Er du den nye Guardiola?
Skrevet af Rune Steiness
(08/10-2012 kl. 20:11)
| Rangering | Score (Rank) |
| Danmark | 385 (8) |
| Danmark | 385 (2) |
LKB-Gistrups førstehold i serie 3 søger en ny taktisk og socialt stærk træner, der kan sikre holdet oprykning. Er du ikke klar til den opgave endnu, kan du prøve kræfter med LKB's andethold i serie 5, som også er på trænerjagt.
Om du er på nippet til det helt store catalanske trænergennembrud eller du "blot" har succes i de højere hjemlige serie-rækker, er ikke så vigtigt. Men har du evnerne og lysten til at træne LKB's førstehold i serie 3, så må du endelige vristsparke en ansøgning i retning mod den aalborgensiske forstad.
Serie 3-mandskabet fra Gistrup har nydt en tilværelse i toppen af serie 3 de seneste sæsoner, men har måttet slippe de absolutte tophold. Dette skulle dog gerne ændre sig snart. Oprykning til det forjættede serie 2-land er i hvert målsætningen inden for den nærmeste fremtid.
Holdet består af dels unge talenter og lidt ældre rutinerede spillere. Langt de fleste ægte klubspillere, der har trådt alle deres fodboldstøvler i LKB, og det betyder, at det sociale liv i seniorafdelingen er godt.
Andetholdet i serie 5 søger også en ny træner. Serie 5-talenterne spiller i denne sæson med om oprykning, og hvis alt flasker sig, skal de unge stjernefrø allerede i næste sæson prøve kræfter med serie 4.
Læs mere om cheftrænerjobbene hos Danmarks måske mest omtalte serie-hold nedenfor, og kontakt os, hvis du betragter dig selv som en god kandidat til et af jobbene.
Serie 3
Serie 5