bold.blog

Det Gamle og det Nye - Los Nervionenses

Skrevet af Niclas_Nistelrooy (17/09-2012 kl. 15:39)

Med udgangspunkt i kampen mod Real Madrid i lørdags og en artikel af Sid Lowe vil jeg prøve at reflektere lidt over "det nye" (eller "det gamle?") Sevilla.

Kampen

Som Sevilla-fan er jeg ovenud lykkelig og stolt over det resultat, Mìchel og co. skaffede i lørdags mod giganterne fra hovedstaden. Indrømmet: jeg frygtede endnu en afklapsning i en størrelsesorden som 2-6, men jeg blev godt og grundigt snydt. 1-0 efter 2 minutter og resultatet holdt hjem.

Og hvilken måde, resultatet blev holdt på. Tilskuerne på Ramón Sanchèz Pízjuan hjalp drengene på banen godt og grundigt fremad, og spillerne takkede med en intensitet og vilje jeg ikke har set i Sevilla i lang tid. Om det var Mìchels, tilskuernes eller tidligere resultaters værk, så virkede spillerne helt forandret. De virkede disciplinerede og for første gang i denne sæson (og i dette år) lyste viljen ud af dem. Der blev ikke sparet på noget som helst: tacklingerne sad som de skulle, omstillingerne med Navas og Negredo i spidsen var stort set perfekte og Andres Palop udstrålede den autoritet som en kaptajn skal have.

Jeg har svært ved at udpege nogle der spillede en dårlig kamp. Derfor har jeg i stedet valgt at udpege dem, der i særdeleshed gjorde undertegnede stolt over at være Sevilla-fan: Botìa, Cicinho, Navas, Maduro, Medel og Trochowski. Og selvfølgelig: Mìchel.

Botìa var en ren forsvarsklippe foran Palop. Selvom han endnu er ganske ung virkede han som den leder, forsvaret har manglet så længe.

Cicinho bliver af mange sammenlignet med Dani Alves. Og med god grund. Han lukkede stort set fuldstændig ned for Ronaldo, men samtidig havde han overskud til at trylle på modstanderens banehalvdel også. Han spillede med en enorm selvtillid og kandiderer til at springe ind på min top 5. Jeg smider lige et lille link: http://www.youtube.com/watch?v=GF8nZJs3X4E. Ja, Ronaldo smagte lidt af sin egen medicin (på flere måder...)

Man kan ikke nævne Cicinho uden at nævne Navas. Den lille kantspiller stormer ned langs kanten og stopper først, når der kan slås et indlæg eller der er afsluttet. Selvom han i en situation kunne have spillet Rakitic helt fri foran mål, så er jeg vild med den aggressivitet han udstrålede.

Midtbanen med Medel, Maduro, Rakitic og Trochowski fungerede 100%. På papiret lignede Trochowski en kantspiller, men Mìchel brugte ham som ekstra midtbanespiller, hvilket gjorde midtbanen meget trang for Real Madrid. Sammen dominerede Maduro og Medel området foran Sevillas felt og igen vil jeg understrege den aggressivitet, de udstrålede.

Jeg vil runde dette afsnit af med Mìchel. Luka1507 smed følgende artikel i Real Madrid-tråden: http://www.zonalmarking.net/2012/09/16/sevilla-1-0-real-madrid-sevilla-score-after-2-minutes-then-protect-the-lead-for-88/. Mìchel gjorde stort set alt rigtigt og man må sige, at han har lavet sit hjemmearbejde. Mon fansene stadig kalder på Caparros?

Det gamle Sevilla

Sid Lowe har på guardian.co.uk skrevet en artikel der omhandler det nuværende og det gamle Sevilla. (Når man snakker om det gamle Sevilla mener man det der vandt et par Uefa Cups, Copa del Rey og kæmpede med om mesterskabet)

Selvom jeg er glad og stolt over resultatet i lørdags, så maner jeg lidt til besindighed. Én kamp ændrer ikke på en utilstrækkelig sæsonstart. Hold som Rayo og Granada SKAL slås (også selvom man brænder 2 straffespark i samme kamp). Kampen mod Real Madrid ændrer derfor ikke rigtig noget... eller gør den? Det vil kampen mod Deportivo i den kommende weekend vise.

Det gamle Sevilla spillede flot fodbold og vandt sine kampe. Det Sevilla viste imod Real Madrid var fantastisk, men der var der et par vigtige faktorer de levede på: godt, defensivt arbejde og omstillinger. Skal Sevilla leve på defensivt arbejde og omstillinger imod hold som Zaragoza og Celta de Vigo? Nej!

Som den fornuftige og kløgtige Sevilla-fan jeg er, maner jeg til besindighed. Bevares, i kampen mod Real Madrid lykkedes stort set alt. Det, som det gamle Sevilla kunne var, at de kunne finde de løsninger på problemer, som det nuværende ikke har kunnet. Dvs. når Sevilla møder de store hold som Real Madrid og Barcelona, og også de mindre hold som Valencia, Atletico og Athletic, kan de tillade sig, at leve på defensivt arbejde og omstillinger. For det er jo der, de har deres force og omstillinger har altid været en stor del af Sevillas arsenal. Problemet i denne sæson, indtil videre, og foregående sæsoner har været, at: dels har defensiven sejlet, omstillingerne har derfor næsten været ikke-eksisterende, man har manglet en målscorer, der har kun været én decideret kant i form af Navas, og midtbanen har manglet en kreatør. Kampen mod Real Madrid viste, at der er løsninger på flere af disse problemer: stærk defensiv, gode omstillinger(mangler egentlig kun målet), stærk midtbane. Mìchel valgte at sige: okay, vi har ingen decideret venstrekant uden Perotti, så hvorfor ikke gøre midtbane stærkere? Og det gjorde han med Trochowski, Rakitic, Maduro og Medel.

Mìchels udfordring er nu, at kunne præstere mod hold, hvor Sevilla skal være spilstyrende. Det bliver først det gode, gamle Sevilla når man også har løsninger mod et hold, der er tilfredse med at spille uafgjort.

Det er ikke det gamle Sevilla endnu, men hvis man fortsætter takterne fra Real Madrid-kampen, så begynder det at ligne noget.

Tak fordi I læste med.