Tipico Jack P sportingbet bold.shoppen

bold.blog

Nedrykning eller trodsreaktion - BIF forår

Skrevet af TBN (09/07-2012 kl. 15:23)

Kan Auri skabe et vinderhold? (Foto: Jesper Poulsen / bold.dk)
RangeringScore (Rank)
Danmark9 (375)
Superligaen9 (298)
Brøndby IF9 (103)
Seneste indlægDato
Nedrykning eller trodsreaktion - BIF forår09-07
Populære indlægStemmer
Nedrykning eller trodsreaktion - BIF forår9
Blogs
Dansk Fodbold

Superligaen står for døren og derfor er det tid til optakt-artikler – her en om Brøndby. I rigtig mange år har forventningen til BIF været minimum top 3, men op til denne sæson diskuteres det om ikke klubbens forventninger til top 6, er for optimistisk! Ja, faktisk er de fleste eksperter og fans enige om at nedrykning er særdeles realistisk. Dette skyldes både det der ligner en uhørt jævn superliga med et højt bundniveau, samt et BIF hold med et materiale og mental tilstand, der kan stilles store spørgsmålstegn ved.

 

Truppen er først og fremmest præget af at være meget ung og særligt bænken må formodes at udgøres af meget unge og uprøvede spillere. Men hvor ser det bedst ud og hvor er de store svagheder? Jeg vil i det følgende gennemgå de enkelte pladser og så kæden som en helhed. Systemet er sat op som en 4-5-1, selvom Auri også sagtens kan vælge en 4-4-2 – forskellen er dog ikke den store i praksis, altså om man kalder Makienoks makker for offensiv midt eller angriber. Spillerne vurderes på en skala fra 1-12, hvor 12 er superligaens bedste og 1 den dårligste.

 

Målmand: Tørnæs og Falkesgaard. Tørnæs stod et bedre forår end mange havde forventet og frygtet. Han kan ikke klandres for klubbens manglende resultater. Han er dog stadig rimelig urutineret og jeg forventer at der kommer nogle udfald i form af drops i løbet af sæsonen. Samtidig træffer han nogle gange nogle tåbelige beslutninger når han skal spille bolden frem. Falkesgaard er helt uprøvet, men rigtig dygtig – jeg tror dog Auri vil være lidt nervøs hvis Tørnæs bliver skadet. Tørnæs position som sikker 1. målmand siger meget om klubbens økonomiske formåen – klubber som fck og OB vil aldrig satse på kun at have en målmand på det niveau. Karakter: 5

 

Højreback: Med Randrups skade i opstartsperioden, så har unge Rene Joénsen fået et par kampe og gjort det rigtig godt. Han kan altså måske være den dark-house, der kan redde en ellers skrantende højre back. Han er dog meget urutineret og ikke vant til superliga-tempo, så skulle han få spilletid må der nok forventes en varrierende niveau. Randrup har gang på gang skuffet og er altså heller ikke i topform grundet skader. Der ikke mange fans der sover roligt med ham på højre back. Karakter: 3

 

Midterforsvar: Midterforsvaret blev ofte overspillet i foråret og så tit ud til ikke at være i balance og have manglende klare aftaler. Problemet skyldes dog ofte i lige så høj grad dårlig back-spil og manglende opbakning fra midtbanen. Goodson og Stenderup har efterhånden spillet sammen i en del år og er nogle dygtige duelspillere. Til gengæld vil modstanderne meget gerne ud at løbe med dem, og med nogle hurtige bevægelser omkring dem kan de nemt trues. Jeg tror dog generelt BIF vil stå længere tilbage end man er vant til og det vil gøre det svære at true dem i bagrummet.  Derfor kan de to godt få et godt efterår og særligt for Stenderup er det på tide at træde frem og tage ansvar. Som reserve er spillere som Dumic, Holst og Joenson – særligt Dumic har efterhånden fået en del minutter og er klar til at træde ind i superligaen. Jeg synes derfor at det ser meget godt ud på trods af Goodson mangler. Karakter: 6

 

Venstre-back. Udgøres umiddelbart kun af Daniel Norouzi. Måske klubbens største talent, men også en spiller der mangler meget. Han er utrolig vigtig for angrebet, hvor han nærmest som den eneste kan slå et indlæg fra venstresiden og vi kommer til at se ham mange tage løb helt ude ved sidelinjen. Det store spørgsmålstegn er så hvordan der skal dæmmes op for det hul han efterlader og hans generelle defensive mangler. Jeg tror, vi kommer til at se mange chancer mod BIF blive kreeret i BIFs venstreside. Reserver kunne være Stenderup og Jan Kristiansen, som dog ikke er deciderede venstre-backs. Karakter 5 (9 for det offensive og 2 for det defensive).

 

Forsvaret:    

Midterforsvaret har en del superligarutine, hvilket dog ikke altid kan ses på deres ageren. De skal dog være bolværket for at dæmme op for nogle noget ustabile backs. Jeg er vist ikke den eneste der er noget usikker på hvordan det ender. I min verden er et bedre forsvar nøglen for BIF, hvis resultat fra foråret skal forbedres. Hvis ikke det bliver sværere at score mod BIF, så bliver pointhøsten begrænset. Det afgørende er derfor at balancere mellem hvor offensive backs skal være, samt om midtbanen kan støtte op om midterforsvaret, hvis de to backs er taget på udflugt. Jeg skal virkelig tage de positive briller frem for at tro på et bundsolidt BIF forsvar, der kommer til at holde nullet i mange kampe. Karakter 4

 

 

Midtbane:

Defensiv: Udgøres højst sandsynligt af Mike Jensen og Franck Semou. Mike spiller formentlig sin sidste halv-sæson for BIF og spørgsmålet er hvordan han er motiveret. Svigter resultaterne kunne han måske godt finde på at have lyst til at lade det hele sejle, og tænke på at han alligevel snart skal videre. Han har dog også vist, at han er en rigtig dygtig midtbanespiller med et stort løbepensum og kan være bindeleddet på holdet. Han skal sørge for at undgå at falde så  ofte ud og derimod for alvor tage styringen på midtbanen. Semou har indtil nu kun præsteret deciderede ringe kamp i superligaen, men meldingerne fra klubben er at han ellers viser et højt niveau og har et stort talent. Jeg har dog ikke en god mavefornemmelse ved at sende han i aktion. Patrick Olsen fik også et kampe i foråret og kan banke på til holdet. Det er dog genelt en meget ung central midtbane at have og Auri kan derfor måske også trække Thygesen derned (jeg vil nu hellere have ham længere fremme, hvor han fungerer langt bedre og kan bruge sine evner bedst). Karakter 4

 

Offensiv:

Med monsteret Makienok på toppen skulle man tro BIF spillede med nogle fløje, der skulle komme til en masse indlæg. Oftest forsøges chancerne dog skabt gennem midten af banen med hurtige afleveringer. Det er spillere som Stryger-Larsen, Krohn-Dehli, Thygesen og Gehrt der bruges til dette. Rommedahl er den eneste umiddelbare kantspiller og spørgsmålet er om han kommer til at ramme topformen i efteråret (eller nogensinde igen?). Krohn-Dehli fylder jo også dagligt aviserne pga. et muligt klubskifte, så umiddelbart må Auri se på et efterår uden dem.

Mange fans yndling, Stryger-Larsen, er i mine øjne en middelmådig superligaspiller der ikke kreere det store kreative. Hans løbepensum og fight kan ikke kritiseres, men mange mål og asist bliver det ikke til. Agger og Gehrt er i fare for at ende i kategorien ”evighedstalent”. De fleste kan se deres potentiale, men det er ikke noget vi har set meget til endnu på højeste niveau. Thygesen virker til at være glad for at være i klubben, men Auri har stadig ikke fundet den optimale måde at anvende ham på. Jeg så ham gerne på kanten og så Krohn-Dehli eller Gehrt på den offensive midt. Gehrt er rigtig god til at finde de rigtige rum i mellem modstanderne forsvar og midtbane og kan godt minde lidt om en C. Eriksen.

Konkluderende kan man sige at skulle foråret spilles uden Krohn og Romme, så ser det meget tyndt ud på den offensive midtbane. Det er svært at se hvordan chancerne skal skabes, hvis ikke de to er det til at tage styringen og finde på det uventede. Bliver Krohn derimod og Romme kommer i topform, ja så har BIF altså to af de bedste offensive profiler i superligaen. Derfor to karakterer, en med de to (11) og en uden (4).

 

Overordnet: Med afgangen af både Mike og Krohn-Dehli ligner det, at hvis klubben skal hente nye spillere ind udefra bliver det på midtbanen. Uden de to, og en Rommedahl der altid er skadet eller ikke i form, så kan midtbanen meget vel ende med at være en af forklaringerne på at BIF faldt sammen og rykkede ned. Muligheden for forstærkning afhænger dog som bekendt af den herlige feriepenge-sag og hvor meget man får for Krohn-Dehli. Karakter 4 – med forbehold for skader og tilgang/afgang.      

 

Angrebet:

Jeg har altså valgt kun at stille med en angriber – lige meget hvad tror jeg kun Auri bruger en decideret boksspiller. Rækkefølgen her er umiddelbart Makienok – Oke – McGrath. Med Makienok ved man hvad man får. Giv ham en hovedstødsduel og så skal han nok vinde den. Giv ham en bold i dybden eller på kanten og han skal nok tabe den. Som boksspiller er han en af ligaens bedste og kan BIF få lagt nogle gode bolde til ham, ja, så skal han nok få scoret en masse. Får han derimod en masse afleveringer i fødderne med ryggen til målet, så vil han fejle og sikkert blive vurderet hårdt. Han er derfor meget afhængig af nogle backs der slår gode indlæg – sådan nogle han BIF umiddelbart ikke. En Rommedahl kunne også være løsningen – men hans indlæg behøver jeg vist heller ikke beskrive.

Makienok har også en styrke i forhold til at fordele de lange bolde. Kunne Auri sætte nogle mønstre op hvor de relativ hurtige offensive midtbanespillere tog de rigtige løb, så kunne Makienok få en vigtig rolle i at skabe chancer til dem. Så om min karakter kommer til at passe, kommer meget til at afhænge af om han bliver sat op og anvendt på den rigtige måde. Oke er måske den mest hypede spiller i klubben pt., selvom de færreste har set ham spille. Jeg vil ikke vurdere ham, fordi jeg har set så lidt til ham. Positivt er det dog at have andre strenge at spille på end Makienok, da Oke skulle være mere eksplosiv og hurtig i vendingerne. Måske kunne han gøre ondt på de andre hold, når han sættes ind med en halv time igen. På den anden side er stadig ny i dansk fodbold og kommer fra en grim skade. McGrath er stadig ung, men skal rykke sig noget hvis ikke han snart er fortid i klubben. Jeg vil dog sige at det er få pladser for BIF er så godt besat – så kan man så diskuterer om det siger mest om angrebet kvalitet eller truppen som helhed.

Karakter: 8

 

Overodnet: Truppen er den dårligste i mange år – ja, vel nærmest 25 år. Mentalt er klubben også skrantende og vinder-kultur er afløst af angsten for at tabe. Klubbens ungdomsfodbold er blevet rost, men ser man på den seneste U-21 trup er der nærmest ingen fra klubben. Disse unge spillere skal nu vise at de er modne til superligaen. Problemet er at ingen af dem rigtig har haft det store gennembrud og vist at de har niveau som BIF-spiller. Spillere som Stenderup, Agger, Semou, Gehrt, Stryger-Larsen, Tørnæs, Nourozi, Randrup og McGrath har fået chancen og nogle af dem har da også klaret det uden at falde igennem. Vi mangler dog, at se at nogle af dem reelt flytter sig og dermed kan flytte holdet op på det næste niveau. Nøglen for BIF er, at et par stykker af disse pludselig tager det skridt op, hvis klubben ikke skal ende i bunden.

Samtidigt er der også rutinerede spillere som Goodson, Thygesen, Mike Jensen, Krohn-Dehli, Rommedahl og Jan Kristiansen. De har alle tidligere vist at de har et meget højt niveau – men kommer vi til at se noget til dette. Kan de rejse holdet, hvis der kommer modgang? Og kan nogen overtage Krohn-Dehlis rolle hvis han rejser?

 

Det skal ikke være nogen hemmelig at jeg spiller på en OB-sejr søndag - desværre. Nedrykning er realistisk – det vigtigt at spillere, trænere og klubben ser det i øjne og spiller ud fra det. Drop champagne-bold og sørg for en god organisering og noget omstillingsfodbold.

MEN – skal jeg være positiv, så er der i klubben nu en erkendelse af det her ikke bare er midlertidige problemer, der nok skal løse sig. Spillerne står overfor en masse modgang og hvis stemningen i truppen bliver ”vi skal nok vise vi kan være med og klarer os uden de dyre stjerner”, så kan det have en rigtig god effekt på de unge spillere. Altså en god gammeldags trodsreaktion, der kan få alle til at rykke tættere sammen og kæmpe for hinanden og klubben. Det var eksempelvis positivt at se dem komme bagud mod Køge i søndags og så scorer minuttet efter og vinde. Spørgsmålet er så bare om en evt. trodsrektion kan overskygge den manglende kvalitet. Presset på de unge spillere er ikke så stort, fordi alle forventer at de kommer til at tabe flere kampe end de vinder.

 

Jeg forudsiger en 9-plads. Men der er mange uforudsigelige faktorer og jeg mener derfor at alt fra en 3. plads til en 12. plads er realistisk.

 

Hvad siger I? Nedrykning eller trodsreaktion?




9 Stemmer
23 Kommentarer
Anmeld
5
Af Will , 20/08 12:56 [3 kommentarer]
20
Af Jack Bauer , 19/08 00:47 [11 kommentarer]
9
Af VascoDeGama , 13/08 13:54 [1 kommentar]
5
Af NPato7 , 13/08 13:30 [4 kommentarer]
22
Af Aabskur , 11/08 19:41 [10 kommentarer]
14
Af Moelbjerg , 10/08 20:57 [12 kommentarer]
3
Af tjeeving , 08/08 10:22 [0 kommentarer]
15
Af 2009aLYH , 07/08 10:28 [2 kommentarer]
7
10
Af Moelbjerg , 07/08 00:53 [0 kommentarer]
11
Af Moelbjerg , 03/08 22:20 [18 kommentarer]
21
Af Jack Bauer , 03/08 14:12 [45 kommentarer]
4
Af apb , 01/08 17:07 [6 kommentarer]
13
Af überninja , 28/07 19:47 [13 kommentarer]
19
Af Moelbjerg , 27/07 09:30 [20 kommentarer]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...