All in - eller kalkuleret risiko
Skrevet af leoni
(06/09-2012 kl. 19:55)
Fodbold er et spil på mange planer, mere eller mindre synlige og gennemskuelige. Den mest synlige/interessante del er det, der foregår på banen inde mellem stregerne, der i al al sin enkelhed drejer sig om at score en gang mere end modstanderen.
Den mest afgørende del er imidlertid det spil, der foregår udenfor banen, der består af godt management i omklædningsrummet og på chefkontoret, stærke økonomiske ressourcer, adgang til den rigtige trup - og endelig det helt uforudsigelige, dagsformen, antallet af skader, medgang/modgang i de afgørende/tilfældige situationer tilsat evnen til at reagere på forandringer, på og udenfor banen.
Poker med høj indsats
Fodboldspillet i alle dets facetter er en slags poker med åbne kort med varierende værdi - og vinderne er dem, der forstår spillets regler, kan tage de rigtige beslutninger under pres, evner at spille deres kort optimalt og afvejer indsatsen.
Barclays Premier League repræsenterer så mange penge, at det er svært at fatte. I den nye sponsoraftale, der gælder fra sæsonstart 2013-14, er der over 3 mia. pund (ca. 30 mia. DKK) årligt i puljen. I indeværende sæson er der i runde tal ca. 40 mio £ i grundbeløb til de 20 klubber, stigende til godt 80 mio. £ til topklubberne, når placering, antal tv-kampe mv. er regnet ind. Det er big money og helt afgørende for de klubber, der ikke kommer i CL millionerne, så der satses naturligvis hårdt på at undgå nedrykning til Championship, der er en helt anden verden på alle måder trods det imposante navn.
Tag eksemplet Queens Park Rangers: Nu på tredje år i den store satsning, der enten kan katapultere klubben op i i sikkerhedszonen i PrL's bedste halvdel eller ende i en sportslig og økonomisk nedtur, som vi mange hårdt prøvede Hoops tilhængere ikke tør tænke på. Satsningen skal skabe fundamentet for yderligere udvikling af klubben med nyt træningsanlæg, et nyt og større stadion og et set-up, der er indrettet på mere end at undgå nedrykning. QPR skal op i den ende af PrL, hvor der tales om titler og europæiske placeringer.
Det er de toner, CEO Phil Beard slår an i sin kommentar til tvivlerne, der højlydt mumler panikkøb og lurende konkurs, og det voldsomme raid, QPR foretog på transfermarkedet i denne sommer, som har overgået de seneste vinduers ellers ikke helt stille aktiviteter.
Step 1-2-3
Det første år i satsningen, efter placeringen i bundregionen i 2009-10, var understøttet af Briatore og Ecclestone med Mittal-familien som 'silent partner'. De gjorde det muligt for Neil Warnock at samle et hold af garvede kræfter, der kendte kravene i Championship, kombineret med unge, kommende stjerner som Faurlin og Taarabt. Den kombination fandt formlen og vandt rækken uden at imponere specielt med de spillemæssige kvaliteter. Det var hårdt arbejde på adresser uden stjerneglans, der lagde grunden.
Warnock vidste, at PrL krævede noget mere, men fik ikke den økonomiske support fra de daværende ejere, der lagde kortene og ikke ville risikere mere, især da Mittal-kredsen fik nok af især Briatores koleriske optræden, trak sig fra ledelsen og lukkede for pengekassen.
Ind kom Fernandes med store planer og sin pæne formue tjent på 'low cost' flyvning i Asien og genaktiverede samtidig Mittal-klanens milliarder. Det første vindue var præget af tidsnød og, viste det sig, tvivlsomme signings i eks. Barton, en falmende Wright-Philips og flere navne, der aldrig for alvor slog til. En ny lønklasse dukkede samtidig op i QPR og starten på sæsonen var godkendt.
Men pointhøsten gik i stå sidst på året. Ud med Warnock og ind med det større navn, Mark Hughes, i januar 2012. Nye spillere, som Hughes kendte fra tidligere, blandet med andre i den samme nye høje lønklasse, strømmede ind på Loftus Road, PrL's mindste stadion. Analyser af det seneste regnskab viser, at udgiftssiden andrager godt 180 pct. af indtægtssiden. Røde lamper blinker i en risikabel økonomi, med mindre ejerne ikke blinker ved at dække de store underskud.
En nervepirrede afslutning i maj, der endte med pladsen lige over nedrykning og en difference på ét point, fik Hughes til at proklamere, at aldrig mere i hans tid i klubben skulle QPR ud i en lignende sæsonafslutning. Nu skulle truppen trimmes og gøres PrL klar - og det blev den. 12 nye spillere ind på free transfers, låneaftaler og nogle med overgangssummer og 14 spillere ud. Tilbage fra Championshipvinderne 2011 er Clint Hill, Jamie Mackie (skadet dengang), Adel Taarabt, Alejandro Faurlin og marginalspillere som Shaun Derry, Hogan Ephraim og tredjemålmand Murphy.
Nyt stort sats
Godt nok ikke mange penge i transferudgifter, understreger klubbens ledelse, men aflønninger på et niveau, der aldrig før er set i nærheden af i klubben, der for fem år siden var fem minutter fra konkurs og udslettelse. Det var nødvendigt for at sikre de navne, klubben gik efter, fastslås det, og åbenbart ingen lønklausuler i tilfælde af nedrykning af samme grund. Det ser yderst risikabelt ud, hvis det går sportsligt galt og flere af spillerne har nok en lav salgsværdi, da de er på den forkerte side af 30 år.
Men Fernandes og hans udvalgte mænd synes ikke at ryste på hånden og samtidig med oprustningen af truppen, er der realiseret nye initiativer med styrket talentudvikling og scouting. Der påbegyndes nu bygning af et 'state of the art' træningsanlæg ved Warren Farm og der ledes efter et egnet sted i klubbens lokalområde for et nyt stadion til afløsning af Loftus Road og mulighed for at tjene mere på kampdagene.
Er QPR gået 'all in' i spillet om at skabe en højprofileret klub og få del i de mange PrL millioner og hvis ejerkredsen er parat til at dække mankoen, kan det være den nødvendige, kalkulerede risiko. Hvis der ikke er dækning og hvis tabellen i starten af maj 2013 udsteder en returbillet, så kan det blive klubbens endeligt - se Portsmouth, FA Cup vindere mv. for få år siden, og nu helt på spanden i League One.
Den store opgave
Nu gælder det først og fremmest om at få de mange store, nye navne til at fungere som et hold. Flere af dem har før vist stjernenykker, så hvad sker der, når der ikke er plads til alle, der føler sig kaldet til at være førstevalg. Taarabt ser lige nu ud til at være på vippen, hvordan reagerer Cisse, hvis han ikke får mere spilletid og så videre. Der er mange opgaver for manager Hughes og hans stab, og trods den massive opbakning er der selvfølgelig også grænse for, hvor meget snor han får, hvis der ikke kommer sejre på kontoen.
Mandskabsbehandlingen vil stå sin prøve i en trup med mange nye navne og det går nok ikke bare at sige til de utilfredse, som eks. landsholdsreserven, målmand Robert Green, at han bare kan søge væk, hvis han ikke kan tåle konkurrencen fra profilen Julio Cesar, der ikke er købt ind for at sidde på bænken og tjene sine 50-60.000 £ om ugen - som Green vist også får i nærheden af.
De kommende uger og måneder bliver spændende. Vi drømmer om nye stjernestunder for QPR - men holder vejret. Come one you Rrrrrrrrrrrrrr's