Tipico bold.rejser sportingbet bold.shoppen

bold.blog

Superligaens ligastruktur

Skrevet af Hut-li-hut (11/08-2012 kl. 21:19)

RangeringScore (Rank)
Danmark21 (242)
Superligaen21 (187)
Seneste indlægDato
Superligaens ligastruktur11-08
Et bud på Fck's vej tilbage til toppen19-06
Populære indlægStemmer
Superligaens ligastruktur15
Et bud på Fck's vej tilbage til toppen6
Blogs
fck efter sommerferien
Formålet med denne blog er, at tage en diskussion omkring den danske ligastruktur som har været meget til debat i de sidste år. Jeg har mange gange på diverse fodboldforums læst mig frem til, at mange højtstående personer fra klubber i subtoppen af Danmark eksempelvis HB Køge og Lyngby ønsker at udvide superligaen. At de ønsker at udvide ligaen er ikke så overraskende da det øger deres mulighed for at deltage mere regelmæssigt i den bedste række, men også mange fans skriver at de ønsker at ligaen skal udvides. De forums jeg har læst har folk argumenteret udvidelsen med følgende argumentation.

1) bedre vilkår for danske talenter

2) flere tilskuere på stadion

3) stærkere tophold

4) mindske risikoen for at rykke ned

Til at starte debatten vil jeg starte med at kigge på den nuværende ligastruktur. Vi har som de fleste formentlig er klar over idag en liga med 12 hold hvor de 2 dårligste rykker ned hvert år og bliver erstattet af de 2 bedste fra 1. division. Denne struktur har foreløbigt ført os frem til en øjeblikkelig 13. plads på ranglisten. Kigger man i top 15 er vi det land med den klart mindste befolkning(kun Østrig kan tilnærmelsesvis sammenlignes med Danmark). Vi er også det land i hele europa der har næst flest point pr. indbygger(kun overgået af Cypern). Listen kan findes her http://www.uefa.com/memberassociations/uefarankings/country/index.html.

Men hvad siger det os så? Skal vi bare anerkende at vi er et lille land og de danske klubber faktisk præsterer utroligt flot. Svaret på det spørgsmål kunne meget vel være ja, men jeg alligevel senere i bloggen pege på nogle tiltag som jeg mener kunne være spændende for den danske liga. Lad os vende tilbage til de 4 argumenter.

1) bedre vilkår for danske talenter:

Dette er nok det mest brugte argument jeg er stødt på. Mange mener at der går danske talenter tabt fordi de aldrig får chancen i de største klubber. Forudsætning for at helt unge drenge kan spille i de store klubber er naturligvis at der er en stor klub i nærheden af hvor de bor. De færreste drenge på 11 år rejser alene 100 km for at spille fodbold. For at øge sandsynligheden for at de unge talenter bor tæt på en klub i den bedste række skal man selvfølgelig øge antallet af klubber i den bedste række, men hvor går grænsen? Kigger vi på ligaen idag er hele Danmark reelt repræsenteret med undtagelse af Falster. Jeg mener derfor at under de givne rammer vi har idag, der vil en ung dreng der har talent også blive tilknyttet en sas liga klub meget tidligt, måske med undtagelse af dem der kommer fra Falster. Hvordan problemet på Falster skulle løses har jeg intet forslag til. Som det meste andet på Falster fungerer deres fodboldklubber heller ikke ret godt længere. Vi må derfor håbe at hvis den næste Messi fødes på Lolland, at han alligevel finder vej til sas ligaen og ikke en nordtysk klub. Derudover mener jeg heller ikke at 1. division er så dårlig mere, vi har set talenter tage fra 1. division til de store ligaer også fornylig, eksempelvis Nicolai Jørgensen. Derfor tror jeg ikke, at en udvidelse af ligaen vil føre til en større dansk talent masse. Kigger vi på Norge har de bestemt heller ikke flere talenter selvom de har 16 hold.

2) flere tilskuere på stadion:

Her tror jeg der er 2 modsat rettede effekter. På den ene side vil en tilskuer til eksempelvis Viborg være mere fristet af at tage på stadion hvis hans hold spiller i den bedste række fremfor 1. division. Derimod mener jeg at en FCK tilskuer vil være mindre tilbøjelig til at tage på stadion hvis de skal møde Viborg fremfor endnu en kamp mod FCM, Ob eller Brøndby. Spørgsmålet er så hvilken effekt der dominerer. Jeg har brugt følgende side og fundet at der generelt gælder at den sidste effekt dominerer den første.

http://www.ligafodbold.dk/?cat=statsHead2Head&cID1=374&cID2=3.

Jeg ved ikke om nogle lande nogensinde har vist min påstand empirisk, dette kunne naturligvis være interessant. På bagrund af min research vil jeg dog mene at det er yderst tvivlsomt at flere hold vil øge antallet af tilskuer og dermed entreindtægter. Som forsvar til dette argument skal dog nævnes at hvergang ligastrukturen er blevet ændret i fortiden har det resulteret i flere tilskuere. Dette er også blevet nævnt af Niels Christian Holmstrøm i Fodbold uden filter. Man skal naturligvis ikke underminere effekten af, at bare det der sker noget nyt det er spændende, men denne effekt kan være svær at måle.

3) stærkere tophold:

Dette argument har jeg aldrig kunne forstå og vil derfor ikke bruge meget tid på det. Jeg mener altid at det gælder at hvis du lemper kravene for at deltage, så vil den gennemsnitlige deltagers niveau falde. Falder den gennemsnitlige deltagers niveau så vil niveaut i kampene selvfølgelig også falde. Dermed vil niveaut i topkampene selvfølgelig også falde. Hvordan det skulle styrke os ude i europa kan jeg simpelthen ikke finde på argumenter for. Dette bakkes også op af FCK der er det danske hold der har hentet flest rangliste point de sidste efterhånden mange år.

http://tv2sport.dk/fck-boss-bekymret-for-superligaen

4) mindske risikoen for at rykke ned:

Indtil videre er det eneste jeg har gjort at skyde alle argumenter ned, men nu kommer jeg endelig med et foreslag til en ændring. For at mindske sandsynligheden for at rykke ned skal man enten øge antallet af hold eller sænke antallet af nedrykkere. Da jeg allerede har nævnt at jeg ikke mener man bør øge antallet af hold, så skulle man måske kigge på antallet af nedrykkere istedet. Som ligaen ser ud nu er den gennemsnitlige sandsynlighed for at rykke ned 2/12 = 16,66 %. Dette gælder naturligvis ikke for alle hold. Et hold som FCK har realistisk formentlig kun omkring 0,1 % sandsynlighed. Dette er naturligvis kun et estimat, men det kan findes med eksempelvis linear eller ordinal regression akkurart som odds selskaberne gør når de sætter odds på kampene. pointen er bare, at alle hold har naturligvis ikke samme sandsynlighed for at rykke ned. Lad os eksempelvis kigge på Esbjerg og antage i resten af bloggen at de har beregnet deres sandsynlighed for at rykke ned til 50 % med den nuværende trup. Hvad er så deres forventning til deres omsætning for næste sæson? Ja den kan vi jo finde vha. deres regnskab for de sidste 2 sæsoner hvor de henholdsvist har været i superligaen og 1 div.

omsætning superliga: 67,148 millioner

omsætning 1 division: 57,119 millioner 

resultatet for superligaen skal derudover inflationsreguleres, da det er et år ældre. Inflationen var i perioden ca. 2 %. så vi har 67,148*1,02 = 68,49.

Esbjergs forventet omsætning til næste sæson er nu. 0,5 * 68,49 + 0,5 *57,119 = 62,81.

Vi ser altså, at Esbjergs forventede omsætning for næste sæson med disse estimater er 68,49-62,81=5,68 millioner mindre end hvis de vidste med 100 % sandsynlighed at de blev oppe. Dette lyder ikke af meget, men det er alligevel næsten 10 % for en klub som Esbjerg. Hvad er nu problemet med at især bundklubberne er udsat for en stor risiko?

Problemet er som vi så meget sidste år, at ofte tør de små klubber simpelthen ikke forstærke sig fordi de ved, at de kan ikke betale lønningerne til de nye spillere hvis de rykker ned året efter. Vi så HB Køge sidste år reelt ikke købte nogle nye spillere simpelthen fordi de vidste, at de alligevel ikke havde nok midler til at gøre sandsynligheden for at blive i ligaen stor nok i forhold til omkostningen ved de nye spillere. Vi ser igen i år at en klub som Esbjerg reelt ikke forstærker sig af samme frygt grund som Køge sidste år. Bankerne kræver naturligvis også nogle meget højere renter af klubber som Køge og Esbjerg da de ved at denne investering er mere usikker end til et hold som eksempelvis FCM som man må formode bliver i superligaen. Når de hold der i forvejen er mest i risikozonen for at rykke ned pludselig heller ikke tør forstærke sig, så får vi en liga hvor det er meget vanskelligt for bundklubberne at etablere sig. Det kan selvfølgelig lade sig gøre, se bare Sønderjydske, men jeg kunne godt ønske at man gav de små sas liga klubber lidt bedre forudsætninger.

MEN hvor mange nedrykkere skal der så være? Jeg synes det er vanskelligt at give noget svar. Den bedste måde at beskytte de nuværende sas liga klubber på er at sige at sidstepladsen fra superligaen spiller en playoff kamp mod første pladsen fra 1. div om de skal bytte plads i rækkerne. Dette synes jeg dog personligt efterlader 1 divisions klubberne med en for lille motivation til at forsøge at rykke op, da det er nærmest umuligt. Min personlige holdning er at man som en start siger at sidstepladsen rykker ned og næstsidstepladsen spiller en playoff kamp om nedrykning med nr. 2 fra 1 divisionen, men det er selvfølgelig bare min holdning.

link til Esbjers årsrapport findes her:

http://www.efb.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/AArsrapporter/%C5rsrapport%202011%20EfB%20Elite%20AS%20%28Final%20version%29.pdf

Jeg håber, at i har nydt at læse min blog og i må meget gerne efterlade nogle kommentarer. Hvis i ønsker at skrive at jeg er en idiot der må brænde op i helvedet er det fint, men vil selvfølgelig foretrække at det er noget der vedrører bloggen.


15 Stemmer
29 Kommentarer
Anmeld
4
Af Moelbjerg , 27/07 09:30 [18 kommentarer]
2
Af !Chelsea! , 25/07 17:21 [7 kommentarer]
2
Af KommerMedFred , 20/07 23:16 [1 kommentar]
2
Af Stipe , 20/07 11:19 [5 kommentarer]
26
Af Will , 17/07 13:17 [8 kommentarer]
1
Af chenxiaolan , 17/07 10:00 [4 kommentarer]
11
Af javersoon , 14/07 17:35 [21 kommentarer]
1
12
Af Jack Bauer , 12/07 15:32 [4 kommentarer]
8
3
Af Ramazan , 08/07 19:54 [1 kommentar]
4
2
Af JacobSejer , 08/07 11:58 [1 kommentar]
17
Af JesperSimo , 07/07 11:17 [2 kommentarer]
1


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...