Ståle Solbakken valgte i pausen af søndagens kamp mod Esbjerg at tage Peter Larsson ud, da træneren var bange for, at svenskeren ville få et rødt kort. Larsson havde allerede et gult af slagsen, og lænede sig kort før pausen op af endnu en advarsel.
Larsson hev Jesper Lange ned, men dommer Nicolai Vollquartz holdt kortene i lommen. En fejl, erkender dommeren dagen derpå.
- Peter Larsson bør have gult kort for at rive Jesper Lange i armen. Det er en klokkeklar fejl. Jeg var lige bagved spillerne i situationen, og vurderer, at der er tale om et benspænd, hvor Larsson forsøger at spille bolden. Så er der ikke gult kort. Det irriterer mig grænseløst, at jeg ikke er i den rigtige vinkel, det kan jeg kun beklage, siger Vollquartz til ekstrabladet.dk.
Mens Vollquartz erkender fejlen med Peter Larsson holder han fast i, at den tidlige udvisning af Lars Winde var korrekt.


FC København
Esbjerg fB
3F Superliga






























