3F Superliga -AaB-duo tvivlsom til Brøndby-kamp
2017-09-14 16:48:56
Foto: Getty Images

AaB-duo tvivlsom til Brøndby-kamp

Kasper Risgård og Magnus Christensen er begge tvivlsomme til AaB's kamp mod Brøndby på søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB møder på søndag Brøndby i Superligaen, og der må holdet muligvis undvære et par profiler.

Udover anfører Rasmus Würtz kan vicekaptajn Kasper Risgård og Magnus Christensen også være ude. Begge er nemlig tvivlsomme til opgøret, oplyser klubben.

- Risgård måtte lade sig udskifte med hofteproblemer i mandags, men vi håber stadig, han når at blive klar, selvom det er usikkert, siger AaB's cheftræner Morten Wieghorst til aabsport.dk.

- For Magnus’ vedkommende var det lysken, der i første halvleg gav problemer, og han har ikke trænet siden og er selvsagt derfor også tvivlsom til weekenden.

AaB oplyser samtidig, at Frederik Børsting, Jores Okore, Patrick Kristensen og Marco Meilinger alle er klarmeldt.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce