bold.blog

Hvad nu, Arsenal?

Skrevet af Menhem (16/02-2012 kl. 23:13)



Skuffet, irreteret, vred, frustreret etc.

Som alle andre Arsenal fans rammer 4-0 nederlaget til AC Milan mig som en pil hjertet. Hvordan kan vores Arsenal, der i 2006 var i Champions League finalen, synke så dybt? Hvordan kan vores Arsenal, der i 2004 sluttede sæsonen som mestre uden et eneste liganederlag, på nuværende tidspunkt have den dårligste trup i 10, 15 og måske snart 20 år?

Kigger vi på sæsonen indtil videre, så kan man uden tvivl føle middelmådigheden. Vi fik solgt vores to mest kreative midtbanespillere, og vi fik ikke gode nok erstatninger. Vi blev ydmyget på Old Trafford og da vi endelig spillede på et acceptabelt niveau, så spillede vi uafgjort mod Wolves, vi tabte til Fulham, vi tabte til Swansea, vi tabte til United, vi spillede 0-0 mod Bolton og nu er vi højst sandynlig også ude af Champions League.

Dette bringer mig frem til Champions League kampen mod Milan. Fejl efter fejl var de billeder, som jeg så på min tv-skærm. Jeg så dumme fejl, der kostede os et par mål. Banen var en katastrofe, men det eneste jeg kunne få øje på, der var dårligere end banen, var Arsenal. Indsatsen var decideret pinlig og ingen ord, kan beskrive hvilken skuffelse jeg har over den indstilling spillerne viste. Dertil kommer jeg til Mr. Arsene Wenger. Den taktik, hvis det altså overhovedet kan kaldes det, var pinlig. De spillere vi startede med, og det hold der trådte ind på banen, bør ikke tabe så stort! Men det gjorde de. De svigtede fuldstændig igår. Mange af stjernerne på holdet var helt væk. Hvor var Sagna, Vermaelen og Walcott? Hvor var Ramsey, Arteta, Song og Szczesny? Som jeg nævnte tidligere, kostede vores fejl os dyrt, hvilket vi også kan se hvis vi kigger på målene enkeltvis:

Det første mål: Fantastisk sat ind af Prince. Fejlen opstod hos Szczesnys udspark. Det var rent ud sagt elendigt! Bolden bliver sparket ud til Milan, som få sekunder senere sender den i nettet.

Det andet mål: Robinho. Fejlen opstod hos Sagna. Jo jeg ved godt, at der var offside, og selvfølgelig er det en fejl fra linjedommeren, men Sagna stoppede op for tidligt. Dette var en amatørfejl. Det er fuldstændig ligegyldigt om der er offside eller ej, løb nu videre indtil der bliver fløjtet.

Det tredje mål: Robinho igen. Dette var uden tvivl den elendige banes skyld. Robinho ville ikke have scoret, hvis banen var ordenlig og Vermaelen dermed ikke gled!

Det fjerde mål: Zlatan. Djourou begår straffe. Om der er straffe eller ej, er jeg på nuværende tidspunkt fuldstændig ligeglad med, men hvis den skulle dømmes, så skulle Van Persies også!

Som jeg har nævnt et par gange, var banen en katastrofe, og man kunne tydeligt se hvordan spillerne gled, og bolden hoppede. Derudover var det, som tidligere nævnt, også en joke at Zlatan får straffe når Van Persie ikke gør. Men vores spil, vores indstilling til kampen og vores vilje var så stor en pinlighed og skændsel, hvilket gør, at jeg ikke vil ligge skylden på dommeren. Vi tabte ikke bare kampen, vi røg også ud af Champions League, og det er, hvad der gør mest ondt!

Men kære Arsenal, hvad nu? Hvordan svarer vi igen? Vi ved alle, at Champions League er forbi for vores vedkommende, selvom vi stadig håber på et mirakel i returopgøret. Hvad gør vi nu?

Vi kan stadig nå at få noget ud af sæsonen. Vi må håbe og tro på top-4 samt stærkt gå efter FA-Cuppen. Men ligesom denne sæson stadig kan blive acceptabel, kan den også ende som endnu en elendig og frustrerende sæson. Kampen mod Milan var en kæmpe skuffelse, og spørgmålet er nu, hvad resten af sæsonen bringer os. Jeg er ked af, at jeg er nødt til være negativ, men jeg er altså bange for, at resten af sæsonen røg med den Champions League skuffelse. Vi så alle, hvad der skete med holdet efter skuffelsen i Carling Cup finalen sidste år. Jeg er bange for, at Champions League skuffelsen er for stor hos spillerne, og da de ved, at Champions League efter al sandsynlighed er væk, så mister de en stor bunke selvtillid. Jeg er bange for, at det hele ryger nu. Jeg er bange for, at vi fortsætter med at skuffe. Jeg er virkelig bange for vores Arsenal, men det symboliserer vel det meste af vores sæson. Det er det værste jeg har følt som Arsenal fan i lang tid. Ydmyget på San Siro med hver en svaghed udsat og klubben gjort til grin. Miste vores bedste spillere, ikke villige til at matche prisen på det åbne transfermarked, rædselsvækkende forsvars spil, ikke nok kreativitet... Man siger, at tingene er nødt til, at blive værre før de bliver bedre. Det kan ikke blive værre. Men ligesom jeg kan mærke vreden og frustrationerne, får jeg bekræftet, hvor meget jeg elsker Arsenal Football Club!

Kom så The Gunners!