bold.blog
RLFM: Tilbage til Kenya og snart sæsonstart
Skrevet af Pierre
(05/02-2012 kl. 20:53)

| Rangering | Score (Rank) | |
|---|---|---|
| Kenya | 3427 (1) | |
| Nationwide One | 2786 (1) | |
| Nakuru AllStars | 2786 (1) | |
| Seneste indlæg | Dato |
|---|---|
| RLFM: Spændene forstærkning på vej | 08-05 |
| RLFM: Mentalt gennempulet i Kericho | 07-05 |
| RLFM: Vil du til prøvetræning i AllStars? | 10-04 |
| Populære indlæg | Stemmer |
|---|---|
| Streaker, jonglering og øl | 77 |
| Fem grunde til at hade bold.dk | 66 |
| Tyren i Aalborg fødselsdagsmalet | 63 |
| Blogs |
|---|
| Alliancen og andre ubehageligheder |
| bold.dk's fødselsdagsblog! |
| Real Life Football Manager |
Med sammensmeltningen af de to ligaer, og et ønske fra fodboldforbundet om at sørge for alle regioner af landet er repræsenteret i den næstbedste række, har de lokale fodboldmedier været fyldt med hold der mente de burde være med, hold der er blevet smidt ud uden grund, og skiftende meldninger om holdantallet.
Det er så fjernt fra det man kender, men et eller andet sted, så tror jeg på det er et skridt i den rigtige retning, selvom alle ikke kan blive glade ved sådan en sammenlægning. Tiden må vise om den nye administration er skidt eller kanel, jeg tvivler på de er ren kanel, men forhåbentligt nok til at det tager smagen af det skidt de uden tvivl tager med sig.
Jeg tror vi ender med i alt samlet 40 hold i en Øst og en Vest-pulje, og at vi får to andre Nakuru-hold i Vest-puljen. Uanset hvad ændrer det dog ikke målsætningen, der er en klar ambition om at rykke direkte op i Premier League.
Sæsonoptakten har budt på mange udskiftninger i truppen. Det er meget normalt i Kenya at skifte store dele af truppen ud, der er hold der skifter over halvdelen af spillerne ud efter sæsonen, og det håbede jeg vi kunne undgå. Dog stod det klart, at vi skulle af med et dusin spillere, da truppen var for stor.
Robert og Simon har fyldt truppen op igen, dog ikke kun med senior spillere, men med fem fra vores ungdomshold, og en gruppe defensivspillere udefra. Dermed har vi de 30 spillere registreret som man højest må, men syv-otte af dem kommer til at spille kampe for ungdomsholdet også.
Jeg er i øvrigt glad for jeg ikke har været en del af slagteholdet, jeg misunder bestemt ikke dem der skal give beskeden til så mange medarbejdere om at de ikke længere er ønsket. Men det er jo en del af fodboldverdenen.
Når træneren ikke vil bruge dem, så er der heller ingen grund til de bliver hængende, og jeg har valgt at indrage vores cheftræner ganske betydeligt i trupsammensætningen. I stedet for at sige hvem han må få, og hvem han ikke må få, har vi givet ham et budget, og sagt han kan sammensætte sin trup fuldstændigt som han vil inden for det beløb.
Robert forhandler dog kontrakterne med spillerne, så trænerens forhold til spillerne ikke bliver påvirket af en lønforhandling, men når Robert har den bedste aftale han kan forhandle sig frem til, tager Simon så stilling til om han synes det er en aftale der skal underskrives.
Det havde jeg nok troet ville betyde at han ville have nappet et par spillere der ville have lidt meget i løn, blandt andet har vi haft snakket kontrakter med flere nuværende og tidligere landsholdsangribere, men det har vist sig at valget imellem en profil, eller to solide spillere altså falder ud til de tos fordel.
Jeg glæder mig som sindsygt til på onsdag hvor jeg er tilbage i Kenya, skal se en træningskamp mod Premier League-holdet KCB, og se nogle af de mange nye spillere i aktion. Holdet er i øvrigt i en voldsom god stime. Ud over vi ikke tabte de sidste otte ligakampe, så har vi ikke tabt en træningskamp endnu, på trods af vi kun har mødt Premier League-hold.
I første kamp på udebane mod Karuturi vandt vi 2-1. Derefter har vi tre gange spillet uafgjort på hjemmebane, mod først 2010-mestrerne Ulinzi, så mod de forsvarerende mestre fra Tusker, og sidst i et returopgør mod Karuturi.
Jeg forventer at bruge et par uger i Nakuru denne gang, så der skulle gerne komme lidt flere opdateringer de næste uger.
31
Af LRansborg , 20/05 21:15 [13 kommentarer]
6
Af Adriaanse , 21/05 10:42 [4 kommentarer]
2
Af 1917SIF , 21/05 15:57 [6 kommentarer]
5
Af jesperiksen , 20/05 20:26 [1 kommentar]
21
Af MrGuruguy , 18/05 11:38 [7 kommentarer]
11
Af fodboldmedhjertet , 18/05 14:40 [5 kommentarer]
4
16
Af CSJDKK , 17/05 17:18 [36 kommentarer]
21
Af Eglotz , 17/05 10:09 [23 kommentarer]
61
Af XanderGSA , 16/05 18:07 [73 kommentarer]
10
Af _Pell_ , 16/05 16:12 [6 kommentarer]
7
Af SocBlogz , 16/05 15:20 [1 kommentar]
44
Af casper_mcfc , 14/05 19:08 [164 kommentarer]
35
Af MartinDan , 14/05 19:21 [14 kommentarer]
25
Af Cityfan.dk , 14/05 14:45 [39 kommentarer]







35
Stemmer
12 Kommentarer
Anmeld