Tipico bold.rejser sportingbet bold.shoppen

bold.blog

RLFM: Modstander forsøgte at fixe kampen

Skrevet af Pierre (25/07-2012 kl. 20:10)

Spillerne fejrer Mucheras mål mod Homeboyz (Foto: Pierre Vendelboe)
RangeringScore (Rank)
Kenya4657 (1)
Nationwide One4014 (1)
Nakuru AllStars4014 (1)
Seneste indlægDato
RLFM: Kæmpeforløsning efter sejr over mestrene24-03
RLFM: Nøgen mand, kaotisk start og trænerfyring08-03
RLFM: Nu står den på Premier League15-02
Populære indlægStemmer
RLFM: Mission accomplished!82
Streaker, jonglering og øl77
Fem grunde til at hade bold.dk66
Blogs
Alliancen og andre ubehageligheder
bold.dk's fødselsdagsblog!
Real Life Football Manager
Der er mange hold i vores række, der satser voldsomt på at rykke op. De fleste ser det som en mulighed for at få fyldt lommerne i den bedste række, og derfor er de også villige til at gribe til egne lommer nu, i håb om at det kommer tifoldigt tilbage.

Vi har allerede mødt nogle skandaløse dommere denne sæson, og efter pausen, hvor alle holdene nu har mødt os, og ved at vi er en oprykningskandidat, forventer vi at det bliver endnu værre. For eksempel forventer jeg en regulær skandaledommer i næste weekend, når vi er på udebane i Vestkenya.

Allerede sidste weekend var der dog lusk med i spillet. Dommerne kommer normalt et stykke væk fra, men ikke for langt, af økonomiske årsager. Til kampen mod Homeboyz var det dog en dommer fra Vestkenya der var sat på, sjovt nok den samme der også dømte os sidste gang vi mødte dem på udebane.

Da vi henvendte os til nogle officials i forbundet, gav de os da også ret i det var underligt, og dommeren blev ændret. Men så let gav Homeboyz ikke op, ganske langt fra endda.

Vores assistenttræner Patrick er fra samme stamme som det område hvor Homeboyz kommer fra, så ejeren så en mulighed for at få os ned med nakken. Han kontaktede Patrick igennem Patricks bror, som han åbenbart havde en fælles bekendt med, og bad Patrick skaffe ham fem spillere, der hver ville tage imod knap 750 kroner for at sørge for vi tabte.

Heldigvis afviste han, og fortalte at selvom det er tæt på en månedsløn for nogle af spillerne, så ville det betyde vi ville gå glip af oprykningen, og hvordan ville spillerne så være stillet? Derudover får de tæt på 250 kroner i bonus for at vinde, og mangler de penge, er vi altid åbne for at hjælpe dem, så det kunne han ikke hjælpe med.

Min første tanke var at han skulle have sagt ja, og fået optaget noget lyd imens han modtog pengene. Jeg ville elske at knalde sådan en idiot i pressen. Spørgsmålet er dog bare om det ville gøre den store forskel. Alle ved at det foregår, jeg tror vi er et af de eneste tophold der ikke kaster penge efter dommerne og folk i forbundet.

Samtidig er det også lidt rystende. Jeg har hørt om match-fixing masser af gange, og set skandaløse dommere, men det er første gang det kommer så tæt på, at jeg rent faktisk hører beløb for hvad det koster at fixe en kamp.

Jeg kan da godt afsløre, at det ville være en markant billigere vej at gå. Faktisk uhyggelig meget billigere. Hvis vi skulle betale det beløb for hver kamp, ville vi kunne gå igennem sæsonen med maximumpoint for under 50.000 danske kroner. Jeg er klar over at man ikke bare kan gange det op sådan, men det er alligevel tankevækkende, når man tænker på at vi har brugt langt over en million på eventyret indtil videre.

Da vi ikke har nogle beviser, kan vi ikke rigtigt gøre så meget andet. Men vi må bare være endnu mere på vagt, over for eventuelle fuskere der vil ødelægge det for os, og i sidste ende kenyansk fodbold.


32 Stemmer
6 Kommentarer
Anmeld
7
Af überninja , 28/07 19:47 [6 kommentarer]
10
Af Moelbjerg , 27/07 09:30 [19 kommentarer]
3
Af !Chelsea! , 25/07 17:21 [7 kommentarer]
3
2
Af Stipe , 20/07 11:19 [5 kommentarer]
27
Af Will , 17/07 13:17 [8 kommentarer]
1
Af chenxiaolan , 17/07 10:00 [4 kommentarer]
11
Af javersoon , 14/07 17:35 [21 kommentarer]
1
13
Af Jack Bauer , 12/07 15:32 [6 kommentarer]
8
3
Af Ramazan , 08/07 19:54 [1 kommentar]
5
2
Af JacobSejer , 08/07 11:58 [1 kommentar]
17
Af JesperSimo , 07/07 11:17 [2 kommentarer]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...