bold.blog

Per Bjerregaards eftermæle

Skrevet af MartinDan (18/09-2012 kl. 11:23)

Som det nok er de fleste danske fodboldtosser bekendt, så er det i aften at en æra eller et regime, alt efter hvordan man betragter det, kan få sin ende.

Ifølge forskellige medier rygtes Per Bjerregaard på vej ud af Brøndby, til fordel for rigmænd der skal komme ind og sætte en redning i gang i Brøndby.

Uanset om Bjerregaard ryger ud i aften eller ej, gør det ikke den store forskel. Ændringer er langsomt på vej i Brøndby, og det bliver interessant at se processen fra sidelinjen.

For det store spørgsmål ingen stiller er nemlig; Hvilke interesser har de forskellige parter i hinanden? Ikke i Brøndby. Nej, der er alle vel enige om projektet. Brøndby skal tilbage til toppen. Men hvordan vil de nuværende Brøndby folk der sidder der, bruge rigmændene og omvendt, hvad vil rigmændene?
Kan vi tro på, at blot fordi Per Bjerregaard potentielt ryger ud i aften, at en klub, som er så forankret i at være en klub og forening bare fra den ene dag til den anden, vil lægge sig på ryggen for udefra kommende kræfter og blive en regulær forretning? Og skulle den vilje være til stede, kan det så bare ske fra den ene dag til den anden? (hypotetisk spurgt, vi ved alle godt, at uanset om alle arbejder mod samme mål, vilje eller ej, så tager sådan en proces langt tid.)

Det er et interessant spørgsmål. For debatten virker som den er nu: Ryger Per B ud, og rigmændene ind, så er alt godt igen i Brøndby. Ingen snakker om at man er håbløs bagud i forhold til FCK, på talentfronten er blevet overhalet indenom af FCN og FCM, og formentlig også er bag OB i hakkeordenen.
Bedre sent end aldrig. Det er sandheden for Brøndby. Men revolutionen kommer for sent. Man er overhalet på mange fronter, ikke sat i skak af alle, men overhalet. Selv hvis revolutionen sker i aften, så betyder det ikke happy ending med det samme. Der skal meget tålmodighed til, og vil faktisk sige, at den lange vej for ”Projekt Genoprejs Brøndby”, som Auri og Bjur påstår at have kørt det sidste halvandet år snart, først begynder nu for alvor. En proces jeg spår mindst tager fem år, og her vil man blot være på lige fod med feltet under FCK. For den udvikling FCK, FCN, FCM og OB er i, så skal der meget til før Brøndby kan tage monopolet på at være første udfordrer til FCK, tilbage.

Brøndby har heldigvis et traditionelt brand, der gør at hvis de rette pengemænd kommer ind, og alle har vilje til at arbejde mod samme mål og være åben for forandringer, så kan sådan en proces ikke behøve at tage lang tid, som jeg spår. Men det kræver så at begge sider har reel interesse i hinanden, og rigmændene ikke bare bruges af de nuværende Brøndby folk til at slukke ilden gæld og feriepenge har sat i gang, og at rigmændene ikke bare tror at de kan købe alt ud og lave et dansk Chelsea eller Man City, noget brandet Brøndby her og nu, næppe ville kunne bære økonomisk i den lange bane. Det kræver en fin balance mellem økonomiske sats og spillen med muskler, og fornuft og langsigtet investeringer.

Nå, nu røg vi lige af sporet.

Lad os sige Per Bjerregaard røg ud i aften.

Hvordan skal hans eftermæle være?

Kort hans meritter: Han var selv aktiv på førsteholdet i Brøndby før han blev formand for klubben i 1973. Her stod han for Brøndbys implementering af professionel fodbold der blev indført af DBU i 1978, børsnotering af klubben i 1987, samt opstarten af betydelige spillersalg til udlandet. Han har bestridt diverse udvalgsposter i dansk fodbold, blandt andet i DBU og Superligaen A/S. Bjerregaard lagde altså ikke bare grunden for Brøndbys succes med mesterskaber, pokaltitler og europæiske oplevelser, men var også primus motor for dansk fodbold, og lagde grunden for det, andre senere tog og gjorde bedre/anderledes.

Det skal han jo roses for. Han har været en gevinst, ikke bare for Brøndby, men også dansk fodbold.
Men så er der jo de sidste 7 år, hvor han har gjort mere skade end gavn. For Brøndby. Heldigvis kom der andre visionære mænd ind i dansk fodbold og byggede de andre klubber op. Hos Brøndby fulgte Bjerregaard ikke med tiden, og rev faktisk på rekordtid, når man så på det solide brand Brøndby ellers havde dengang, sit livsværk fra hinanden.

Det skal han naturligvis kritiseres for. Især hvis han også stopper revolutionen i aften.
Og det er netop de to modpoler, der gør begrebet Per Bjerregaards eftermæle interessant at diskutere.

Fordi, hvad lægger vi vægt på? Hvis vi havde snakket en branche uden sentimentalitet og romantik, som fodbold har, så ved jeg godt hvor vi var endt. Så var han blevet rullet i tjære og fjer og kastet ud af byen, mens fakler og høtyve ville være holdt højt. Eksempelvis: Forestil jer at Steve Jobs havde først bygget Apple op, for derefter at tage beslutninger der gjorde det skib sank. Hvordan ville I huske ham? Ja lige præcis. Men nu er fodbold et spil med masser af følelser, og han har givet meget til dansk fodbold og Brøndby, og derfor er der måske en nostalgisk hyldest, han egentlig ikke fortjener?

Jeg har selv tidligere på bloggen her talt for og imod Per Bjerregaard. Jeg har argumenteret for at han var en gammel dinosaur, der ikke fulgte med tiden, og for stædig og stolt til at give roret fra sig. Hellere gå ned skibet end føre det til en anden, der kunne få det i havn, kan man groft sige. Omvendt, så er det jo netop også, tror jeg, også både af kærlighed til klub og tidligere erfaringer og resultater, at han har troet på sin måde at gøre tingene. Han har jo næppe handlet forkert og holdt fast på sin vision, med vilje. Det ville være ulogisk at tro Bjerregaard ønsker det værste for Brøndby og dermed også sin egen person, ry og familiens as well.

Jeg har læst, både her på bold.dk’s artikelforum og andre fan og medieforums, folk der står og hylder ham for hans indsats, og så er der dem der udelukkende fokuserer på de sidste 7 år og i bedste romersk kejserstil, rækker tomlen nedad.

Jeg har altid været imod fodboldromantik. Jeg synes det er så latterligt, at ting kun kan gøres på en måde. Eksempelvis hvis vi snakker Barcelonas 4-3-3, og den måde Morten Olsen, godt hjulpet på vej af Frimann og Werge samt Onside, hylder denne måde og har fået hele Danmark til at tro, at sådan skal fodbold spilles. Den romantik falder Per B jo også under kan man sige. Foreningen der er familieforetagende, en klub ikke forretning og dermed den politisk korrekte måde at gøre tingene på. Op til 2006, skulle man jo konstant høre på hvordan dette var måden at gøre det på, ikke som FCK gjorde, men historien viste jo, at der ikke kun fandtes en sand vej. Siger ikke FCKs er korrekt. For FCN har jo netop vist, at man kan koble de to måder, og de er nok tættere på Brøndbys måde end FCKs, og netop gøre tingene på forskellig vis. Jeg argumenterer bare mod, at fodboldromantik ofte gør tingene for lyserødt end det egentlig er. Og gudskelov har fodbold mange flere måder og dimensioner i sig. Men det slører synet og gør os dumme til tider. Vi kritiserer ikke nok, eller ser ikke mangfoldigheden, eller gør at vi holder fast på noget, der ikke er langtidsholdbart.

Omvendt skal man heller ikke hetze Per Bjerregaard. Han har jo ikke slået folk ihjel eller været et ondt menneske. Bare en mand, der har mistet grebet om situationen. Været dårlig forretningsmand. Og hvis han ryger ud, så er nederlaget jo også totalt. Behøver vi sparke til ham når han ligger ned? Og omvendt, skal han jo også have kredit for det rigtige han gjorde.

Kan I se hvad jeg mener? Jeg kan som mange andre sikkert, heller ikke finde ud af hvor jeg skal placere mig i forhold til Per Bjerregaard. På en front synes jeg han skal have den øretæve han fortjener. Men han skal fandeme også have sit skulderklap. Det er den svage mellemvej jeg ender på. Og netop det dilemma omkring eftermælet, siger måske det hele omkring personaen Per Bjerregaard?

Og lad os bare lige for sjov runde af med en tanke, der intet har med Per B at gøre direkte, men mere er resultatet af hans fejl. Forestil jer at Brøndby ikke var røget i krise i årene 06 til nu. Lad os sige de havde fået kørt skibet videre og været første udfordrer til FCK. Ville vi mon så have haft et AaB som vi har haft i perioder de sidste par år med spændende spillere og hold, et FCN der ville toppe som det gør og OB der er der hvor de er nu, hvis Brøndby ikke havde efterladt det hul de efterlod? Og ville vi have undværet de dueller de hold har haft med FCK?