Tipico Nike Lager Sport Roskilde Festival 2013

bold.blog

Mourinho er en overvurderet træner

Skrevet af VascoDeGama (05/09-2012 kl. 21:54)

RangeringScore (Rank)
Spanien19 (154)
Spanien19 (21)
Seneste indlægDato
Tito prøver at revolutionære Barcas stil. 19-11
Mourinho er en overvurderet træner 05-09
Populære indlægStemmer
Mourinho er en overvurderet træner 19
Tito prøver at revolutionære Barcas stil. 7
Blogs
Mourinho er en overvurderet træner
"Mourinho er egentlig bare en middelmådig træner, som går mere op i at ødelægge modstanderens spilrytme, frem for at forbedre sit holds egen spilrytme." Så klart lød det fra Zdnenek Zeman kort tid efter han var blevet ansat i AS Roma. Tjekken, hvis karriere nok snart synger på sidste vers, havde netop overstået en fantastisk sæson med Pescara, som han noget overraskende havde ført til toppen af Serie B. AS Roma havde derefter valgt at ansætte ham, og pludselig havde Zeman altså en mening om "The Only One".

Første gang jeg læste det, fik jeg selvfølgelig det store smil frem. For det første anede jeg ikke hvem Zeman var, hvilket Mourinho faktisk heller ikke havde en ide om. Jeg kendte hverken til hans tidligere klubber eller bedrifter. Mourinho, derimod, havde netop slået det fantastiske FC Barcelona hold af pinden, men nu var han pludselig bare en middelmådig træner.

Zeman var dog netop den type træner jeg elsker, selvom jeg er kæmpe fan af Real Madrid. En mand som både går op i offensivt fodbold, men samtidig er stor fortaler for fair play. En mand, som de fleste fodboldelskere burde have stor respekt for. Han havde dog ikke haft resultaterne med sig, hvilket selvfølgelig betyder alt for en mand som Mourinho. Derfor er han stadig et nul i de flestes øjne, især efter tiden i Lazio og Roma, hvor hans karriere tog et gevaldigt hop. Desværre i den forkerete retning. Han endte med at få alle de forkerte jobs, og til sidst måtte han tage tilbage, hvor det startede. Resultaterne er dog begyndt at komme lidt tilbage for Zeman. Især efter sidste sæson med Pescara, hvor de spillede fantastisk fodbold og endte i toppen. Spillere som Verratti og Insigne var helt fantastiske og Verratti endte endda med drømmeskiftet til nyrige PSG. Insigne er samtidig kommet på topholdet Napolis førstehold.

Manden havde tydeligvis vundet min respekt, men det betød selvfølgelig ikke at jeg accepterede hans udmeldning om Mourinho. Jeg er stor fan af Real Madrid, og har faktisk også holdt meget af Mou i hans tid i klubben. Jeg begyndte dog at stille spørgsmålstegn til ham alligevel, selvom han netop var gået igennem en historisk sæson og væltet Barca af tronen.

Jeg begyndte hurtigt at analyse enkelte kampe, i stedet for at se sæsonen som helhed, som de fleste måske ville gøre, og her synes jeg Mou lavede nogle katastrofale fejl, som "nemt" kunne være undgået. De to Copa del Rey kampe mod Barcelona, viste jo tydeligt at Mou skulle satse på sit eget hold, i stedet for at spille på Barcelonas mangler. På Camp Nou spillede Real Madrid en helt fantastisk kamp, og det var faktisk for første gang i lang tid, at jeg følte Real Madrid var det bedre hold i kampen mod Barca. Kampen endte 2-2, men det skabte tro på holdet. Senere vandt man også flot 2-1 på Camp Nou, hvor man igen satsede på de fantastiske evner der netop er på dette Real Madrid mandskab.

Så burde man jo tro at Mou havde lært af det, da man skulle møde Bayern i CL semifinalen, men her gik Mourinho igen efter at ødelægge Bayerns spil. Det lykkedes på ingen måde, og man var mere end heldig med at få et 2-1 resultat til Madrid. I Madrid startede man fantastisk ud, men da man så førte 2-0 fik Mou endnu engang kolde fødder og trak sit hold tilbage. Det kostede, og endnu engang var Real Madrid heldige bare at få den til straffesparkskonkurrence, som man fortjent tabte.

Så kan mange sige, at jeg kræver for meget, men gør jeg virkelig det? Mourinho har altså et hold, som består af toppen af poppen. Se evt til EM, hvor de største nationer bliver styret af Real Madrid spillere. Enten dem eller så er det Barca spillerne, som mest styrer Spaniens hold. Barca har haft deres succes og det er vel og mærke på deres egen stil. Real Madrid vandt flot ligaen, men det mindede mere om en maskine, og når det virkelig gjaldt, så turde man ikke rigtig spille sin egen spillestil. Sulten var dog nok til at få væltet Barca sidste sæson, men jeg frygtede allerede at denne sæson kan gå galt.

Jeg synes Mourinho er en fantastisk "manager". Der vil ikke være nogen træner, som kunne sætte klubben så meget på plads, som Mou har gjort. Der er kommet langt mere ro under klubben og alle ved hvem der bestemmer. Men hans trænerevner synes jeg sagtens man stadig kan diskutere. I hvert fald når han er træner for et hold som Real Madrid, hvor man netop skal satse på alle de kvaliteter frem for at bryde modstanderens.

Jeg synes selvfølgelig ikke, at man skal fyre en træner som Mou, men på mange måder har jeg langt mere respekt for en træner som Zeman end en træner for Mou. Ja, fodbold skal da spilles på forskellige måder, men ikke engang Chelsea fans kan undgå, at offensivt fodbold er det seværdige. En træner som Zeman udvikler spillet langt mere end en træner som Mourinho. Så jeg er glad når trænere som Guardiola, Luis Enrique og Villas-Boas dukker frem. Jeg håber de får succes, for det gør også at klubberne vil give disse trænere chancen, frem for trænere som Ranieri osv.

Jeg ender med at give Zeman ret i sin udtalelse. Den er måske lige grov nok, men jeg er faktisk enig. Det lyder mærkeligt som Real Madrid træner. Jeg tror dog stadig en træner som Mou giver flere titler end Zeman, men i fremtiden ser det offensive ud til at sejre over det defensive. Barcelona er et fint eksempel, og mit bud på en italiensk vinder i år, er netop også AS Roma under Zeman. Der er ikke mange der regner med dem, men jeg tror deres fodbold sejre i år.

Kom endelig frem med jeres mening. Jeg vil håbe at sætte nogle debatter igang. Er Mou en overvurderet træner, og vil i samtidig også foretrække en træner som Zeman frem for Mou, eller er spillet fuldstændig ligegyldigt?


19 Stemmer
55 Kommentarer
Anmeld
6
Af sambafodbold , 21/05 14:00 [3 kommentarer]
7
Af Dalle85 , 20/05 14:18 [43 kommentarer]
2
37
7
47
Af NPato7 , 17/05 20:02 [17 kommentarer]
6
13
Af 2009aLYH , 17/05 08:17 [1 kommentar]
4
Af Yildis , 17/05 14:42 [3 kommentarer]
35
Af Zinkelg , 16/05 10:42 [13 kommentarer]
22
Af 2009aLYH , 14/05 09:47 [3 kommentarer]
4
2
Af pirloavictor , 15/05 00:21 [6 kommentarer]
22
Af Reiner , 13/05 11:51 [25 kommentarer]
11
Af Crouchinho , 12/05 11:37 [12 kommentarer]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...