Tipico Jack P Scandic Bookmakers FIFA15

bold.blog

RLFM: Rekordsejr sender os tilbage i toppen

Skrevet af Pierre (17/06-2012 kl. 14:56)

Sidste runde af første halvsæson blev i dag afviklet, og AllStars rundede flot af, med at ydmyge bundholdet HBC Mlimani med ikke mindre end 9-0 - den største sejr i divisionsfodbold i Kenya i år, og sandsynligvis den største sejr længe set.

Før kampen var jeg ganske nervøs. Ikke fordi jeg frygtede Mlimani, den kamp var jeg sikker på vi nok skulle vinde. Men jeg var nervøs for om de overhovedet mødte op. Det er kenyansk fodbold i en nøddeskal. At man skal være nervøs for om man overhovedet får lov at spille.

Desværre har fire hold i vores række haft svært ved at møde op til alle deres kampe, nemlig Shabana, Outgrowers, Yanga og netop Mlimani. I sidste weekend mødte Yanga ikke op til en kamp mod os, og jeg frygtede vi måtte vinde uden modstand igen.

Problemet er nemlig, at målscoren sagtens kan blive afgørende, og derfor var der mere eller mindre fire point på spil i dagens kamp. Kunne vi give dem en ordentlig afklapsning, kunne vi distancere de andre målscorermæssigt, da vi allerede havde den bedste i rækken.

På hattrick af både topscorer Sebastian Muchera og Brian Mandela, så må man sige at det lykkedes. Med 9-0 har vi nu med afstand den bedste difference i ligaen, med +31 for 19 kampe. Topholdet Agrochemicals har +19.

Kampen afrundede også et forår, hvor vi fik rettet på klubben igen, efter to dårlige weekender, der sendte os ned og rode på 5.-6.-pladsen. Vi er ubesejret de seneste 10 kampe, men især de seneste syv kampe er der kommet styr på det, omend vi også har mødt en del bundhold den periode.

Vi havde nogle meget alvorlige samtaler i klubben før de kampe, og spillerne fik at vide, at hvis de ikke leverede, så ville vi finde nogle andre der kunne gøre det for os. Vi er med afstand den klub der behandler spillerne bedst, og vi kom frem til, at vi faktisk nok havde været for gode ved dem.

De var pakket ind i vat, og selvom man burde tro, at det ville få dem til at have mere energi til at fokusere på fodbold, fik det nogle af dem til at føle sig som små konger, der havde opnået den succes i livet der skulle til. Derfor skruede Robert bissen på, og spillerne fik læst og påskrevet, hvilket altså resulterede i 19 ud af 21 point i de seneste kampe.

Nu ligger vi så på andenpladsen ved pausen, der dog kun varer to uger. Vi har fem point op til førstepladsen, men et mere fordelagtigt program, så der er for alvor kommet tro på oprykning tilbage i Nakuru.


24 Stemmer
1 Kommentar
Anmeld
11
Af VascoDeGama , 25/10 11:32 [2 kommentarer]
11
Af Zinkelg , 20/10 19:01 [22 kommentarer]
2
Af Burkarlen , 21/10 12:05 [1 kommentar]
8
Af chrpust , 20/10 00:08 [3 kommentarer]
6
Af Burkarlen , 14/10 22:15 [3 kommentarer]
10
16
Af BF1886 , 01/10 20:37 [6 kommentarer]
3
Af Burkarlen , 30/09 10:27 [1 kommentar]
21
Af VascoDeGama , 26/09 23:30 [5 kommentarer]
5
Af Burkarlen , 23/09 09:19 [2 kommentarer]
12
Af BF1886 , 22/09 23:05 [30 kommentarer]
12
Af divbold.dk , 21/09 17:26 [8 kommentarer]
5
Af Burkarlen , 15/09 23:40 [15 kommentarer]
6
Af Among , 15/09 14:21 [0 kommentarer]
14
Af VascoDeGama , 13/09 18:43 [1 kommentar]


Henter blog-indlæg...
X
Henter blog-indlæg...
X
Henter blog-indlæg...
X