bold.blog

Hvordan man vælger sit favorit hold

Skrevet af RS (04/02-2012 kl. 22:37)

Jeg har tit undret mig over udtrykket "medløber", når man skal beskrive en anden persons forhold til et fodboldhold. Jeg er ganske godt bekendt med betydningen af begrebet. Især synes jeg man er god til, at give børn dette prædikat. Hvilket leder mig hen til det egentlig formål med denne blog.

Hvordan vælger/ finder man det hold man skal holde med?

Lad os kigge på eksempelet med børn. Der er ingen tvivl om, at der i de sidste år er kommet en del Chelsea fans blandt børn (Sikkert også blandt voksne). Hvorfor han Chelsea fået så mange nye og unge fans. Selvfølgelig spiller resultaterne ind, det er altid sjovere at holde med dem der vinder. Det er dog i mine øje, langt fra den vigtigste grund. En anden og vigtigere årsag, er at børn ikke har en fortid, de kender ikke til Peter Schmeichel i Manchester United. De kender ikke til Liverpools storhedstid i 70-80erne. De kender ikke til at italiensk fodbold var toppen af poppen, for 10 år siden. De kender til nutiden. Jeg tør godt vædde på, at Liverpool også fik mange danske fans, da de toppede i sén 80erne. Disse fans var vel datidens svar på medløbere. Det er bare så lang tid siden, at nu er de blevet trofaste fans.

Således er det ikke med børn, bare qua deres leve tid. De er slet ikke gamle nok, til at kunne blive kaldt trofaste, ifølge dem der bruger begrebet medløber. Der er ingen tvivl om, at medierne spiller en stor rolle for valget af fodboldklub. Her må man sige, at Chelsea gør det godt. De er ofte i medierne, både på godt og ondt. For få år tilbage mest godt, nu også lidt ondt. Børn ser fodbold, de ser ikke alle hele kampe, men højdepunkter. Chelsea med i toppen, flere højdepunkter med dem. Dermed større udbud med den blå trøje. Så det kan ikke være den store overrakselse, at Chelsea har fået flere fans igennem de sidste år. Nu får Man City også flere fans. Om tyve år vil disse Medløber fans være trofaste, især hvis deres klubber får modgang. Fordi det kræver modgang, for at være rigtigt fan. Det er i mine øjne bullshit, men ikke desto mindre den gængse holdning. Sagt på en anden måde Manchester United har ikke fået en rigtig fan siden 1992, og Liverpool fik først rigtige fans efter 1992.

Der er naturligvis også andre måder at finde sit hold på. For de gamle, altså dem der kan huske tipslørdag. For dem er det ofte det hold, de så aller første gang de så tipslørdag. På den måde, er der jo en slags tilfældighed over det. Hvilket på den måde er sjovt og fornøjligt, men på den anden side skræmmende. Igen her gør medierne sig gældende. Dengang var der bare kun DRs monopol, og ikke nutidens mange kanaler, som sender fodbold. Derfor var udbuddet af klubber at holde med nøje afregnet med, hvor mange hold der var i den engelske 1. division. Senere da TV2 kom på banen, begyndte italiensk fodbold at gøre sig på det danske fodbold markedet.

Hvor mange blev ikke overvældet af de tre hollændere i Milan eller Maradona/ Careca/ Alemao i Napoli. Dermed fik disse klubber mange fans i Danmark. Jeg tror ikke mange danskere begyndte at holde Atalanta i den periode, de var aldrig i medierne. Hvem husker ikke Van Bastens saksespark mod Ravelli. Den der blev fans af disse kluber, var vel også medløbere.

 Det samme gør sig gældene i spansk fodbold, som for alvor fik sin opblomstring i Danmark, da Michael Laudrup skiftede til Barcelona og derfra videre til Real Madrid. Jeg tror mange danskere fulgte med ham, da de skulle finde et favorit hold i Spanien. Nogle blev hængende ved Barcelona andre fulgte med Laudrup til hovedstaden. Dette er en anden måde, at finde sit favorit hold på, nemlig der hvor der spiller danskere. Igen er medierne skyldige, det viser ofte klip med danskerklubber.

Jeg tror mange, skal føle sig betaget af noget ved klubben. Det kan være: En enkelt spiller, der bliver til kærligheden til en klub. Det kan være der nuværende spillestil, der gør at man begynder at holde med dem. Det kan være klubbens politik omkring forskellige emner, der er sikkert flere ting.

Den sidste med politikken, kan eksempelvis være sagen med Pepe og Real Madrid måske manglede konsevens, der skræmmer ny fans væk, eller får ældre fans til trække lidt i håndbremsen. Omvendt kan det måske også virke positivt på andre, at Pepe går igennem ild og vand og forsvarer den hvide trøje.

Spillestilen eksempelet kan man de senere år naturligvis fremhæve, ovenståendes rival, FC Barcelona. FC Barcelona har fået mange fans, de sidste par år. Et andet eksempel er Dortmund, hvis spillestil jeg er meget imponeret over. I den modsatte grøft findes hold som Norge, som har fået mange hug for deres spillestil. Dog vil jeg mene, at der er noget taktisk snilde over deres fodbold. Men det skaber ikke fans, det skaber måske nærmere det modsatte.

Enkelt spiller bliver til kærlighed til en klub. Alan Shearer gjorde næsten Newcastle berømt alene herhjemme. Man må også sige, han var ekstrem godt til at score mål. I mit eget tilfælde, var Steven Gerrard manden, der gjorde mig til Liverpool dreng. I den legendariske finale mod Milan, hvor Milan første 3-0 ved pausen. Fra anden halvlegs start og til enden af kampen stod der Gerrard over alt. Han Scorede Liverpools første, lagde op til Hamann, fik Straffesparket. Erobrede bole, fordelte dem. Rev holdkammereraterne op ved roden. Fik "desværre" ikke love til at sparke det sidste straffespark. I den forlængede spilletid, var han stort set eneste Liverpool man, der var en trussel for Didas mål. Denne bedrift Gerrard lavede denne aften, affødte mit forhold til Anfield. Jeg var garanteret ikke den eneste.

Af andre lidt mere kuriøse måder, at finde sit fodboldhold. Man vælger et tilfældigt hold i et af de mange Managers spil, og holder med dem for resten af livet. Det er en meget speciel måde, men også lidt lakrids.

Kære læser, Hvordan fandt du dit favorit hold?