Tipico Jack P sportingbet bold.shoppen

bold.blog

Lionel Messi vs. Cristiano Ronaldo

Skrevet af JoelAmossen9 (05/10-2012 kl. 23:34)

RangeringScore (Rank)
Spanien42 (95)
Primera Division35 (112)
Spanien42 (10)
Real Madrid35 (60)
Barcelona8 (169)
Cristiano Ronaldo8 (41)
Lionel Messi8 (44)
Seneste indlægDato
Lionel Messi vs. Cristiano Ronaldo05-10
Real Madrid: 2012/201302-09
Hvorfor Luka Modric til Real Madrid, er en god idé27-08
Populære indlægStemmer
Hvorfor Luka Modric til Real Madrid, er en god idé22
Lionel Messi vs. Cristiano Ronaldo8
Benzema vs. Higuaín7
Blogs
Joels blog
"Here we go again" tænker I sikkert - og med god grund! Den endeløse diskussion om hvem af de to verdensstjerne der er bedst, vil ingen ende tage. Tit og ofte (på de fleste sites jeg følger med i), ender diskussionen i, at fans fra begge lejre sviner den anden spillers udseende til (dværg, bøsse, prettyboy osv) Jeg selv er også ved at være godt og grundigt træt af det, men er aldrig rigtigt kommet ud med mine egne ord omkring dem, så her prøver jeg.

Det skal siges at jeg er fan af Real Madrid, men samtidigt stor fan af dem begge to. Der er aspekter i begges spil som jeg nyder, men set på den samlede pakke foretrækker jeg Messis spillestil, dette vil nok komme til udtryk senere i bloggen. Jeg vil prøve at holde mig så objektiv som muligt.

Messis styrker ifht. Ronaldo

- Tyngdepunkt: Messi har utroligt lavt tygndepunkt, hvilket hjælper ham med at skifte retning lynhurtigt. Dette suppleres med en vanvittig acceleration. Ronaldo er selvfølgelig ikke langsom på de første par meter, Messi er bare hurtigere.

- Teknik: Messi har en af de bedste teknikker jeg nogensinde har set, og på det punkt er han Ronaldo overlegen. Førsteberøringer, driblinger (jo, at løbe forbi en modstander, uden at lave step-overs er OGSÅ at drible), vendinger med bolden osv. En fornøjelse at følge.

- Afleveringer: Messi slår konstant guldbolde til højre og venstre, og han er efter min mening en af de allerbedste i verden til det. Hver sæson leverer han en masse assists, og flere af dem virker helt umulige.

- Overblik: Hænger sammen med ovenstående. Messi ser meget som andre ikke ser, men det handler ikke kun om afleveringer. Det handler også om at læse spillet, slippe bolden på det rigtige tidspunkt, og at vide hvornår man lige skal tage et par ekstra træk for at åbne spillet op, og prøve at skabe huller til medspillerne, eller bare at brede spillet lidt ud.

- Tankegang: Messi tænker utroligt hurtigt, og på det punkt er han bedre end Ronaldo. I en presset situation udarbejder Messi hurtigere en løsning til at slippe igennem, uden at miste bolden. Tit har han også læst spillet, så han ved hvad han efterfølgende skal gøre.

Ronaldos styrker ifht. Messi

- Fysik: Fysisk har Ronaldo udviklet sig helt ekstremt i hans tid i Real Madrid. Ifølge realmadrid.com er han 186,5 cm. høj og vejer 84,5 kg. Om det passer ved jeg ikke, men jeg ville ikke blive overrasket, da han er utroligt muskuløs, uden et eneste gram fedt på kroppen.

- Hurtighed: På lange distancer er det meget få der kan følge med Ronaldo. Satte man Ronaldo op mod Messi på en langdistancespurt, ville Ronaldo uden tvivl vinde.

- Frispark: Både Ronaldo og Messi har en rigtigt god sparketeknik, men Ronaldo vinder efter min mening den her. Knækket og styrken i hans skud, gør at han er en trussel for målmanden på ethvert frispark, selvom det er langt udefra. Messi er bedre til at placere når det er lidt tættere på målet, men samlet set synes jeg at Ronaldo er bedre. Messi har måske en højere scoringsprocent på frispark (uden at jeg skal kunne sige det), men jeg mener stadig at Ronaldo er en større trussel, da han både kan sparke langt udefra, og også er ganske habil når det er tæt på mål.

- Springkraft og hovedspil: Et aspekt som Ronaldo også har udviklet gennem årerne. Hans højde kombineret med hans springkraft, gør at han altid er en trussel i luftrummet. Han hopper ikke kun højt, han har også en utroligt god teknik når han header til bolden. Dette illustreres bedst ved hans hovedstødsmål mod Barcelona i Cope Del Rey-finalen i 2011, hvor han header den over i modsatte hjørne, efter et indlæg fra Di María. Høj klasse.

- Komplethed: Ja.. Et argument som alle Ronaldo-fans bruger når man har gang i en Ronaldo-Messi-diskussion, og som jeg egentligt også bruger (til dels). Ronaldo er en af de mest komplette fodboldspillere jeg nogensinde har set, og det er det der er hans klare fordel.

Til slut: Som sagt er jeg stor fan af dem begge to, med en forkærlighed for den måde Messi spiller på. Ikke at jeg ikke kan lide Ronaldo, jeg foretrækker bare Messis spillestil. Som fodboldspiller synes jeg at Messi er bedst, men Ronaldos fart og komplethed, gør at jeg ikke endegyldigt kan vælge hvem jeg synes er bedst. Formålet med den her blog var egentligt også bare at sætte deres styrker op mod hinanden, og så må folk selv bedømme, hvem de synes er bedst.

Til dem der stadig er med håber jeg at I kunne lide bloggen, og I må endeligt give feedback, hvis der er nogle aspekter i deres spil, som I synes at jeg mangler/er relevante for diskussionen :-)

Joel


8 Stemmer
24 Kommentarer
Anmeld
8
Af Jack Bauer , 01/09 13:17 [11 kommentarer]
1
Af Over 9000 , 01/09 00:13 [1 kommentar]
5
Af kveo , 29/08 12:34 [1 kommentar]
2
Af Zobgoble , 28/08 22:02 [2 kommentarer]
25
Af Will , 20/08 12:56 [3 kommentarer]
39
Af Jack Bauer , 19/08 00:47 [29 kommentarer]
1
Af Burkarlen , 18/08 23:04 [0 kommentarer]
10
Af VascoDeGama , 13/08 13:54 [1 kommentar]
5
Af NPato7 , 13/08 13:30 [4 kommentarer]
1
Af 2009aLYH , 13/08 16:09 [1 kommentar]
23
Af Aabskur , 11/08 19:41 [10 kommentarer]
14
Af Moelbjerg , 10/08 20:57 [12 kommentarer]
3
Af tjeeving , 08/08 10:22 [0 kommentarer]
16
Af 2009aLYH , 07/08 10:28 [2 kommentarer]
7


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...