bold.blog

Improviserende ivorianere og andre flyvende fisk

Skrevet af Goonaz.dk (16/09-2012 kl. 20:45)

Arsenal var sublime i går. De spillede med tempo, drive og fremdrift, og ser man bort fra Szczesnys kluntede kiks lige før pausen, er det svært at sætte en finger på en ellers fremragende forestillingen. De nævenyttige personager i mit cebrale cortex, messer enstemmigt som et gregoriansk kor, at var på en billig baggrund. Den køber jeg bare ikke.

Selvfølgelig hører det til sjældenhederne, at modstanderne forærer to selvmål væk, men de kommer begge som konsekvens af, at udeholdet var presset i bund. Helt i bund. Og det var ikke tilfældigt at de begge to blev fremprovokeret på venstre side.

Kieran Gibbs er virkelig kommet flyvende fra start. Defensivt ser han meget stærkere ud end sidste sæson og hans offensive udskejelser har også fået mere kant.

Meget af den positive udvikling, mener jeg, kan tilskrives købet af Lukas Podolski. Efter kampen blev Wenger spurgt, hvorfor han havde fortrukket Gervinho fremfor Podolski centralt på toppen, hvortil manageren svarede:

- Han (Podolski) giver os balance på venstrekanten, og det ville jeg ikke ødelægge, da han gjorde det godt mod Liverpool.

Lukas Podolski er langt mere disciplineret end de partnere Gibbs har været vant til at arbejde med på venstrefløjen - Ashavin, Gervinho, Rosicky selv Santos - og det giver den engelske wingback mere plads og selvtillid til at udforske de offensive aspekter af sit spil. De to har allerede på kort tid udviklet en god indbyrdes forståelse, og sammen med Santi Cazorla var Arsenal oftest farligst gennem venstresiden.

Det var en overraskende beslutning at spille med Gevinho på toppen. Og det var næsten lige så overraskende, at det fungerede. Gervinho er utilregnelig, og som the GuardiansAmy Lawrence så smukt beskriver det: En spiller med så stor hang til improvisation, at det normalt ikke ser ud til, at han selv har mere ide end sine modstandere om, hvad han vil foretage sig næst.

Flere gange har vi været vidner til, at det løber ud i sandet for ivorianeren, men i går slog han gnister. Den måde han tog det første mål vidner om en spiller med selvtillid og spillelyst, og netop derfor står han natuligvis også det helt rigtige sted, da Ramseys afslutning rammer stolpen. Lad os håbe det fortsætter.

Det skal blive interessant at se, hvor meget Wenger tør eksperimentere. Han har i princippet fire spillere (Walcott, Giroud, Podolski og Gervinho), der alle kan og gerne vil spille centralt på toppen, og nu hvor Van Quisling er smuttet, har Wenger langt friere hænder til at afprøve forskellige konstellationer.

Southampton kom lidt bedre med i anden halvleg. Man kan altid diskutere, om det var fordi vi tog foden af gassen, eller fordi de havde en bedre indstilling end i første. Men det ændrer ikke ved, at de reelt kun havde to afslutninger i de sidste 45 minutter. Det var det samme hold som var ved at drille både Man City og Man United, så så dårlige kan de heller ikke være.

Derfor skal weekendens sejr ikke negligeres på nogen måde. Men på den anden side nytter det heller ikke noget at gå i selv(fedme)sving over sejren. Det var på alle måder forventeligt, at vi skulle vinde hjemme over oprykkerne. Det gjorde vi, og vi gjorde det overbevisende.

Forude er der større fisk, der skal steges. På søndag står der Man City på menuen, og vi vil for alvor få en forsmag på, hvad vi kan forvente af sæsonen.

Gotta get behind the mule

Følg på Twitter og Facebook