Tilgangen af gamle Timringensere gjorde udslaget
Skrevet af Guldsmeden45
(09/10-2012 kl. 14:59)
Når Vildbjerg serie 6 på torsdag spiller hjemme imod Vinding, er det med både liv og sjæl som indsats.
Tilgangen af Vapor (også kaldt den ranglede troldmand) har om nogen gjort udslaget. Manden der i Timring mest af alt lignede et flop efter skiftet fra Hvepsene (Brønshøj), har i Vildbjerg SF fundet glæden ved fodbolden. Manden der har nettet 4 gange i sæsonen og som han selv siger det " Alle mine mål burde filmes ", har vagt stor opsigt. Sådan er det. Flot. ´
Holdet som i starten lå i bunden af tabellen, har bevæget sig op imod toppen og er ubesejret de seneste fem kampe. "træner" - Emil Svendsen, bemærk gåseøjnene, han har set meget skidt ud, først dårlige taktikoplæg, dernæst skade ved frispark, og dog har han fundet gejsten og leder nu holdet med stor autoritet. Meget flot af den uerfarne træner, som må siges at være et værre glasben, mon ikke Svendsen har en stor sæson foran sig. Hvem ved? Spørgsmålet må være ubesvaret før oprykningen er en realitet.
Dernæst har vi set forrygende takter fra den tidligere omtalte "Stam", som er blevet rokeret rundt, og nu har fundet sig selv på kanten, hvor han med vævre og hurtige træk rundbarberer samtlige forsvarer i ligaen. "Kenneth From" er hans nye tilnavn, From som i slut 90´erne regerede på FCM´s kant, og var med til at sikre oprykningen til Superligaen i 1999. Flot From.
Koller ( Emil Hansen ), havde valget omkring et skifte til Timring, men afslog pænt, og takkede ligeledes nej til Serie 4. Koller´s kommentar: "Synes det er usmageligt at træner Varde ikke kan se potentialet, jeg er jo en maskine". Så sandt som sagt Koller, du er en flot mand og med den skaldhårde pande, basker du mål på samlebånd. Poul må være stolt.
Dette var den korte opsummering af serie 6´s fremgang, følg med næste gang hvor andre spillere omhandles, blandt andet kan jeg afsløre at serie 6 pt. forhandler med FC Edibei omkring signing af den gamle FCM´er Kwadvo Poku.
Velmødt til kamp: Vildbjerg kunstof torsdag kl. 19.15.