LeoVegas.dk ready? betfair Kvindebold Sukkerbold Advertisement

21. dec: Den bornholmske lillebror

| Rønne fB | 8 kommentarer
21. dec: Den bornholmske lillebror
Foto: Rønne fb

Infoboks

Hver dag frem mod jul besøger bold.dks julekalender en tidligere divisionsklub, der nu er at finde længere nede i rækkerne. Bag dagens låge gemmer sig Rønne fb - en fusionsklub bestående blandt andet af Rønne IK, der i 1970’erne gjorde sig i divisionerne.

Fodbold er andet end Champions League, Superliga og VM-slutrunder. Hver dag frem mod jul besøger bold.dk en tidligere divisionsklub, der nu er at finde længere nede i rækkerne. I dag besøger vi solskinsøen Bornholm, hvor den gamle divisionsklub Rønne IK er gået sammen med Viking og Knudsker og har dannet Rønne fb.

I øjeblikket er klubben i Københavnsserien, men der er optimisme og spore, og drømmen er at kunne udfordre rivalerne fra NB Bornholm, som i øjeblikket frister en tilværelse i 2. division. Det fortæller Henrik Boie, der er bestyrelsesmedlem i Rønne fb og seniorformand i Rønne IK.

- Lige nu ligger vi godt til som nummer tre i Københavnsserien og ikke ret mange point efter andenpladsen, som er kvalpladsen. Det vil vi forsøge at forfølge, for vi synes faktisk, vi har fået bygget et meget godt koncept op, hvor vi bruger egne spillere, siger Henrik Boie til bold.dk.

Geografiske udfordringer
Det medfører dog nogle udfordringer, at være beliggende midt i Østersøen 170 kilometer fra København. Især fordi unge spillere sjældent vælger at blive på Bornholm, men i stedet trækker pløkkerne op og flytter til hovedstaden.

- Vi ligger jo i et udkantsområde i forhold til uddannelse, hvor mange af vores unge spillere rejser væk for at studere. Det handler om at få bygget en stamme op, hvor vi kan se, at det er nogen, som ikke flytter fra øen.

- Vi har ikke andet at tilbyde end et par støvler og et måltid mad og en lille kampbonus. Vi har et godt træningsmiljø og nogle dygtige folk, og det er det. Så der er nogle udfordringer med at gøre vores tilbud attraktivt.

Lillebror i skyggen
Det kan dog lade sig gøre at få succes som bornholmsk klub. Nexø-klubben NB Bornholm er i 2. division, og det er ikke just noget, der passer folkene i samarbejdsklubben Rønne fb - selvom man dog anerkender præstationen.

- Jeg må jo med skam indrømme, at vi har ligget lidt i skyggen af dem. De har boostet deres organisation og fået spillere til, og vi har også spillere, der er rykket derned, fordi de ville spille i en højere række.

- Det kan jo godt være, der er to Danmarksserie-hold næste år. Lad os nu se. Men jeg har stor respekt for det, de laver nede i Nexø, og det er fantastisk for bornholmsk fodbold at have et divisionshold. Men lige nu er vi lillebror i det spil.

Men selvom man roser NB Bornholms arbejde, der har betydet 2. divisionsbold, så er det vigtigt at dyrke det indbyrdes magtforhold mellem de to klubber.

- Vi kan godt lide rivalisering, for det er en del af fodbold, men vi har også en god respekt for hinandens arbejde. Rivaliseringen mellem den såkaldte hovedstad på Bornholm og provinsen, den har altid været der, og det skal den blive ved med at være. Ellers bliver det simpelthen for kedeligt.

Fakta:
Rønne fb - stiftet 1. oktober 2007 (sammenslutning af Rønne IK, Knudsker IF og IK Viking)
Sæsoner i divisionerne: 9 - som Rønne IK
Bedste resultat: En syvendeplads i 3. division øst i 1969 - som Rønne IK
Nuværende række: Københavnsserien - som Rønne fb

Profiler: Hasse og Allan Kuhn (debuterede som seniorer for Rønne IK, kom begge til københavnske klubber og nåede blandt andet at spille sammen i Superligaen hos Lyngby. Begge har valgt trænervejen, Hasse er cheftræner i HIK, Allan assistent i AaB.), Jan B. Poulsen (var med til at spille Rønne IK op i 3. division i 1968, skiftede derefter til BK Frem. Var assistent for Ricardo under EM 1992 og var senest landstræner for Tanzania).

Fun fact: Den 10. september 1978 skulle Jyderup SG&IF gæste Bornholm for en 3. divisions-udekamp hos Rønne IK. På grund af tæt tåge i Rønne lufthavn kunne sjællændernes fly ikke få landingstilladelse, så afgangen fra Sjælland - og følgeligt kampen - blev treenhalv time forsinket. 2. halvlegs sidste 20 minutter blev således spillet i mørke, men grundet de spæde dage i betalt fodbold, som samme år var blevet en kendsgerning, blev kampen af økonomiske grunde færdigspillet for at undgå dyre rejseomkostninger, hvis kampen skulle genspilles.

Kilde: danskfodbold.com

morten@bold.dk


Af Morten Top

8 kommentarer

Eddienator 10:14          
Bornholm burde også have et hold i toppen af dansk fodbold. Det kunne være meget cool hvis også de var repræsenteret i SL eller 1. division. Det er svært for dem at trække spillere til samt holde på de unge. Fastlandet trækker jo nok, men så kunne man evt. samle holdet i København og kun tage til Bornholm når der skulle spilles kampe? Ligesom de gør i Rusland med nogle af deres klubber :-).
franner 10:45          
@Eddienator

Hvilke klubber gør sådan i Rusland? :)
Nerazzurri 11:02          
Eto´os klub Anzi.


Det var sjovere førhen, hvor RIK og Viking udkæmpede intense derbies. Men der er ikke mange seniorspillere tilbage på øen.
Eddienator 11:11          
Ja, Anzhi holder til i Moskva og flyver til Dagestan til deres hjemmekampe. Jeg mener også Terek Grozhny gør det, men der er jeg ikke helt sikker.
Gaulis 11:41          
Gad godt at der stod noget mere omkring logistikken/transport..
Har altid undret mig over hvordan det kan lade sig gøre, når spillerne er amatører og har arbejde, fritid og skole at passe.. Nogen der ved hvordan de kommer frem om tilbage til kampene? Og hvor meget tid de ca bruger på det? Og får de tilskud til transport osv..?
mr body 12:45          
når nu rønne ik og viking rønne er slået sammen, kunne man vel også skrive lidt om vikings divisionserfaringer.

savner lidt mere historie i dette indslag.

og håber så på at Jyderup som nævnes kommer i en af de næste låger i kalenderen.
Pungas 14:37          
Fiskerne fra Nexø vil altid være lillebror til storbyens hold. Savner nu Viking og RIK. Det var mere spas, da man kunne smutte hen til RIKs klubhus og fjerne den overflødige streg fra ´R´et. Åh, den ungdom..
Tirsdag den 22. august
Advertisement

Mest læste fodboldnyheder (24 timer)

Emre Mor skifter agent efter kollapset skifte
Tirsdag 22. august kl 07:55
FCK straffes: To hjemmekampe uden tilskuere
Tirsdag 22. august kl 11:20
Avis: Forest har budt 15 mio. kr. for Rønnow
Tirsdag 22. august kl 06:30
FCK om tilskuertal: Ingen panik
Tirsdag 22. august kl 07:39
Celtic køber Sviatchenko-konkurrent
Tirsdag 22. august kl 06:49

Mest læste fodboldnyheder (7 dage)

FCK's albue-protest afvist af UEFA
Torsdag 17. august kl 15:08
Avis: Sviatchenko er klar på FCK-skifte
Søndag 20. august kl 08:57
Van der Vaart: Taler med FCM om kontrakten
Torsdag 17. august kl 07:38
Emre Mor skifter agent efter kollapset skifte
Tirsdag 22. august kl 07:55
Agent: Barca tilbød Agger kontrakt i 2013
Fredag 18. august kl 11:24
FCK protesterer til UEFA over Qarabag-albue
Onsdag 16. august kl 17:11
Conte: Jeg tror på Andreas Christensen
Fredag 18. august kl 15:13
Ramos: Dommerne bør gøre som i England
Mandag 21. august kl 09:30
FCK straffes: To hjemmekampe uden tilskuere
Tirsdag 22. august kl 11:20
Barca-boss: Tæt på Coutinho og Dembele
Torsdag 17. august kl 07:46
Klopp melder Coutinho ude med sygdom
00:39
AC Milan - Capitano #LB19
00:36
Emre Mor skifter agent efter kollapset skifte
00:30
SERIE A - Tipstråd 2017/18
00:29
FCK straffes: To hjemmekampe uden tilskuere
00:29
Game of Thrones - indeholder SPOILERS
00:29
Klopp melder Coutinho ude med sygdom
00:26
Klopp melder Coutinho ude med sygdom
00:22
AC Milan - Capitano #LB19
00:22
Bekræftet: FCN henter Mads Aaquist
00:18
Klopp melder Coutinho ude med sygdom
00:18
Benitez: Vi har for mange spillere
00:12
Klopp melder Coutinho ude med sygdom
00:11
Bjelland-assist i stor Brentford-sejr
00:08
Klopp melder Coutinho ude med sygdom
00:08
AC Milan - Capitano #LB19
00:07
FCK - Elendighed!
00:07
Barcelona: Neymar skal tilbagebetale 70 mio.
00:06
Klopp melder Coutinho ude med sygdom
00:06
Nice kunne ikke standse stærke Napoli
00:03
Jeg undrer mig, når....
00:02
Klopp melder Coutinho ude med sygdom
00:01
Varm Asante lærte af bænkplads
00:00
Leeds United
23:59
Solbakken: Går all in på Champions League
23:58