Tipico Jack P sportingbet bold.shoppen

bold.blog

Kollaps eller comeback

Skrevet af MUFCMiles (16/07-2012 kl. 12:37)

Hjørnestenen i FCM's koncept (Foto: Jesper Poulsen/bold.dk)
RangeringScore (Rank)
Danmark46 (121)
Superligaen43 (97)
FC Midtjylland6 (59)
FC København6 (117)
Seneste indlægDato
Man Utd's svagheder21-08
Man Utd foran taktisk omvæltning17-07
Kollaps eller comeback16-07
Populære indlægStemmer
AGF - en fremtidig 1'er?37
Man Utd's svagheder13
Kollaps eller comeback6
Blogs
Fodbold
Som de fleste af jer nok ved, præsterede FCK et imponerende flot comeback søndag aften mod Midtjylland. Som (stort set) neutral seer var det en fantastisk fodboldkamp, med en lang række spændende ting at trække ud af.

FC Midtjyllands dominans

FC Midtjylland startede fremragende ud og kom da også tidligt foran da Rilwan Hassan opsamlede en løs bold og fandt Sylvester Igboun, der efter en god førsteberøring kunne sparke bolden langs jorden i nærmeste hjørne. FCK kunne ikke komme i gang, og havde meget svært ved at få kontrol over kampen, grundet FCM's imponerende og effektive presspil. Specielt Izunna Uzochukwu var meget imponerende i den del af spillet. Hans energi og generelle spilintelligens gjorde at han altid var ét skridt foran FCK's centrale midtbane.

Det samme kampbillede fortsatte, men Sylvester Igboun's mål var enligt i første halvleg. Kort efter anden halvleg brød FCM endnu en gang igennem FCK's passive defensiv og gjorde det yderst fortjent til 0-2. Om det var arrogance eller manglende skarphed, der var skyld i FCK's manglende energi og koncentration, er svært at sige, men det var tydeligt at FCM virkede mere oplagte end Københavnerne.

Vendepunktet

Med 20 minutter tilbage af kampen så Claudemir rødt for at "nikke en skalle" til Tim Janssen. I øvrigt helt fortjent, efter min mening, på trods af den minimale kontakt. Det provokerede en trodsreaktion, der kombineret med FC midtjyllands uprofessionelle attitude, fuldstændig vendte kampen.

Med en mand i undertal fik FCK indenfor 7 minutter af udvisningen reduceret og udlignet. Det reducerende mål kom som følge af en genialitet fra Cesar Santin, der indtil da havde været så godt som usynlig. Med en fremragende førsteberøring kom han i en 1 mod 1 situation mod Jonas Lössl, som kunne se Santin lobbe bolden over skulderen på ham. 2-2 målet kom efter et boldtab fra Midtjylland, der tilsyneladende fik gummiben efter FC Københavns reducering.

Efter Erik Sviatchenko's andet gule kort var det bare et spørgsmål om tid før FC København scorede igen, og slutresultatet 4-2 blev cementeret i overtiden. FCK havde på trods af at have været udspillet i 70 minutter vundet i en kamp, som nok vil blive husket i meget lang tid af hjemmeholdets fans.

Kampens Spiller

3+ gav den til Santin, der havde været hovedaktøren i det flotte comeback, men jeg ville give æren til tidligere nævnte Izunna Uzochukwu. FCK havde intet svar på hans energi, og han dominerede midtbanen i de første 70 minutter. Fremragende præstation at få Superligaens nok bedste midtbane-duo, Claudemir og Thomas Kristensen, til at se så ordinær ud.

FC Københavns præstation

Det vanvittige comeback skubbede nogle af de tydelige problemer ud af kulissen. Der var mangel på energi overalt på banen, og de virkede i lange perioder uinteresseret. Dog vidner selve comeback'et om en vindermentalitet, som ingen danske hold kan matche. Store hold med store spillere kan score ud af ingenting, og bør aldrig afskrives.

FC Midtjyllands præstation

Fantastisk i de første 70 minutter. Izunna var central i deres taktiske oplæg og gav sammen med en solid bagkæde, offensiven frihed til at skabe store problemer for FCK. Midtjyderne har en meget spændende sammensætning af spillere med de driblestærke Sylvester Igboun og Rilwan Hassan, og en targetman i Tim Janssen. Deres totale kollaps var bekymrende. Man slækker ikke på spillet mod FCK uden at blive straffet. Dog mener jeg, at deres koncept fungerer rigtig fint, og undertegnede spår dem en solid sæson i Superligaen.


6 Stemmer
13 Kommentarer
Anmeld
1
Af Burkarlen , 15/09 23:40 [2 kommentarer]
2
Af Among , 15/09 14:21 [0 kommentarer]
9
Af VascoDeGama , 13/09 18:43 [1 kommentar]
2
Af Ramazan , 10/09 10:51 [1 kommentar]
3
Af Harbo7 , 02/09 10:32 [3 kommentarer]
4
Af Jeller , 01/09 11:54 [1 kommentar]
1
Af Over 9000 , 01/09 00:13 [1 kommentar]
1
Af !Chelsea! , 30/08 12:20 [6 kommentarer]
6
Af kveo , 29/08 12:34 [1 kommentar]
1
Af Kjøller99 , 29/08 20:30 [0 kommentarer]
1
Af Kjøller99 , 29/08 18:42 [0 kommentarer]
2
Af Zobgoble , 28/08 22:02 [3 kommentarer]
25
Af Will , 20/08 12:56 [3 kommentarer]
2
Af Burkarlen , 18/08 23:04 [0 kommentarer]
1
Af claus02 , 18/08 16:11 [0 kommentarer]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...