Alle taler om VM-slutrunden i Brasilien, hvor nedtællingen nu er nede på mindre end to uger. Men allerede i dag sparkes der gang i ConIFA World Foottball Cup, hvor folkeslag der ikke er med under FIFA kæmper om at blive verdens bedste.
Turneringen spilles i svenske Östersund, hvor 12 mandskaber skal kæmpe om de to pladser i finalen næste søndag. bold.dk følger turneringen, og præsenterer her de 12 mandskaber.
Samtlige kampe ved turneringen i Östersund vil i samarbejde med turneringssponsoren Nordicbet blive livestreamet på bold.dk, hvor du også kan læse om profilerne, betydningen for de deltagende hold samt meget andet.
Gruppe A
Tamil Eelam
Tamil Eelam etablerede i 2012 et landshold, primært bestående af unge spillere fra det nordlige Sri Lanka og det sydlige Indien. Folkeslaget rummer omkring 3.000.000 mennesker, men spås ikke mange chancer ved ConIFA World Football Cup.
Arameans Suryoye
Folkeslaget stammer oprindeligt fra Irak, men er nu spredt ud over hele kloden, både i USA, Europa, Rusland, Australien og Mellemøsten. Flere af holdets profiler spiller i den svenske klub Syrianska, så de må spås gode chancer ved dette års turnering.
Se videopræsentationen af Arameans Suryoye i bold.klubTV
Kurdistan
Kurdistan er en stor region i det nordvestlige Iran, hvor man allerede i 2006 etablerede et landshold. Kurderne træner meget og har masser af støtte, så de flotte resultater op til ConIFA World Football Cup er næppe en tilfældighed. En af favoritterne i turneringen.
Se videopræsentationen af Kurdistan nederst i bold.klubTV
Gruppe B
Abkhazia
Abkhazia er en af to regioner i Georgien, som har et hold med ved ConIFA World Cup. Holdet blev stiftet i 2007, men har siden blot spillet tre kampe. Regionen rummer blot 250.000 indbyggere, men holdets formåen er, med de få kampe in mente, ganske uvis.
Occitania
En gruppe mennesker i det sydlige Frankrig, det nordlige Italien og det nordlige Spanien taler sproget Occitan. Occitania blev ved ConIFA World Football Cup i 2010 nummer tre, og i 2013 vandt man en turnering på Isle of Man uden at tabe en eneste kamp.
Sapmi
Samerne er værter for turneringen, og de betragtes også som favoritter. Samerne holder til det nordlige Sverige, Norge og Finland, og man har faktisk flere kendte spillere, heriblandt Tom Høgli og Morten Gamst Pedersen. Ingen af de to stiller dog op for holdet ved turneringen.
Se videopræsentationen af Sapmi nederst i bold.klubTV
Gruppe C
Darfur United
De fleste kender nok Darfur-provinden i det østlige Sudan. Desværre ofte for krig og ødelæggelse, men det vil provinsens landshold lave om på. Spillerne spilller for at give provinsen et bedre ry, og allerede ved turneringen i 2012 formåede man at løfte øjenbryn og møde anerkendelse.
South Ossetia
South Ossetia er det andet mandskab med rødder i Georgien. Regionen etablerede allerede i 1997 et landshold, men man har kun spillet to kampe. Man kommer med et par spillere fra den næstbedste række, men spås ikke de store chancer i turneringen.
Padania
Padania rummer regioner i det nordlige italien, hvor rigtig mange mennesker støtter op om projektet. Mest interessant er det at Enoch Barwuah, Mario Balotellis lillebror, spiller med i turneringen, hvor Padania er topfavorit.
Se videopræsentationen af Padania nederst i bold.klubTV
Gruppe D
Ellan Vannin
Holdet stammer fra Isle of Man mellem England og Irland. Den lille ø huser 85.000 indbyggere, som nu vil forsøge at sætte sit navn på landkortet, hvor man ellers står i skyggen af de brittiske storebrødre.
Se videopræsentationen af Ellan Vannin øverst i artiklen
Nagorno Karabakh
En større samling armenere bor i Karabakh-provinsen i Aserbajdsjan. De har historisk spillet to kampe mod Abkhazia, med fire point til følge, og har et fint hold blandt andre med David Grigoryan, der faktisk har spillet otte landskampe for Armenien.
Nice
Den franske by Nice har etableret sit eget landshold, og talenterne er mange. De fleste vælger dog at spille for Frankrig, men en række unge spillere fra Ligue 1-klubben i byen er med ved turneringen i Östersund.


Arameans Suryoye
Kurdistan
Tamil Eelam
Abkhazia
Occitania
Sapmi
Sydossetien
Darfur
Padania
Nagorno-Karabakh
Grevskabet Nice
Isle of Man
ConIFA World Football Cup






























