bold.blog

Regarding Rommedahl

Skrevet af jubeloptimisme (11/10-2012 kl. 16:56)

Jeg, Jubeloptimisten, vågner af og til om natten, badet i sved. Nogle gange skyldes det mareridt om Bakeros ikke-dømte frispark mod Schmeichel i 1993. Andre gange skyldes det mareridt om Simon Poulsens selvmål i 2010. Andre gange igen skyldes det tragedien om den danske venstreback. Oftest skyldes de natlige svedeture dog, at søvnen har gravet et helt særligt traume frem fra underbevidstheden. Et traume, der omhandler kære Rommefar og den frygtelige pibekoncert han blev udsat for tilbage på en råkold oktoberaften i 2009. Jubeloptimisten var der selv og hørte ved egen ørenlyd, hvordan folket skar halsen over på Romme med deres høje pibetoner. Folket havde talt - Rommefar syntes færdig.

Heldigvis er det Jubeloptimistens reservemorfar – og ikke folket – der sætter det danske landshold. 3 år senere er Rommedinho derfor stadig at finde i den danske landsholdstrup, og i den kommende uge skal han være med til at give den danske befolkning noget at varme sig på i efterårskulden. Siden den famøse efterårsaften i 2009 har Rommes position på landsholdet været til heftig debat flere gange. En god VM-slutrunde i 2010 og en efterfølgende god EM-kvalifikation fra Romme side har givet ham lidt ekstra snor. På det seneste er debatten imidlertid intensiveret grundet en knap-så-god EM-slutrunde og lettere anonyme præstationer for Brøndby. Nedenfor skriver Jubeloptimisten sig ind i denne debat og argumenterer for, at Rommefar SKAL være at finde blandt Olsens foretrukne 11 til fredagens kamp i Bulgarien.

Romme garanterer bredde
I den udtagne trup er der ingen spillere, som besidder de samme spidskompetencer som Romme. Kahlenberg, Jørgensen m.fl. er begavede boldspillere, der dog har det fællestræk, at de tendentielt søger ind i banen, når de kommer på bolden. Isoleret set kan det være ganske fornuftigt. Men, når Krohn-Dejlig, som ligeledes søger ind i banen, ligger på den anden kant, bliver det danske angrebsspil alt for snævert. Læg dertil, at den højrebenede Wass spiller på venstre back! Mod tjekkerne så vi, at han konstant søgte ind i banen, når han var på bolden – han havde vel nærmest intet overlap? På den anden back manglede en ellers solid Lars Jacobsen mod til at udfordre, som han ellers gør så forbilledligt på klubplan. Gang på gang vendte han tilbage i banen med sin førsteberøring. Det blev bedre mod slutningen, hvor vi nærmest slap alle tøjler for at få sejrsmålet – bl.a. blev det til en flot dribletur ind mellem to ”til-grin-gjorte” tjekker. Det mod skal død og pine være der alle 90 min., hvis Rommefar – mod forventning – starter ude. Ellers bliver vi for nemme at læse. Særligt når CE ikke har overdrevet held til at binde spillet sammen p.t.

Angrebsspillet er sat op til Rommefar
Det danske angrebsspil er i høj grad bygget op omkring Rommes dybdeløb. En hurtig scanning af landsholdets mål de senere år afslører, at den gode mand har sidste eller næstsidste berøring på bolden på en lang række scoringer. Ingen nævnt, ingen glemt. Romme er en spiller, der skal sættes i scene på en bestemt måde. Det bliver han på landsholdet. Anderledes forholder det sig i Brøndby, hvor man stadig ikke har fået Rommefar og Brøndby til at rime på hinanden. Her starter han for langt tilbage på banen og får ofte afleveringen alt for tidligt. Sådan skal han ikke spilles. Romme skal ligge og true med sine dybdeløb på banens sidste tredjedel, og han skal gerne have afleveringen foran sig – ikke i fødderne. Krohn-Dejlig ved det, og i sin Brøndby-tid trak han flere gange ind i banen for at slå en dyb diagonal til Rommefar. Det virkede uorganiseret, nærmest desperat, at venstrekanten skulle iscenesætte højrekanten. Om ikke andet var det dog et sympatisk forsøg fra Krohnens side på at bruge Romme rigtigt. Nu er den talentfulde tekniker væk, og da Brøndby stadig ikke har fået indøvet de rigtige løb og afleveringer, kommer Rommefar til at se skidt ud. På landsholdet indgår Romme derimod i en velsmurt maskine, hvor alle led kender deres plads og funktion. Det kan vise sig yderst vigtigt at have disse rutiner at falde tilbage på, når vi (sandsynligvis) kommer under pres i de kommende udekampe – både på og uden for banen.

Modstanderens respekt
Det er før set, at modstanderens venstre back har været påpasselig med sine fremløb, fordi han ved, at Romme hurtigt kan blive en trussel den anden vej. Desuden har modstanderne også set video, og de ved udmærket, at Romme er en væsentlig aktør i Danmarks scoringsbestræbelser. På den måde er Rommefars blotte tilstedeværelse med til at også præge spillet, når modstanderen er på bolden.

Tobias Mikkelsen ikke udtaget
Tobias Mikkelsen lignede under EM ideelt bud på Rommefars arvtager. Ligesom Rommefar har Tobydrengen masser af fart i fødderne. Endvidere har han mere bredde i sit spil end de føromtalte alternativer. Det har set lovende ud i hans første optrædener. Desværre er Toby kommet i unåde hos Fürth grundet utysk adfærd (følte sig for træt til at spille mod Bayern). Han fik dog spilletid i weekenden og er muligvis på vej ind på holdet.

Men det er fremtiden. Nutiden angår de to forestående kampe, og der bør Romme starte inde.

Pop den for os, Rommefar!!

//jubeloptimisten

Jubeloptimisten er 100% dedikeret til vores danske fodboldlandshold. Skriver om både stort og småt vedr. de danske helte. Er først lige kommet online, men vil med tiden være aktiv med både blogindlæg og tweets. Hjælp Jubeloptimisten i gang på twitter og facebook:

http://twitter.com/jubeloptimisten

http://www.facebook.com/pages/Jubeloptimisten/114465948710201