Ikonet Lynge Jakobsen takker til sommer af som direktør i AaB. Hans stilling deles til den tid over i både en direktør- og en sportschef-stilling, og de poster har nordjyderne nu besat.
Den sportslige afdeling kommer den tidligere topspiller Allan Gaarde, der er to omgange har repræsenteret AaB, til at stå for i en stilling som sportschef. Det meddeler klubben i en fondsbørsmeddelelse.
Direktørposten besættes internt af Stephan Schors, der hidtil har været økonomichef i klubben. Han tiltræder sin nye stilling 1. juni, mens Gaarde allerede 15. juni har første arbejdsdag på Hornevej.
Endelig har AaB hentet ny salgschef som afløser for Børge Bach. Den stilling besætter Preben Hansen, der starter 1. august.


AaB
3F Superliga































