3F Superliga -Borring i chok-skifte til FC Midtjylland
2008-06-22 21:00:13
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Borring i chok-skifte til FC Midtjylland

FC Midtjylland kan højest overraskende præsentere OBs kantspiller Jonas Borring på et pressemøde i morgen. Det erfarer bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kantspilleren Jonas Borring har længe været en af de markante figurer i SAS Ligaen, noget som af flere omgange har ført til udenlandsk interesse. Et skifte er det dog aldrig blevet til for Borring, men det bliver der lavet om på i morgen, når FC Midtjylland klokken 8.30 afholder pressemøde.

bold.dk erfarer at OB-kanten her vil blive præsenteret som ny spiler i den sorte trøje. En oplysning ellers normalt så meddelsomme Jonas Borring ikke ønsker at kommentere.

- Jeg har slet ingen kommentarer til min fremtid, siger Borring til bold.dk.

Ligger din fremtid i OB eller andetsteds?

- Ingen kommentarer

FC Midtjylland har siden januar været på udkig efter en ny venstrekantsspiller, efter at Simon Poulsen blev solgt til AZ Alkmaar. Petter Furuseth blev hentet, men har ikke levet op til forventningerne, og kan altså nu se frem til konkurrence fra Borring, der oprindeligt havde kontrakt med OB frem til sommeren 2010.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

55 kommentarer

Se kommentarer
Annonce