Tipico fodboldrejser Scandic Bookmakers FIFA15
Bech optimistisk trods Wolfsburg-nederlag
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk
International
OB-træner Trols Bech fik opfyldt sine tre kriterier trods nederlaget til Wolfsburg fredag aften.

Superliga-klubben OB gjorde klar til sæsonstarten med en udekamp mod Bundesliga-klubben Wolfsburg. Her løb fynboerne ind i et 1-2-nederlag efter et besynderligt straffesparksmål fra tyskerne i overtiden.

Marcel Schäfer havde bragt Wolfsburg i front med 1-0 efter 20 minutters spil, mens Rurik Gislason bragte balance i regnskabet, da han udlignede med 10 minutter igen. I overtiden fik Wolfsburg så et noget besynderligt straffespark, som Srdan Lakic eksekverede til slutresultatet 2-1.

Efter kampen var OB-træner Troels Bech i godt humør, da han gennemgik kampens forløb, for ifølge træneren blev de tre kriterier for en succesfuld træningskamp opfyldt.

- Det var en god kamp for os, der blev spillet i et højt tempo. Vi var godt med igennem hele kampen, og burde nok også have fået 1-1, selvom de fik et lidt besynderligt straffespark til sidst. De sendte et indkast i feltet, og så var der pludselig straffe, og jeg tror ikke, at de selv var klar over, hvad der var sket, siger Bech til bold.dk.

- Men nok om straffesparket for vores primære fokus var at få opfyldt de tre kriterier, jeg har for en succesfuld træningskamp. For det første var det vigtigt for os, at vi kom i bedre form, og det lykkedes, da der blev løbet en masse. Dernæst skulle vi være bedre i flere perioder, end vi var dårlige i, og det lykkedes også. Og så skulle vi undgå skader, hvilket vi gjorde, så på mange måder var det en tilfredsstillende træningskamp, siger Bech.

- Vi fik også prøvet et par af alternativerne til startopstillingen. Espen Ruud var ikke med, da han var hjemme for at blive gift, mens Kalilou Traore ikke kunne spille så meget, da han havde fået dårlig mave. I stedet fik Kasper Larsen og Jacob Schoop chancen, så det var godt at se dem i aktion, slutter cheftræneren.

OB åbner Superliga-sæsonen med en udekamp mod Brøndby IF. Den kamp spilles den 15. juli.


Af Ejder Akbal

1 kommentar

tras 05:36          
OB mangler stadig en målfarlig angriber som på egen hånd kan lave de uventede ting. Man må håbe at de finder en inden alt for lang tid.
Tirsdag den 9. februar

Mest læste fodboldnyheder (24 timer)

FCM-talent afviste Liverpool
Tirsdag 9. februar kl 07:30
Ny FCM’er: Jeg var et rigtig stort talent
Tirsdag 9. februar kl 07:36
Sky: Kinesere klar med enormt Payet-bud
Tirsdag 9. februar kl 13:33
Sporting har et godt øje til AaB
Tirsdag 9. februar kl 14:43
FCK-stopper: Præcis sådan jeg vil spille
Tirsdag 9. februar kl 10:59

Mest læste fodboldnyheder (7 dage)

Kris Stadsgaard færdig i FC København
Onsdag 3. februar kl 09:29
Medie: Brøndby blandt tre Atta-bejlere
Onsdag 3. februar kl 12:06
Atletico-angriber solgt for over 300 mio.
Onsdag 3. februar kl 07:23
Spalvis skifter til Sporting til sommer
Mandag 8. februar kl 10:08
Neville: Min nekrolog er skrevet
Mandag 8. februar kl 09:50
FCK slog Malmø i hidsig testkamp
Fredag 5. februar kl 13:54
Neymars far: United bød 1,4 milliarder kroner
Fredag 5. februar kl 08:40
FCM-talent afviste Liverpool
Tirsdag 9. februar kl 07:30
Malmø-profil: Altid sjovt at slå FCK
Torsdag 4. februar kl 18:16
Oplagte Leicester klaskede City i topbrag
Lørdag 6. februar kl 15:37