2. Division -Arrieta prøver lykken i Tyrkiet
2010-01-04 19:15:07
Foto: Jens Stadsgaard / stadsgaard.com

Arrieta prøver lykken i Tyrkiet

Hobro-bomberen Danilo Arrieta skal til prøvetræning i Samsunspor, der spiller i den næstbedste række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I december måned blev Hobros Danilo Arrieta kåret til årets profil i 2. division vest, hvor han i efteråret nettede ikke mindre end 15 gange.

Angriberen, der blandt andet har en fortid i Valencia, får nu mulighed for at vise sig frem i en ny udenlandsk klub, da han inden længe drager til prøvetræning i Samsunspor, som frister en tilværelse i den tunge ende af Tyrkiets næstbedste fodboldrække.

- Han skal derned til prøvetræning i en uges tid, siger Hobro-formand Bøje Larsen, som ikke har nogen planer om at slippe sin målmaskine i vinterens transfervindue.

- De skal ikke have ham nu. Det har i hvert fald ikke på tale. Alt kan selvfølgelig købes for penge, men det er ikke vores plan, at han skal af sted nu, og det er heller ikke Danilos, siger formanden til bold.dk, inden han afslutter.

- Da vi lavede aftalen i sin tid, var en del af den, at Danilo skulle have lov at komme til prøvetræning i vinterpausen, hvis der var nogen, der var interesseret uden for landets grænser.

Hobro har papir på 22-årige Arrieta frem til sommer.

houlind@bold.dk

Annonce
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce