3F Superliga -Danske klubber må ikke give bøder
2007-09-19 07:44:26
Foto:

Danske klubber må ikke give bøder

Ifølge Spillerforeningen er det ikke tilladt for danske klubber at idømme deres spillere bøder, såfremt de går over stregen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Søndag aften var der drama på Aalborg Stadion, da Brøndbys Peter Madsen valgte at slå holdkammeraten Morten Duncan Rasmussen. En handling der mange steder ville have ført til bøder, advarsler og måske endda også fyring, men ikke i Brøndby.

Her har man valgt at slå en streg over episoden, uden så meget som at give Madsen en bøde. Det er nemlig ikke tilladt at udstede bøder til spillere.

- Bødestraf er ikke en mulighed. Bøder og piskeslag hører en svunden tid til. Klubberne har sanktionsmuligheder, men bøder er ikke en af dem. De kan give advarsler og ved grov misligholdelse af kontrakten bortvise og fyre spilleren, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland, til Ekstra Bladet.

Flere danske klubber har tidligere udstedt bøder til spillere, men det er frivilligt om disse betales.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce