bold.blog

Sponsorstadions - det handler om mere end bare et navn

Skrevet af KimAnd (05/02-2012 kl. 12:26)

Emirates Stadium, Arsenals nye hjemmebane i Nordlondon. Reebok Stadium i Bolton og Etihad Stadium i Manchester. Tre eksempler på, at rigtigt mange nybyggede fodboldstadions i England - og for den sags skyld flere andre steder, eksempelvis Holland, - har fået sponsornavne. I Tyskland er flere af de klassiske arenaer - eksempelvis Volkspark i Hamburg, Westfalen Stadion i Dortmund og Frankenstadion i Nürnberg blevet ombygget, og har også ladet en sponsor få lov at navngive stadion. I Tyskland har 13 ud af 18 klubber i 1. Bundesliga nu et sponsordøbt stadion.

Hvad betyder navnet?
Hvad betyder navnet på et stadion? Er det ikke fuldstændig ligegyldigt, om ens klub spiller på Signal Iduna Park eller Westfalen Stadion? Det må da være sejrene, spillet, klubben og spillerne, der betyder noget? Ja, helt afgjort. Uden klubben og kampene giver et stadion jo meget lidt mening, så selvfølgelig kommer klubben altid i første række.

Men et stadionnavn er langt mere end blot et navn. Et stadion er en meget vigtigt del af vores fodboldkultur, vores klubbers historie og traditioner. For os, for hvem fodbold betyder så utroligt meget, er spillet med den lille runde også kultur på lige fod med musik, teater og ballet. En kamp, en turnering eller en vigtig sejr betyder lige så meget for os, som det betyder for teaterelskere at overvære en vellykket opsætning af Shakespeare, Holberg eller Ibsen.

Kulturbærere
Stadions er altså også bærere af kultur  - ligesom de steder og bygninger, hvor alt andet kunst, politik eller begivenheder med betydning for vores samfund og historie har fundet sted.

Hvilken ballade ville der ikke blive blandt hele kultureliten mv., hvis man pludselig fandt en sponsor og omdøbte Det Kongelige Teater til White Away Scenen? (Kan måske være tættere på, end man lige tror med de økonomiske vanskeligheder, som Danmarks nationalscene roder med). Eller kunne man forestille sig, at Rådhuspladsen blev til Almindelig Brand Pladsen?

En hurtig optælling viser, at også i Danmark har tendensen med sponsorstadions spredt sig som en steppebrand i en hed Australsk sommer. Pludselig hed Aarhus Stadion NRGI Park. Hvis du skulle finde Aalborg Stadion, skulle du lede efter Energi Nord Arena. Og var du på vej til Odense Stadion, skulle du køre efter Fionia Park (har efterfølgende skiftet navn igen til TRE-FOR Park). Syv ud af 12 superligastadions har i dag sponsornavne.

Tisse de trofaste fans op og ned ad ryggen
I modsætning til Danmark og Tyskland, så har de fleste af de gamle stadions i England stadig deres oprindelige navne. Men det er måske også en stakket frist. Tag bare St. James’ Park i Newcastle, som i november blev omdøbt til Sports Direct Arena. Det får en til at gyse, når man tænker, at et sted som Newcastles hjemmebane, hvor der har været spillet fodbold siden 1880, nu har navn efter en kæde, der sælger sportstøj. Og det er da at tisse de trofaste fans op og ned ad ryggen, når man pludselig opgiver et navn med så mange indbyggede traditioner, historie og følelser til fordel for et kønsløst sponsornavn.

Sponsorerne tænker kun på penge
Hvad får sponsorerne ud af at navngive et stadion? Et eller andet må de få ud af det, siden de er villige til eksempelvis at betale 70 millioner kroner - det beløb, som det efter sigende kostede Kasi-Jesper at købe stadionnavnet i Brøndby, som han så i øvrigt - som en af de meget få sympatiske ting, den mand har gjort for sporten i Danmark - lod forblive med at hedde Brøndby Stadion. For det er ikke almindelige fodboldtilskuere, som siger: “Skal du med på Mascot Park og se bold i dag” eller “ “Skal vi lige smutte forbi Jokri Park” og se FC Vejle-Kolding-Fredericia-Jelling-Middelfart slå FC Sjælland? Ja, det ender også ind imellem med at blive helt komisk. Bare tag navne som Swedbank Arena eller SEAS-NVE Park (hvem kan dog huske det efter bare et par stadion-platter?)

Et sponsornavn giver en masse eksponering, når sponsorens navn bliver gentaget igen og igen - først og fremmest i medierne. Og det er jo bare fint for ham. Sponsoren tænker jo kun på penge, og ikke på den almindelige fodboldtilskuer. Den passionerede og klubloyale supporter for hvem klubben betyder alt, og for hvem historie og traditioner er en væsentlig del af det at gå til fodbold.

Det rigtige stadionnavn
Mit håb er, at de almindelige tilskuere altid vil blive ved med at sige “vi skal på stadion”, eller kalde stadion ved sit rigtige og oprindelige navn, og aldrig tage de stupide sponsornavne til sig. Derfor kan man heller ikke lade være med at fryde sig, når Jens Jørgen Brinch konsekvent siger “Aalborg Stadion”, når han sidder i kommentatorboksen. Flere gange har det jo også vist sig, at det ikke kan betale sig at lære et sponsorstadion-navn at kende. For når firmaet finder ud af, at de faktisk ikke kan få ret meget ud af at være sponsor, så trækker de sig, og så skal klubben igen ud og sælge sin sjæl og finde en ny sponsor.

Hvad med klubnavnene?
Hvornår kommer den dag, hvor sponsorer for alvor begynder at overtage klubnavnene? Vi ser små tendenser - blandt andet Red Bull Salzburg fra Østrig og Evian TG fra den franske Le Championnat. I 2009 blev en vis Franck Riboud, ejeren af Group Danone, udnævnt til ærespræsident for klubben. Han ændrede klubbens navn til det nuværende, da Evian er navnet på et af Groupe Danones mest kendte produkter - den hundedyre kildevand.

Også i Tyskland har den stygge sponsorverden slået sine kløer i klubnavne. I Leipzig overtog RedBull i 2009 den lille klub SSV Markrandstädts licens og omdøbte klubben til RB Leipzig, som egentlig står for RedBull Leipzig. Men på grund af det tyske fodboldforbunds regler, der fastslår, at det er ulovligt at have en sponsor i selve klubnavnet, må klubben nøjes med at kalde sig ved initialerne RB Leipzig. En særdeles fornuftig regel. Men hvor længe vil det tyske fodboldforbund være i stand til at stå imod og opretholde sådan en regel?

I 2025 er worst case scenario, at en kamp i den bedste danske række spilles mellem FC McDonalds Denmark og og AC Fætter BR på Ronald McDonald Park. Jeg tænker tit på, at hvis jeg nogensinde bliver far (og det selvfølgelig til en søn, der forhåbentlig - og højst sandsynligt - bliver en bedre fodboldspiller end sin far) kan jeg måske aldrig tage ham med til en fodboldkamp mellem rigtige klubber på et stadion, der har et ægte navn. Hellere skåne ham for at blive udsat for sådan en pinefuld oplevelse. Så har det jo ikke noget med fodbold at gøre mere.