Tipico bold.rejser sportingbet bold.shoppen

bold.blog

Kom nu de blege, juli edition

Skrevet af nprost (31/07-2012 kl. 21:50)

RangeringScore (Rank)
Danmark2 (556)
Superligaen2 (457)
AGF2 (82)
Seneste indlægDato
Kom ny de blege, August edition31-08
Kom nu de blege, juli edition31-07
Populære indlægStemmer
Kom nu de blege, juli edition2
Kom ny de blege, August edition0
Blogs
Kom nu de blege!

Denne blog er tilegnet alle brugere på bold.dk, der har et forhold til det Aarhusianske flagskib AGF. Og det er jo jer alle sammen jeg taler om, for det er jo klubben man enten elsker at hade, eller hader at elske. Det er de færreste der interesserer sig for dansk fodbold, der ikke har en mening om klubben.

Mindre klubber såsom Silkeborg, Randers, SønderjyskE, Esbjerg – ja alle på nær FCK og BIF – har deres naturlige fanskare der elsker klubben, ligesom der er en mindre flok – typisk lokalrivaler – der absolut ikke bryder sig om klubben. Men for størsteparten af de øvrige fodboldinteresserede, er disse klubbers eksistens i bund og grund ligegyldig. Ikke mange har savnet Esbjerg og Randers i superligasammenhæng sidste år. Endnu færre er påvirket af det faktum at Lyngby og HB Køge måtte sige farvel til den bedste række efter 33 spillerunder.

Men AGF derimod. 2 gange indenfor de sidste 10 år, har en superligasæson været uden De hviie, hvilket har smittet af på den generelle interesse for superligaen – faktisk har de to sæsoner været givtige for eksponeringen af 1. division. For også her har det været stort når Cirkus AGF kom til byen i eksempelvis Hobro – så fik den på alle tangenter, når de storsnudede AGF’ere skulle sættes på plads. Lur mig om engagementet er knap så stort, når det nu er HB Køge der kommer forbi.

Nå, men efter nu at have fastslået at det er almen viden at AGF er i top 3 når vi taler interesse (jeg vil ikke bruge ord som Topklub eller Storklub, det giver bare en irrelevant diskussion om definitionerne af dette), kan vi nu komme til sagen. Min blog vil tage temperaturen på holdets præstationer i hver måned, evaluere resultaterne og give et bud på hvad den næste måned vil bringe.

Sæsonen startede for AGF’s vedkommende fredag d. 13. Man behøver vist ikke at være overtroisk for at konstatere, at AGF kom uheldigt ud af starthullerne. Med vanlig AGF optimisme, var der lagt op til en absolut overkommelig juli måned: Først 2 hjemmekampe mod et økonomisk svækket AaB hold samt oprykkerne fra Esbjerg, og en udekamp mod lokalrivalerne fra Randers, der i sidste sæson havde overtaget AGF’s plads som det bedste østjyske hold i 1. division. Sikre 3 points og så en walkover modstander i Europa League kvalen mod et Georgisk tegneseriehold, der blot var et bump på vejen mod en kamp mod Liverpool el. lign. Storhold. Ja efter 15 års fravær var klubben tilbage i det fine selskab hvor den rettelig hører til…

Der skulle satses på de gamle AGF dyder, men desværre blev det de forkerte dyder der kom i spil.

Kampen mod AaB mindede om noget vi har set før – da træneren hed Erik Rasmussen: Væk var den kontrollerede offensiv og de giftige omstillinger vi kendte fra sidste sæson. Nu stod den på hovedløst presspil når AaB havde bolden, hvilket gjorde dem til det dominerende hold i kampen. Alligevel lykkedes det at komme foran på et straffespark 10 minutter før tid, men som under Erik Rasmussens kommando, blev denne føring sat over styr i sidste minut af overtiden.

Skuffelsen skulle revancheres 6 dage senere, da AGF var tilbage i Europa efter 15 års ufrivilligt eksil. På en solrig torsdag aften var 9000 forventningsfulde århusianere på plads, og forventningerne blev ikke mindre, da Anders Kure i 3. minut fik skovlet bolden over stregen. AGF var tilbage i Europa, og der blev diskuteret livligt på tilskuerpladserne hvem man gerne ville møde i næste runde. Men ak: Den tidlige føring mod et upåagtet georgisk mandskab blev en sovepude. Holdet kunne ikke spille sig igennem til reelle målchancer, og da forsvaret samtidig sejlede i en grad som man ikke har set siden ER tiden, måtte spillerne forlade banen med et nederlag, akkompagneret af sangen ”Har vi ventet 15 år på det?”. Jo tak, så kendte vi AGF igen.

Endnu engang var der så lagt op til at skuffelserne skulle revancheres, da Esbjerg kom på besøg d 23. juli. Men endnu engang var det mere en følelse af skuffelse end revanche tilskuerne tog med hjem. For selvom det denne gang lykkedes at holde nullet i hele kampen, og der var marginal spillemæssig fremgang, så viste holdet endnu engang at det savner målfarlighed. Det kneb med at få lavet de virkelig farlige gennemspillede angreb, og kun i glimt var der optræk til scoringer. Et af problemerne er, at kantspillerne for ofte trækker ind i banen samtidig og mødes på midten – det er for nemt at dække op for, specielt når back’erne heller ikke lykkedes med at komme med frem. Så på trods af spillemæssigt overtag, var sæsonens første 0-0 kamp resultatet af anstrengelserne.

Torsdag d 26. juli, blot 3 dage efter Esbjerg kampen, var det så endnu engang tid til revanche – denne gang i Georgien. Før kampen udtalte Peter Sørensen: Det er vel ikke urealistisk, at vi går derned og vinder 2-0. Alle gamle klicheer blev støvet af: Det er ryggen mod muren, vind eller forsvind, alt at vinde – intet at tabe (udover ansigt). Men selvom holdet planmæssigt gik til pausen foran 1-0, var det igen skarpheden i felterne der manglede. Endnu en 1-0 føring blev sat over styr, og det europæiske eventyr var slut for denne gang.

Månedens sidste kamp var på udebane mod oprykkerne fra Randers. Et rejsetræt AGF hold skulle for 4. gang på 11 dage, forsøge at rejse sig efter en kamp der ikke havde givet det ønskede resultat. Cheftræner Peter Sørensen var sendt på tribunen efter at have været i ulovlig nærkontakt med en vandflaske under kampen mod Esbjerg, så assistenten Jesper Sørensen måtte overtage tøjlerne. Men heller ikke månedens 5. kamp blev en succes for de hvide. Holdet var tydeligt mærket af turen til Georgien, og for 4. gang blev en 1-0 føring sat over styr, så hjemmeholdet kunne trække sig sejrrigt ud af lokalopgøret.

Juli måned kan kun betegnes som skuffende. Et forholdsvist overkommeligt opstartsprogram i superligaen, krydret med et europæisk eventyr, burde have kastet langt mere af sig end blot 2 points og en pinlig europæisk exit. Holdet spiller krampagtigt på modstandernes banahalvdel, og har svært ved både at skabe kampe, og skabe chancer. Meget symptomatisk er alle 4 mål scoret efter dødbolde. Forsvaret har heller ikke nået samme stabilitet som sidste sæson, så der er nok at arbejde med på træningsbanen, ligesom Brian Steen får sit at se til, inden transfervinduet lukker om en måned. Petri Pasanen lyder som en spændende forstærkning, men det ser ud til at der skal mere til, hvis det ikke skal blive en sæson i bunden. August programmet ser meget svært ud. I den forfatning holdet er i på nuværende tidspunkt, er det svært at se at den første sejr skulle komme inden transfervinduet lukker. Så når vi går ind i September måned, bliver det med et presset AGF hold under stregen. Du læste det først her.




2 Stemmer
1 Kommentar
Anmeld
5
Af Moelbjerg , 27/07 09:30 [19 kommentarer]
2
Af !Chelsea! , 25/07 17:21 [7 kommentarer]
2
Af KommerMedFred , 20/07 23:16 [1 kommentar]
2
Af Stipe , 20/07 11:19 [5 kommentarer]
26
Af Will , 17/07 13:17 [8 kommentarer]
1
Af chenxiaolan , 17/07 10:00 [4 kommentarer]
11
Af javersoon , 14/07 17:35 [21 kommentarer]
1
12
Af Jack Bauer , 12/07 15:32 [6 kommentarer]
8
3
Af Ramazan , 08/07 19:54 [1 kommentar]
4
2
Af JacobSejer , 08/07 11:58 [1 kommentar]
17
Af JesperSimo , 07/07 11:17 [2 kommentarer]
1


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...