3F Superliga -EfB-boss: OB må vise mandsmod
2011-05-26 07:50:21
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

EfB-boss: OB må vise mandsmod

Esbjergs sportsdirektør, Niels Erik Søndergaard, håber, at OB tager søndagens udekamp mod Lyngby seriøst, selvom fynboerne nu har sikret sølvmedaljerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bundstriden i Superligaen er åben til det sidste. Endnu er ingen hold rykket ud, før sidste runde kan alle nå at redde sig, så der bliver uden tvivl drama flere steder, når sidste spillerunde søndag eftermiddag afvikles.

Lyngby spillede sig i aftes over stregen med en sejr i Silkeborg, og de kongeblå kan nu, med en sejr over OB i sidste runde, sikre sig overlevelse. OB har omvendt allerede sikret sig sølvmedaljerne, men hos Esbjerg, der er under stregen, håber man på, at fynboerne tager opgaven seriøst.

- Nu sikrer OB sølvmedaljerne i dag (onsdag, red.) på overbevisende manér. Så må vi håbe på, at der er så meget mandsmod i dem, at de slår Lyngby på søndag, siger sportsdirektør Niels Erik Søndergaard til JydskeVestkysten.

Esbjerg skal selv vinde i Randers, for at holde liv i overlevelseshåbet. Sådan er situationen også for Randers, der sammen med vestjyderne er under stregen.

Annonce
Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce