Tipico Jack P sportingbet FIFA15

bold.blog

RLFM: På hjemmebesøg hos spillerne

Skrevet af Pierre (19/07-2012 kl. 19:41)

Muchera og Abich laver ugali over åben ild, ved en spillerkomsammen før sæsonstarten. (Foto: Pierre Vendelboe)
RangeringScore (Rank)
Kenya4657 (1)
Nationwide One4014 (1)
Nakuru AllStars4014 (1)
Seneste indlægDato
RLFM: Kæmpeforløsning efter sejr over mestrene24-03
RLFM: Nøgen mand, kaotisk start og trænerfyring08-03
RLFM: Nu står den på Premier League15-02
Populære indlægStemmer
RLFM: Mission accomplished!82
Streaker, jonglering og øl77
Fem grunde til at hade bold.dk66
Blogs
Alliancen og andre ubehageligheder
bold.dk's fødselsdagsblog!
Real Life Football Manager
I forbindelse med tilknytningen af en række profiler fra andre byer end Nakuru i transfervinduet, har vi måtte ud på boligmarkedet, og skaffe lejligheder til Abich, Mulama og Hugo, ligesom vi allerede har Muchera og Kings lejlighed på udgiftslisten.

Et par af spillerne havde lidt klager over lejlighederne, og derfor besluttede jeg mig for at tage ud og se hvordan de boede, for ud over kenyanere der tilhører den øvre middelklasse, har jeg ikke rigtigt været på hjemmebesøg hos de lokale, og selvom man naturligvis har et indtryk af hvordan det ser ud, ud fra hvad man ser udefra, blev jeg alligevel nysgerrig.

Først tog vi hjem til Abich, der tydeligvis ikke var helt tryg ved at jeg skulle på uanmeldt besøg, og undskyldte alverdens ting på forhånd. Han boede i udkanten af Nakuru, derude hvor byen blev godt flad, og et hus med første sal giver overblik over det meste af nabolaget.

Selve bygningen var egentligt ganske fin, men jeg blev alligevel lidt overrasket da jeg kom ind. Dels var lejligheden ganske lille, men den var også virkeligt tom. Han boede der sammen med sin kone, deres børn bor i Nairobi. Der var ingen TV, radio eller sågar stole. Der stod et lille blus på jorden i køkken/stue-rummet og i soveværelset var der en seng, ikke en stor en, men stor nok til at døren derind til ikke kunne åbnes ordentligt.

Der gik det op for mig, at jeg godt kunne glemme alt om at der skal komme danske spillere herned. Ganske vist er huslejen kun omkring 400 kr om måneden, men det er stadig over halvdelen af en gennemsnitsløn. Man ville aldrig kunne få råd til noget tilnærmelsesvis vores levestandard, selv på en rigtig god fodboldløn.

Man kan naturligvis spare mange penge, hvis man ikke er kræsen. Jeg kan sagtens bruge en spillers månedsløn på en fornuftig restaurant, hvis drikkevarerne inviterer sine venner med til bords. Men jeg har også spist steder, hvor maden bliver tilberedt på gasblus direkte på jorden, man sidder på bænke uden borde, og spiser under bliktage.

Fødevarestyrelsen ville lukke den slags steder hurtigere end de kunne åbne i Danmark, og når man spiser der, ved man da også, at man ikke helt ved hvad man indtager. Samosaer er ganske populære i Kenya, og man joker lidt med, at hvis man har spist samosaer i Nakuru, og tror man aldrig har spist hund eller æsel i sit liv, så tager man fejl.

Nuvel, selvom det er tilberedt i tvivlsomme lokaler, så er maden nu som regel ganske fornuftig, og priserne er en verden til forskel. Man kan få mad, drikke og frugt, altså et godt stort solidt måltid, for samme pris som en cola. Så det er muligt at leve billigt, men jeg tror simpelthen ikke en dansker ville kunne vende sig til det. Jeg kunne i hvert fald ikke.

Billedet gentog sig de andre stedet jeg besøgt, og især da jeg besøgte Muchera og Kings fælles lejlighed, gik det op for mig hvor meget fodboldspillere lever som nomader.

De har begge koner og børn i Nairobi, men bor i en tre-værelses lejlighed i Nakuru sammen. Stuen er dog fuldstændig tom, bortset fra to par fodboldstøvler, der står i det store tomme rum. De to har vel og mærket boet der i et halvt år, men de har ikke så meget som en stol i huset.

De sidder på deres seng, i hver deres værelse, deres tøj ligger i bunker på gulvet, og de står op i køkkenet når de spiser mad. Ikke en skammel var der. Og de klager ikke. Vandet virkede åbnebart ikke i badeværelset, så de måtte tage vand fra køkkenvasken og bade sig i. Der var kun en stikkontakt med strøm i i huset, og King som på madrassen på gulvet, fordi den ikke passede i sengen.

De har boet der et halvt år, men ikke brokket sig en eneste gang. Sådan er det bare, de er to af de mest smilene og glade spillere i klubben, og selvom de efterlader familierne i Nairobi, for at spille fodbold, og sidde og glo i en tom lejlighed, uden anden underholdning end deres telefon, er de glade.

Nuvel, spillerne går naturligvis meget ud, så selvom der ikke er stole derhjemme, så mødes de i de føromtalte blikskure, og får deres ugali og grøntsager, imens verdenssituationen bliver vendt.

Hvor jeg fuldstændigt har skudt tanken om at danskere vil kunne falde til hernede, er jeg til gengæld blevet helt og aldeles overbevist om at kenyanerne sagtens ville kunne tage til Danmark og spille fodbold, og kunne levere selvom de er strandet på et værelse i et fremmet land.

Muchera har jo også tidligere været i Belgien, og jeg tror han har hvad der skal til for at klare cuttet i en prøvetræning. I et øjebliks begejstring har Robert også fået lovet ham at betale flybilletten hvis Muchera leverer 20 mål for os denne sæson. Han har allerede rundet de 14, og med 17 kampe tilbage, skal der skader til at stoppe ham for at lave de sidste 6 mål.

Så er der bare tilbage at finde en klub, der vil tage ham til prøvetræning. Det skal naturligvis være en klub der realistisk kan skrive kontrakt med ham, for det er egentligt det største problem. For at få en arbejdstilladelse, skal spillerne have en ganske høj løn, selvom de med glæde ville spille for langt under det halve.

Med lad os se hvad der sker. Nu skal vi først have sikret os Premier League, men derefter ville jeg elske at teste en række af vores spillere ved prøvetræninger i Danmark. Desværre er flybilletten dyr, ellers kunne det være sjovt at få mange af dem herop, så man rigtigt kunne få en fornemmelse af deres niveau i forhold til det vi har i Danmark.

PS: Som i måske har bemærket, har jeg ikke gjort så meget ud af at dække selve kampene. Det skyldes blandt andet at jeg igen har fået hyret en journalist i Nakuru, så følg med på http://www.nakuruallstars.com/ eller vores facebook-profil http://www.facebook.com/nakuruallstars for liveopdateringer, fotos, referater, video og ugens profil, denne uge om vores rasta-målmand Jahdo.


27 Stemmer
7 Kommentarer
Anmeld
2
Af BF1886 , 01/10 20:37 [1 kommentar]
1
Af Burkarlen , 30/09 10:27 [1 kommentar]
16
Af VascoDeGama , 26/09 23:30 [4 kommentarer]
5
Af Burkarlen , 23/09 09:19 [2 kommentarer]
10
Af BF1886 , 22/09 23:05 [28 kommentarer]
8
Af divbold.dk , 21/09 17:26 [7 kommentarer]
5
Af Burkarlen , 15/09 23:40 [15 kommentarer]
6
Af Among , 15/09 14:21 [0 kommentarer]
11
Af VascoDeGama , 13/09 18:43 [1 kommentar]
2
Af Ramazan , 10/09 10:51 [1 kommentar]
3
Af Harbo7 , 02/09 10:32 [3 kommentarer]
4
Af Jeller , 01/09 11:54 [1 kommentar]
1
Af Over 9000 , 01/09 00:13 [1 kommentar]
1
Af !Chelsea! , 30/08 12:20 [6 kommentarer]
6
Af kveo , 29/08 12:34 [1 kommentar]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...