Den 23-årige angriber Danilo Arrieta med de chilenske rødder scorede i sidste sæson 28 mål i 2. division Vest. Det gjorde ham til suveræn topscorer i rækken. Siden er han sammen med Hobro rykket op i 1. division, hvor han har igen har været pænt scorende.
I går kom det så frem, at AGF skulle være interesseret i at hentede Arrierta tilbage til Fredensvang, og det bekræfter Hobro nu.
- Det er sandt, at de (AGF red.) har kontaktet os, og hvis Danilo vil spille i Århus, som er hans barndoms- og drømmeklub, så vil vi gerne hjælpe ham på vej, siger formand for Hobro IK Bøje Larsen til nordjyske.
- Vi er ikke blevet enige om noget endnu, men vi taler sammen om et skifte, så Danilo efter jul kan spille i AGF, tilføjer han.
Arrietas kontrakt med Hobro udløber efter sæsonen.


AGF
Hobro
Betinia Liga



























