Tipico bold.shoppen Scandic Bookmakers FIFA15

bold.blog

Hvorfor Luka Modric til Real Madrid, er en god idé

Skrevet af JoelAmossen9 (27/08-2012 kl. 01:36)

RangeringScore (Rank)
Spanien42 (96)
England22 (183)
Primera Division35 (112)
Premier League22 (176)
Spanien42 (10)
Tottenham22 (21)
Real Madrid35 (60)
Luka Modric22 (3)
Seneste indlægDato
Lionel Messi vs. Cristiano Ronaldo05-10
Real Madrid: 2012/201302-09
Hvorfor Luka Modric til Real Madrid, er en god idé27-08
Populære indlægStemmer
Hvorfor Luka Modric til Real Madrid, er en god idé22
Lionel Messi vs. Cristiano Ronaldo8
Benzema vs. Higuaín7
Blogs
Joels blog
En af sommerens største transfersagaer - Luka Modrics skifte til Real Madrid -  har nået sin ende. Efter en sommer med et hav af medier, der næsten dagligt postulerede at Modric endeligt havde skiftet London ud med Madrid, er handlen afsluttet. Real Madrid har udstyret Modric med en fem-årig kontrakt, dog er en købspris ikke offentliggjort.

Modrics skifte har naturligvis inddelt fodboldfans i primært to lejre: dem der mener at han er et fornuftigt indkøb, der vil bringe en ny dimension til Real Madrids midtbane, og dem der mener at han er et spildkøb, der primært vil sidde på bænken.

Efter at have vendt og drejet de forskellige scenarier lidt, har jeg tilsluttet mig den første lejr. Jeg mener at Modric er et super godt indkøb til Real Madrids midtbane, og jeg vil tage udgangspunkt i de to positioner som jeg tror han er indkøbt til: den centrale midtbane, og den offensive midtbane. Jeg har udeladt kanten (som nogle mener han at muligvis også er indkøbt til), da jeg ikke mener man får nok ud af hans kvaliteter på denne position.

- Den centrale midtbane: Det er på denne position, at jeg forventer at Modric vil bidrage mest til. På Real Madrids midtbane huserer allerede Alonso, Khedira, Lass og Granero (Granero er naturligt offensiv midtbanespiller, men har i den sidste sæson leveret et par fine præstationer på den centrale midtbane). Med Lass' mulige skifte væk fra Real Madrid vil det selvsagt afkaste mere spilletid til Modric, og de andre centrale midtbanespillere.

Det scenarie som jeg håber på, er at Modric vil få en del spilletid sammen med Alonso, på den centrale midtbane. Dette er ikke fordi jeg er utilfreds med Khedira (som har været Alonsos faste makker de seneste par sæsoner), men jeg mener at man med Modric vil kunne forbedre sit spil. Dette er primært mod de lidt nemmere modstandere, hvor man må forvente at Real Madrid vil være spilstyrende, og vil skabe en masse chancer.

Mourinho har før efterlyst et bedre flow i pasningsspillet omkring Alonso, og dette har nok noget at gøre med Khediras manglende evner på dette område. Ikke at han er en decideret dårlig pasningsspiller, men han mangler en del, dette vil Modric kunne tilføre midtbanen, da han er en virkeligt dygtig pasningsspiller. Ham og Alonso vil kunne skabe et perfekt flow på midtbanen, der vil resultere i flere velsmurte og hurtigt igangsatte angreb. Begge har en fantastisk teknik, god kontrol over bolden, og man ser sjældent boldtab fra deres side af.

Da Modric samtidigt er ganske habil defensivt (dog ikke på Khediras niveau), så vil der ikke blive åbnet fuldstændigt op bagud, som hvis man fx. satte en Kaká på den centrale midtbane, sammen med Alonso. Modric deltager fint i det defensive arbejde, og med Alonso ved siden af sig, vil det nok ikke være så stort et problem, som nogle gør det til. Mod de lidt sværere modstandere vil jeg nok foretrække Khedira ved siden af Alonso, da han simpelthen bare er bedre defensivt end Modric. Khedira har efterhånden udviklet sig til at være en af verdens bedste defensive midtbanespillere i verden i mine øjne, og han fortjener bestemt en masse spilletid i Real Madrid.

- Den offensive midtbane: Modrics naturlige position. Så vidt jeg har orienteret mig har han altid spillet offensiv midtbane, men er de seneste par år i Tottenham blevet skubbet nogle meter tilbage på banen, til primært at være central midtbanespiller. Dette forhindrer dog ikke det faktum, at han fortsat er en super god offensiv midtbanespiller, da han har en fremragende teknik, et godt overblik, og evnen til at slå den målgivende aflevering, som der hele tiden er behov for i en klub som Real Madrid.

Real Madrid har tre naturlige offensive midtbanespillere: Kaká, Özil og Granero. Kaká har længe været rygtet væk fra Real Madrid, hvis han skifter vil der i mine øjne kun være Özil tilbage, som Modrics eneste reelle udfordrer, på den offensive midtbane. Granero er som sagt naturligt offensiv midtbanespiller, men som tidligere skrevet i bloggen, så tror jeg at han vil få mere spilletid på den centrale midtbane, end på den offensive midtbane.

Modric må dog nok forberede sig på, at han ikke bare kommer til at slå Mesut Özil af, på den offensive midtbane. Özil har ifølge soccernet.com i sine to første sæsoner i Real Madrid, assisteret sine holdkammerater i Real Madrid og for Tyskland, med 58 målgivende afleveringer (dette er dog alle turneringer og træningskampe medregnet), og han anses for at være et af Real Madrids stærkeste offensive kort. Men da Özil i perioder har leveret præstationer, hvor der var virkeligt langt mellem snapsene, så kan den kroatiske playmaker måske gribe chancen, og aflaste Özil lidt.

Med Modric på den offensive midtbane kan man selvfølgelig også skabe nye formationer. Et eksempel kan være at man bruger Modric på den offensive midtbane, og man kan så rykke Özil ud på den ene af kanterne, hvis der er brug for at aflaste enten Ronaldo eller Di María. Özil er en bedre kantspiller end Modric efter min mening, da han er hurtigere og mere driblestærk. Dette vil dog nok ikke ske særligt ofte, da Özil - ligesom Modric - er klart bedst centralt.

Opstillingen med Alonso og Modric på den centrale midtbane, med Özil liggende foran dem begge, er med udgangspunkt i at Mourinho fastholder den 4-2-3-1 formation, som han har praktiseret i sine to første sæsoner i klubben. Der er dog selvfølgelig den mulighed at han vil begynde at spille med flere formationer, dette vil efter min mening være meget fornuftigt, for på den måde er holdet mere vant til at ændre formation og taktik midt i kampen, hvis det skulle blive nødvendigt.

En anden formation der kunne være spændende, ville være en 4-3-3, med tre centrale midtbanespillere, to offensive kanter, og én angriber. I en sådan formation kunne man fx. stille med Modric, Alonso og Khedira på midtbanen, og så fx. Ronaldo og Di María på kanterne, eller Ronaldo og Özil på kanterne. Kun tiden vil vise hvordan Mourinho vælger at stille op, men truppens bredde og de forskelligere spilleres alsidighed, gør at han har masser af muligheder for at stille forskelligt op.

Dette var min blog og min mening omkring Luka Modrics skifte til Real Madrid, til jer der stadig læser med håber jeg at I syntes om bloggen, og at I vil give lidt feedback! :-)

Joel


22 Stemmer
31 Kommentarer
Anmeld
7
27
Af johnhyatt , 18/11 13:33 [7 kommentarer]
3
Af kimhdk , 15/11 12:57 [5 kommentarer]
11
Af oskazulue , 12/11 01:40 [15 kommentarer]
4
Af henoch , 09/11 12:10 [20 kommentarer]
9
Af Promo , 05/11 21:38 [15 kommentarer]
4
Af Kjøller99 , 26/10 13:19 [4 kommentarer]
21
Af VascoDeGama , 25/10 11:32 [4 kommentarer]
11
Af Zinkelg , 20/10 19:01 [22 kommentarer]
2
Af Burkarlen , 21/10 12:05 [1 kommentar]
9
Af chrpust , 20/10 00:08 [3 kommentarer]
6
Af Burkarlen , 14/10 22:15 [3 kommentarer]
10
16
Af BF1886 , 01/10 20:37 [6 kommentarer]
3
Af Burkarlen , 30/09 10:27 [1 kommentar]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...