Goal
Login
Nordicbet bold.shoppen Silvan Danske Bank

bold.blog

Akademisk Boldklub når nyt ...

Skrevet af Yorgen (03/02-2012 kl. 19:34)

AB skal holde på spillere som Jens - rutine, dedikation og vildskab (Foto: Jesper Poulsen / bold.dk)
RangeringScore (Rank)
Danmark32 (136)
Betsafe Ligaen8 (53)
Akademisk Boldklub8 (9)
Seneste indlægDato
Valencia CF - VCFPlay, Pellegrino, økonomisk stabilitet = nye tider11-05
Akademisk Boldklub når nyt ...03-02
Den Valencianske Regions fodboldrivalisme26-01
Populære indlægStemmer
Valencias flagermuse kan både flyve og skrige24
Valencia - 00'ernes storhed og det smukke comeback21
Den Valencianske Regions fodboldrivalisme20
Blogs
Diskussion, Argumentation og Debattering
Bundniveau.

Det skal ikke ses, som et kritikpunkt til den nuværende (højintense og beskidte) mediekamp mellem den tidligere akademikerprofil, Casper Henningsen, og de grønstribede ugler - på trods af at denne debat måske er en tak for offentlig, hvilket er kritisabelt for begge parter - men derimod som et indlæg der har i sinde at analysere og visionere på akademikernes nuværende sportslige deroute.

Akademisk Boldklub er et af Danmarks stolteste hold, og har tidligere været fast inventar i Superligaen. Jeg knyttede et nært tilhørsforhold til klubben, da jeg tidligere er tidligere medarbejder, og fik oplevet AB både udefra og i særdeleshed indefra, på trods af min begrænsede autoritet da jeg blot var ungarbejder, men med arbejdsområde både ved tribunerne og på bestyrelseskontoret. AB er fællesskab - jeg har aldrig tidligere oplevet en klubaura, der i samme grad udstrålede fællesskabsfølelse og venlighed. Hele klubben er et venskab, der utvivlsomt opfylder hjertedelen i den nye vision, 'Hjerne og Hjerte'. Når man mødte på arbejde, blev man altid budt velkommen med politisk debattering, spøgefuld konkurrence og opmuntrende bemærkninger.

Dog bliver hjernedelen ikke opfyldt rent sportsligt, da den ellers smukke vision om et ungt, nærmest Arsenalinspireret, spilkoncept er blevet overdrevet i en grad ingen førstedivisionsklub kan bære. Af rutinerede spillere er nu kun Klaus Lykke, Casper Andersen og Nicolai Melchiorsen tilbage (Jens Waltorp også hvis han skriver ny kontrakt), mens resten af holdets spillere er 18-23 år gamle. Truppen som sådan bør stadigvæk kunne undgå at rykke ned, da der er stærke unge spillere som Lucas Lerager, Oliver Lund, Emil Farver, Rasmus Thelander mfl. - hvis de undgår skader. Derudover er træner Kasper Kurland en meget lovende træner, der nok skal udvikle holdet i den rigtige retning.

Problemet ligger andetsteds - for som tiden går, får sportschef John Møller solgt mere og mere ud i spillertruppen. Den bliver konstant slanket, og alle ældre spillere forlader klubben - samtidig med at unge spillere også begynder at blive solgt, eksempelvis David Boysen og snart smutter Rasmus Thelander til Roda. John Møller har vist sig som en ren FM-sportschef, som henter uprøvede talenter fra divisionerne og sælger profilerne, men det holder ikke meget længere, for så ligner det, at AB skal ryste hænder med 2-Division Øst i en snarlig fremtid.

Dette vil med stor sandsynlighed betyde et farvel til nærmest samtlige kvalitetsspillere i truppen og det vil samtidig være en økonomisk katastrofe for AB, som i forvejen er hårdt ramt af pengekvaler efter den hovedløse 'Vision 2010', der spenderede tonsvis af kun potentielle og fremtidige penge.

AB er for stor en klub til at ende i 2-Division, og derfor må der snart komme nye boller på suppen. En sportschef der kan sit kram, bør være på sin plads - en klub som AB skal kunne få sig en væsentligt mere kompetent transferchef end John Møller.

Jeg glæder mig til en spændende forårssæson, som jeg kun kan håbe, bliver mere succesfuld end sidste forårs sportslige katastrofespil (og resultater). AB skal i fremtiden gøre truppen mere kompakt, og stoppe udslusningen af vigtige spillere, hvis man ikke vil ende i den totale fadæse og ruin.

Vi vil ikke bare se på, vi vil helt op at stå!

AB Forever!


8 Stemmer
11 Kommentarer
Anmeld
31
Af LRansborg , 20/05 21:15 [13 kommentarer]
6
Af Adriaanse , 21/05 10:42 [4 kommentarer]
2
Af 1917SIF , 21/05 15:57 [6 kommentarer]
5
Af jesperiksen , 20/05 20:26 [1 kommentar]
21
Af MrGuruguy , 18/05 11:38 [7 kommentarer]
11
4
16
Af CSJDKK , 17/05 17:18 [36 kommentarer]
21
Af Eglotz , 17/05 10:09 [23 kommentarer]
61
Af XanderGSA , 16/05 18:07 [73 kommentarer]
10
Af _Pell_ , 16/05 16:12 [6 kommentarer]
7
Af SocBlogz , 16/05 15:20 [1 kommentar]
44
35
Af MartinDan , 14/05 19:21 [14 kommentarer]
25
Af Cityfan.dk , 14/05 14:45 [39 kommentarer]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...