bold.blog

RLFM: Drømmen der brast

Skrevet af Pierre (06/10-2012 kl. 19:07)

Det er slut. Det kan ikke lade sig gøre længere. Vi snublede i dag på hjemmebane mod Agrochemicals, og med sidste uges nederlag mod Finlays, har vi spillet os ud af oprykningsræset. Med seks kampe tilbage, og tre hold foran os i tabellen, kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre længere.

Det startede ellers godt i dag. Alle vidste, at kampen skulle vindes, hvis håbet skulle holdes i live, og hurtigt kom vi foran ved Titus Mulama. Præcis som i sidste uges kamp mod Finlays, kom gæsterne dog hurtigt tilbage, og kort tid efter igen, scorede de til 2-1, hvilket blev kampens resultat.

Dermed står det nu lysende klart. Det vi helst ikke har ville snakke om på noget tidspunkt, er nu realiteten. Vi kan ikke længere rykke op. Vi henter ikke seks point på Homeboyz, og tre på Finlays og Agro, det tror jeg ikke på.

Det der skuffer mig mest, er at vi tabte de to hjemmekampe. Det beviser til gengæld, at vi ikke har været så gode som vi troede vi var. Vi ville uden tvivl have haft flere point, hvis vi ikke gang på gang var blevet nedlagt af en bestukket dommer.

Homeboyz ville også have tabt flere point, hvis de ikke havde købt sig til sejre. Men vores mål var at skabe et hold der var så godt, at selv korrupte dommere ikke kunne stoppe os, og det er ikke lykkedes.

Tilmed tabte vi to hjemmekampe i træk, ganske vist mod tophold, men kampe der blev dømt helt fair. Vi kan kun bebrejde os selv de nederlag. Personligt tror jeg presset endte med at blive for højt for spillerne, der ikke var mentalt hvor de skulle være. De har ikke kunne håndtere det.

Det falder naturligvis også tilbage på trænerteamet, der i morgen vil blive fyret. Det har fandme været en underlig dag. Da vi kom foran 1-0, gik jeg rundt og sang af glæde langs en mark, hvor jeg luftede min hund. Inden vi var hjemme, var jeg gennemblødt af regn, vi var bagud, og jeg var frustreret over udligningen ikke tikkede ind.

"Well, that's it", tikkede til gengæld ind fra Robert, da dommeren fløjtede kampen af. For første gang indrømmede han det var slut. Han var nedtrykt efter sidste weekend, men stadig overbevist om vi nok skulle rejse os. Nu var tonen fuldstændigt ændret.

Vi har mere eller mindre været på telefonen siden kampen var ovre. Alle de tanker vi begge har haft os om fremtiden skulle luftes. Jeg har været ærlig over for Robert fra starten, ingen oprykning betyder ingen garanti for job i det nye år. Ud over usikkerheden omkring hans eget job, har han fået en masse grimme opgaver, han nu skal tage sig af.

Det er naturligvis en kæmpe bet for klubben at vi ikke rykker op, og fakta er, at vi ikke kan køre videre med de udgifter vi har nu, hvis vi skal overleve. Vi kan simpelthen ikke finde den slags penge igen. Men vi kan heller ikke lade klubben dø.

Vi brugte en masse penge på at tage etablerede spillere ind, for at sikre en hurtig oprykning til Premier League. Det vil vi ikke gøre igen. Hvis AllStars skal overleve, så bliver det med fokus på det der også var vores oprindelige ide, nemlig at udvikle unge spillere selv.

Vi har masser af unge talentfulde spillere, som vi har brugt en masse tid på, og dem skal der nu satses på. Det kommer til at koste point, men klubbens målsætning bliver i højere grad talentudvikling frem for oprykning. Det er naturligvis ikke noget der er besluttet i timerne efter kampen.

Det er noget jeg har gået og barslet med længe, som back up-plan, og måske netop derfor er jeg også i et overraskende roligt humør. Naturligvis er jeg skuffet over at det vi har arbejdet på i lidt over et år er fejlet, men måske er der også en forløsning i det.

Jeg har brugt utallige timer, siddende i min sækkestol og tænkt over hvad der skulle ske med AllStars hvis oprykningen skulle fejle. Jeg har frygtet at denne dag måske skulle opstå, og nu hvor den er her, føler jeg mig til gengæld godt rustet til situationen. Jeg er underligt afklaret.

Allerede fra mandag sadler vi op. Det betyder ud over et farvel til vores trænere, at nogle af de ældre spillere også får fri til at lede efter nye klubber, for de får ikke mere spilletid i år. Nu skal de unge talenter Shampoo, Bobby, Daddy, Softie og alle de andre kastes for løverne.

Derudover vil jeg gerne takke for den opbakning der har været fra mange af jer. Det glæder mig, at så mange har meldt sig klar til at støtte op om projektet, og det vil i snart få mulighed for. Mere om det senere.