Når Årets SAS Liga-spiller skal kåres, tilfalder æren med al sandsynlighed en FC København-spiller. Tre ud af de fire nominerede repræsenterer nemlig Byens Hold; Michael Gravgaard, Tobias Linderoth og Lars Jacobsen. Sidste mand i opløbet er Brøndbyernes Marcus Lantz, der har været ude med en fodskade de seneste tre måneder.
FC Københavns og landsholdets Michael Gravgaard er ligeledes nomineret i kategorien Årets Spiller. Her får han konkurrence af Martin Jørgensen, Fiorentina, Thomas Kahlenberg, Auxerre og Christian Poulsen, Sevilla FC.
Kampen om æren som Årets Træner står mellem: Kent Nielsen, Horsens, Lars Olsen, Randers, Bruce Rioch, OB og Ståle Solbakken, FCK.
Vil man kåres som Årets Talent, skal man hedde: Daniel Agger, Liverpool, Nicklas Bendtner, Birmingham, Rasmus Würtz, AaB eller Niki Zimling, Esbjerg.
DBU vil ved samme lejlighed kåre Danmarks bedste fodboldspiller gennem tiderne. De nominerede i den ærefulde kategori er: Preben Elkjær, Henning Jensen, Brian Laudrup, Michael Laudrup, Morten Olsen, Peter Schmeichel, Allan Simonsen og Jon Dahl Tomasson.


FC Midtjylland
FC København
OB
Silkeborg IF
AaB
Brøndby IF
AC Horsens
FC Nordsjælland
Vejle Boldklub
Esbjerg fB
Randers FC
Viborg FF
3F Superliga
































