser over den danske (og ja, det er den altså, se kampe derfra før svinerne kommer flyvende min vej)





26 Stemmer
8 Kommentarer
Anmeld
31
Af LRansborg , 20/05 21:15 [13 kommentarer]
6
Af Adriaanse , 21/05 10:42 [4 kommentarer]
2
Af 1917SIF , 21/05 15:57 [6 kommentarer]
5
Af jesperiksen , 20/05 20:26 [1 kommentar]
21
Af MrGuruguy , 18/05 11:38 [7 kommentarer]
11
4
16
Af CSJDKK , 17/05 17:18 [36 kommentarer]
21
Af Eglotz , 17/05 10:09 [23 kommentarer]
61
Af XanderGSA , 16/05 18:07 [73 kommentarer]
10
Af _Pell_ , 16/05 16:12 [6 kommentarer]
7
Af SocBlogz , 16/05 15:20 [1 kommentar]
44
35
Af MartinDan , 14/05 19:21 [14 kommentarer]
25
Af Cityfan.dk , 14/05 14:45 [39 kommentarer]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...