Tipico Jack P Scandic Bookmakers FIFA15

bold.blog

Ajax vs. Dortmund: 92'er-talenternes møde!

Skrevet af Will (19/11-2012 kl. 02:34)

RangeringScore (Rank)
Tyskland160 (6)
Holland58 (6)
England113 (37)
Spanien67 (61)
Danmark58 (104)
Bundesliga160 (5)
Æresdivisionen39 (6)
Premier League113 (37)
Primera Division67 (60)
Dortmund116 (3)
Ajax39 (4)
Tyskland92 (4)
Manchester City39 (22)
Danmark58 (28)
Real Madrid67 (31)
Mario Götze116 (1)
Seneste indlægDato
Krimpolitik og fodbold20-08
"Ækle nazister"17-07
Ajax vs. Dortmund: 92'er-talenternes møde!19-11
Populære indlægStemmer
Ajax vs. Dortmund: 92'er-talenternes møde!39
"Ækle nazister"30
Das Derby - Hellere derbysejr end mesterskab28
Blogs
williewill
Denne blog har udelukkende til fordel at være informerende, om det kommende møde mellem to af de største talenter af generationen efter murens fald!

Den 17. november 2010. Tyskland mod Sverige. På banen er netop blevet indskiftet to spillere. Det er sket før, at der er blevet foretaget en dobbeltudskiftning, men ikke af sådan en historisk betydning og slet ikke i landsholdssammenhæng. På banen løber den daværende spiller for Mainz 05 André Schürrle og Dortmunds talent Mario Götze. Begge spillere får debut, og begge spillere er de første til at spille for det tyske landshold i den generation, der er født efter den kolde krigs slutning og genforeningen mellem Øst- og Vesttyskland i 1989 - Schürrle fra 1990 og Götze fra 1992.

Otte måneder tidligere havde en anden person af fodboldgeneration 1992 gjort sin debut i landsholdssammenhæng, nemlig danske Christian Eriksen. Eriksen blev den yngste danske spiller til at score i en kvalifikation til Europamesterskabet med sit mål til 2-0 over Island den 4. juni 2011. Til sammenligning var Götze den yngste til at score for det tyske landshold i tiden efter 2. verdenskrig - denne titel deler han med HSV-legenden Klaus Stürmer, eftersom de begge var 19 år og 68 dage, da de scorede deres første mål for "die Nationalelf".

De to unge spillere fra 1992 har mere til fælles: de er begge to offensive midtbanespillere, begge fødte playmakere, kreative, gode i pasningspillet, begge i stand til at kreere chancer på egen hånd, og så er de begge blevet stadig bedre til at score mål! Den i øjeblikket mest i iøjefaldende lighed er dog, at de begge med respektive hold er blevet placeret i Champions League gruppe D - mestergruppen! Mestergruppen er gruppen blevet kaldt, og dette skyldes ikke længere udelukkende, at alle fire mandskaber i den forgangne sæson er blevet kåret mestre i deres respektive ligaer, men efter de første fire spillerunder bør det være klart for enhver, at det overvejende bedste niveau af fodbold og underholdning er blevet leveret og har fundet sted i netop denne gruppe. Ajax og Dormtund ligger begge på fjerdepladsen i henholdsvis Æresdivisionen og Bundesligaen, og sørme om begge hold ikke også har 9 point op til førstepladsen.

Statistik

Som halvtysker er det svært ikke at glæde sig over, at de to største, europæiske (så slipper vi nemlig for at diskutere Neymar) talenter fra årgang 1992 er henholdsvis dansk og tysk. Det kan være svært, ja sågar umuligt, at udnævne den største og bedste af de to. Selv deres statistik er nogenlunde ens.

I sæson 2010/2011 havde Eriksen næsten dobbelt så mange kampe som Götze, nemlig 54 kampe i forhold til 33, og faktisk havde han med sine 4336 i sæsonen spillede minutter spillet lige nøjagtigt dobbelt så mange som Götze, der kun formåede at spille 2168 minutter. Eriksen leverede 9 mål og 22 assists, mens Götze nåede at score 8 og få næstsidste fod ved 8 mål.

I denne sæson spiller Eriksen stadig mere end Götze, der har været ude i en del uger i starten af sæsonen grundet en øjenskade, hbilket også holdte ham ude af Dortmund og Ajax' første opgør i Champions League. Eriksen har 1875 minutter i benene mod Götzes 1458. Eriksen har scoret 5 og assisteret 9, mens Götze har opnået 6 mål og lagt op til 6.

Begge spillere har i denne sæson forbedret deres statistik for målløse minutter; mens der i 10/11 sæsonen gik i gennemsnit 482 minutter mellem Eriksens mål, så går der nu kun 375 minutter. Götze var mere effektiv i den seneste sæson, hvor der kun gik 271 minutter, men er alligevel nået ned på 243 i gennemsnit mellem hver af sine scoringer.

Afslutning

Som Dortmund-fan vil jeg, naturligvis, til hver en tid påstå, at Götze er den bedste af de to. Han har spillet mindre og har derfor haft dårligere mulighed for at finde ind i en stime af gode præstationer og alligevel præsteret, og desuden har han leveret dette i en klart bedre liga, ergo har han præsteret på et højere niveau end Eriksen. Omvendt er det jo også et plus at kunne holde sig skadesfri, hvilket taler til Eriksens fordel, og den danske komet har leveret stabilt over en længere periode – ikke mindst på assist-fronten. Desuden har han gjort det så godt som klart, at han er fortsætter sin karriere i en anden klub senest i 2014. Götze bliver i Dortmund, da han i marts forlængede til 2016.

På onsdag mødes de så, de to unge helte! De er begge ufattelig sympatiske. De snyder ikke, overspiller ikke situationer, giver hvad de har, og så elsker de og brænder tydeligvis inderligt for det, som vi alle elsker: fodbold! Glæd jer, og se Ajax – Dortmund! Jeg ved, at kampen mellem Manchester City og Real Madrid i forholdet stjerner og ligastatus står bedre end kampen mellem Ajax og Dortmund. Jeg kan heller ikke garantere, at spillet i kampen mellem hollænderne og tyskerne bliver bedre og på et højere niveau end kampen mellem briterne og spanierne, og det ville også være direkte dumt, men glæd jer over, at I har dette luksusproblem, og vælg så den kamp, som I føler mest for at se – men nyd, hvis I vælger det nordeuropæiske opgør, kampen mellem to talentfyldte mandskaber og ikke mindst kronjuvelerne på disse, nemlig danske Christian Eriksen og tyske Mario Götze.

I mellemtiden så nyd Götzes mål i weekenden mod en af oprykkerne Greuther Fürth: https://www.youtube.com/watch?v=BvsS3_r4K7c




39 Stemmer
10 Kommentarer
Anmeld
14
Af VascoDeGama , 25/10 11:32 [3 kommentarer]
11
Af Zinkelg , 20/10 19:01 [22 kommentarer]
2
Af Burkarlen , 21/10 12:05 [1 kommentar]
8
Af chrpust , 20/10 00:08 [3 kommentarer]
6
Af Burkarlen , 14/10 22:15 [3 kommentarer]
10
16
Af BF1886 , 01/10 20:37 [6 kommentarer]
3
Af Burkarlen , 30/09 10:27 [1 kommentar]
21
Af VascoDeGama , 26/09 23:30 [5 kommentarer]
5
Af Burkarlen , 23/09 09:19 [2 kommentarer]
12
Af BF1886 , 22/09 23:05 [30 kommentarer]
12
Af divbold.dk , 21/09 17:26 [8 kommentarer]
5
Af Burkarlen , 15/09 23:40 [15 kommentarer]
6
Af Among , 15/09 14:21 [0 kommentarer]
14
Af VascoDeGama , 13/09 18:43 [1 kommentar]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...