Tipico bold.rejser bold.odds bold.shoppen

bold.blog

West Ham United - Back in Premier League

Skrevet af - Numero Uno - (02/08-2012 kl. 16:29)

Hammer of the Year 2012, Mark Noble, gjorde en god figur sidste år i the nPower Championship. Nu er han og West Ham-mandskabet tilbage i Premier League.
RangeringScore (Rank)
England18 (205)
Premier League18 (197)
West Ham18 (12)
Seneste indlægDato
West Ham United - Hvad kan vi forvente?02-09
West Ham United - Back in Premier League02-08
Populære indlægStemmer
West Ham United - Back in Premier League10
West Ham United - Hvad kan vi forvente?8
Blogs
Nothing beats being back!
West Ham United er efter en enkelt sæson på anden klasse tilbage i det fineste selvskab i engelsk fodbold. The Hammers starter sæsonen i Premier League den 18. augsut med en hjemmekamp mod Aston Villas løver. Denne blog ser frem mod sæsonstarten ved at give et overblik over transfers og ikke mindst opstarten.

Den 19. maj sikrede the Claret & Blue Army sig oprykning til det forjættede land, nemlig første klasse i engelsk fodbold. Portugiseren Ricardo Vaz Te sikrede jubel i det østlige London, da han tre minutter før tid bankede Carlton Coles indlæg i nettet bag Blackpools keeper Matthew Gilks, og således var der dømt kæmpeglæde for første gang i umindelige tider i West Ham: Nothing beats being back!

Til- og afgange i West Ham
IND:
Stephen Henderson (Irland), målmand - permanent efter udlejning fra Portsmouth
Jussi Jääskeläinen (Finland), målmand - kommer til fra Bolton
Raphael Spiegel (Østrig), målmand - kommer til fra Grasshoppers (Østrig)
Mohamed Diamé (Senegal), defensiv midtbane - kommer til fra Wigan
George McCartney (Nordirland), back - permanent efter udlejning fra Sunderland
Modibo Maiga (Mali), angriber/kant - kommer til fra Sochaux (Frankrig)
James Collins (Wales), midterforsvar - kommer til fra Aston Villa

Flere steder står der at West Ham har hentet Mallorca-forsvareren Ivan Ramis. Det er dog blevet offentliggjort at han tager til Wigan.

UD:
Robert Green (England), målmand - skifter til Queens Park Rangers
Ruud Boffin (Holland), målmand - skifter til Eskisehirspor (Tyrkiet)
Marek Stech (Tjekkiet), målmand - skifter til Yeovil Town
Frank Nouble (England), angriber - skifter til Wolverhampton
Abdoulaye Faye (Senegal), defensiv midtbane/back - skifter til Hull City
Pablo Barrera (Mexico), kant - skifter til Cruz Azul (Mexico)
Papa Bouba Diop (Senegal), defensiv midtbane/midterforsvar - klubløs
John Carew (Norge), angriber - klubløs
Julien Faubert (Frankrig), back/kant - skifter til Elazigspor (Tyrkiet)

Gennemgang af West Hams trup
Som det fremgår af denne transferliste er der sket en del henover sommeren. Som jeg vurderer det, er holdet - gudskelov -blevet forstærket, om end der mangler noget kvalitet defensivt. Jeg håber meget at James Collins (der i øvrigt har været i West Ham før) viser klassen sammen med James Tomkins, da jeg betvivler Winston Reids Premier League-niveau.

Målmandsposten er jeg ligeledes ”urolig” for, da jeg har svært ved at vurdere Henderson og Jääskeläinens niveau. Dertil har jeg for lidt kendskab - endnu - til Stephen Henderson. Dog har den finske keeper en pæn fordel taget 500 kampe for Bolton i betragtning. Jeg forventer at ”keeperkrigen” vil være særdeles åben.

Offensivt synes jeg det ser fornuftigt ud: Cole og Maiga virker spændende, det samme gør Wembley-helten Vaz Te. Der er dog bare det, at portugiseren tidligere har haft det svært med skader i Bolton-tiden. Han havde en forrygende halvsæson i the Championship, så derfor forventer jeg mig meget af ham. Nicky Maynard anser jeg ikke som værende god nok som starter i Premier League, så derfor vil offensiv konkurrence være rigtig skønt. Her har Andy Carroll senest været nævnt i medierne, men jeg tvivler ret meget på at han trækker den bordeauxrøde og lyseblå Hammers-trøje over hovedet.

Midtbanen ser ganske stærk ud med Kevin Nolan, Mark Noble (Hammer of the Year 2012), Mohamed Diamé, Matthew Taylor (der også kan gøre sig i forsvaret) og muligvis også Modibo Maiga såfremt at han bliver valgt til at spille på kanten.

Preseason 2012
West Ham har i skrivende stund spillet otte ud af ti træningskampe. Her er det blevet til tre sejre, to uafgjorte og fire nederlag. Ikke imponerende når modstanderne har været fra den østriske Bundesliga, tre kampe mod 2. og 3. Bundesliga-hold samt et par hold fra lavere rækker i England (helt ned til den sjettebedste række, Conference South). Dog er der ikke blevet stillet med stærkeste mandskab i ret mange af kampene, men alligevel er resultaterne noget skuffende. Særligt 0-3-nederlaget til Dresden med et ganske stærkt hold ret skuffende. Her en oversigt over kampene:

7. juli: Austria Wien (Østrisk Bundesliga) - West Ham 3-1
10. juli: Boreham Wood (Conference South) - West Ham 1-1
14. juli: Southend United (League Two) - West Ham 3-0
17. juli: Oxford United (League Two) - West Ham 1-0
21. juni: Colchester United (League One) - West Ham 1-2
25. juli: Rot-Weiss Erfurt (3. Bundesliga) - West Ham 3-0
27. juli: Dynamo Dresden (2. Bundesliga) - West Ham 3-0
29. juli: Energie Cottbus (2. Bundesliga) - West Ham 2-2

4. august tager West Ham turen til Portman Road for at møde sidste års Championship-kollegaer Ipswich Town, mens the Hammers den 10. august møder det portugisiske storhold Braga i Portugal.

Mine forventninger til sæsonen
Jeg tror faktisk der en god mulighed for at Sam Allardyces tropper klarer den i den bedste engelske række. Som en bruger skriver i kommentarafsnittet på bold.dk, så vil en redning være inden for rækkevidde, såfremt en goalgetter (Andy Carroll eller lignende) kommer til Upton Park.

Jeg synes faktisk at truppen ser spændende ud, så jeg forventer en placering lige under midten, altså lidt som Swansea da de rykkede up sidste sæson. Dog er der flere på West Ham-mandskabet der har erfaring fra Premier League end det Swansea-hold der imponerede i forrige sæson. Det vil sige en placering mellem 11-15. Det tror jeg absolut er muligt. Kom gerne med nogle bud!

Min favorit West Ham starting XI
Jääskeläinen - McCartney, Tomkins, Collins, Taylor - Maiga, Nolan, Diamé, Noble Vaz Te, Cole.

Der kan selvfølgelig komme flere spændende spillere til, så derfor er det mit forslag i skrivende stund. Yossi Benayoun er blevet nævnt som et muligt indkøb iblandt kommentarerne, ligesom Adrien Silva fra Sporting Lissabon er blevet nævnt på rygtebørsen.

Det var alt for denne gang! Tilbage er der blot at ønske at West Ham gør det godt i sæsonåbneren hjemme på Upton Park mod Aston Villa.

West Ham United - back where we belong!
http://www.youtube.com/watch?v=Wqfbjy_nZ0Y


10 Stemmer
6 Kommentarer
Anmeld
3
Af Moelbjerg , 24/04 10:41 [1 kommentar]
9
Af JakobLH , 23/04 18:55 [3 kommentarer]
5
2
Af Stålhandske , 23/04 12:21 [0 kommentarer]
2
Af Stålhandske , 21/04 07:42 [0 kommentarer]
1
Af bilberg , 21/04 12:25 [5 kommentarer]
16
8
Af Moelbjerg , 18/04 06:08 [0 kommentarer]
4
Af Stålhandske , 16/04 11:58 [0 kommentarer]
26
Af MBK , 15/04 14:16 [8 kommentarer]
31
Af Moelbjerg , 14/04 13:56 [21 kommentarer]
8
Af MDencher , 14/04 16:26 [9 kommentarer]
21
21
Af Alis , 09/04 21:53 [44 kommentarer]
2
Af Stålhandske , 10/04 15:40 [0 kommentarer]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...