Bayern München sæsonen 2012/2013 recap og fremtiden
Skrevet af krkla
(08/10-2012 kl. 14:57)
|
|
Foto: Mads Jakobsen / bold.dk |
Die Rekordmeister har lagt hårdt ud i denne sæson, med 7 sejre ud af 7 mulige i bundesligaen. Holdet der i sidste sæson måtte tage til takke med 3 stk. 2. pladser, er nu mere sulten efter trofæer end nogensinde før.
Jeg vil i denne blog komme ind på hvad der skyldes denne eksplosive start på 2012/2013 sæson, og se hvorvidt jeg kan spå om fremtiden og give mit gæt på hvordan de klarer sig. Som en fodnote er det måske værd at nævne at jeg selv holder med "die roten", og jeg derfor vil fraråde alle at henvise til min blog i en fodbold relateret diskussion. Jeg vil forsøge at forholde mig så objektivt jeg nu kan med mit Bayersk bankende hjerte.
7 kampe, 7 sejre, 21 mål, 2 mål imod, 5 clean sheets, 7 gule kort, 0 røde kort.
En kort opsummering af Bundesligaen indtil videre, for den tyske fodbold gigant, FC Bayern München. Den bedste start sydtyskerne nogensinde har haft. Oven i købet har 2 af holdets helt store profiler sidste år været fraværende pga. skader. Jeg hentyder her selvfølgelig til Mario Gomez og David Alaba. Målmaskinen der sidste år nettede hele 40 gange og den unge østrigske venstre back som vist nok var midtbane. Alaba spillede sig fast ind på holdet foran bl.a den ny indkøbte Rafinha. Han viste klasse og overblik og at han kunne spille med på allerhøjeste niveau, han har siden vist os at han er den mand Bayern manglede på venstrebacken.
Men på trods af at Bayern mangler 2 så vigtige profiler er de alligevel kommet flyvende fra start. Hvad skyldes det? Først og fremmest er det den tørst efter succes, og efter 2 år uden trofæer må de siges at være godt tørre i halsen. Dernæst skyldes det sommerens indkøb, bredde i truppen har været et problem i det sydtyske de seneste år. Her er blevet forstærket i defensiven af henholdsvis Dante og rekord transferen Javi Martinez. Men også i offensiven er det blevet handlet ind, Shaqiri, Mandžuki? og den gamle kending Pizarro er alle kommet til klub over sommerens løb.
På trods af fraværet af Gomez ser det ikke ud til at Bayern har problemer med at score mål, hele 21 af slagsen er det blevet til og det skyldes i høj grad af Mandžuki?. 6 mål er det blevet til indtil videre, og det ser ud til at man har fået sig en rigtig goal getter, hvorvidt han bliver degraderet til bænkevarmer eller om der skal roteres mellem de 2 angriber vil tiden vise. Men en ting er sikkert, Gomez skal ihvertfald kæmpe for at komme tilbage som klubbens foretrukne mål ræv.
Tysklands fodbold darling Thomas Müller er endelig kommet op i omdrejninger, efter en halv sløj 2011/2012 der kun bød på 7 mål, har han allerede sendt bolden i net maskerne 4 gange. Schweinsteiger som sidste sæson led under skader er også kommet op på det niveau vi kender ham, og scoret 3 kasser. Indkøbet af Shaqiri har vist sig at være rigtig godt, han har spillet sig flot ind på holdet. En spiller der på mange måder ligner Ribery, mål har der ikke været mange af men en utrolig vigtig del af angrebenes opbygning. Med tiltrædelsen af Shaqiri virker Robben også som en ændret mand. Der er skruet ned for egoet og han ligner mere en hold spiller. Med konkurrence på positionen er det gået op for Robben at han ikke længere er sikkert førstevalg og det fryder mig at se han kæmper sådan for det.
Forsvaret har i de senere år været sydtyskernes akilleshæl, og her har indkøbet af Dante vist sig at være en forstærkning af høj klasse. Han er fast mand i det centrale forsvar og besidder ro og overblik og leverer en vis tryghed som nemt kan mærkes. "The 40 mil € Man" Javi Martinez mangler stadig at bevise han har været alle pengene værd, med en Schweinsteiger som altid vil være fast på den centrale midtbane, og en Gustavo som har spillet over al forventning, er det ikke meget vi har set til spanieren. Men jeg er sikker på at som sæsonen skrider frem vil han være en vigtig brik på holdet og vise os hvorfor han har så højt et prisskilt.
En af Bayerns helt store forcer må være kontinuitet omkring holdet. Bayern har over de sidste mange år spillet med stort set det samme hold, ikke solgt ud af stamspillere og forstærket hvor der har været et behov. Det skaber ro omkring holdet og gør at de er et europas mest sammenspillede hold, hvilket afspejler sig i 2 champions league finaler i løbet af de sidste 3 år.
Rekordmestrene fører nu komfortabelt bundesligaen med 5 point ned til andenpladsen. Der er hele 9 point ned til sidste år mestre fra Dortmund hvilket må siges at være at pænt forspring. Jeg tror at sydtyskerne har kvaliteterne der skal til for at generobre tronen. Men der skal holdes fokus, sidste år lå Bayern også øverst på hylden ved vinter pausen, men blev overhalet inden om af et stærkt Dortmund mandskab. Jeg ser Dortmund som Bayerns eneste reelle modstander og selvom der er hele 9 point mellem dem, må sydtyskerne ikke begynde at fejre for tidligt, Schalke gjorde det i 2001 og den fejltagelse har man ikke råd til i München. 3 år uden at mesterskab er helt uhørt på de kanter så jeg tror ikke at de vil begå den fejltagelse.
Hvad med Champions League? Kan Bayern vinde? Ja. Vil de vinde? Måske.
Intet er sikkert med Champions League, men med et forstærket mandskab som sidste år nåede til finalen, kan alting ske. Bayern har ihvertfald bredden i truppen til at konkurrere i både den hjemlige liga og europa. Det hele afhænger af modstanderen. Bayern har vist at de kan hamle op med de helt store men når du spiller de kampe kan det altid gå begge veje. Jeg vil dog gå så vidt og sige at en semi-finale ikke er utænkelig og derfra kan alt ske, det er trods alt Champions League.
Det var så alt her fra, i er mere end velkomne til at kommentere på Indholdet, sproget, grammatikken eller hvad i nu lyster.