3F Superliga -Marvits føler sig forbigået af Morten Olsen
2008-04-01 14:06:02
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Marvits føler sig forbigået af Morten Olsen

Rasmus Marvits har svært ved at se, hvorfor han står bag Anders Randrup i køen til en plads på det danske landshold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da den unge Brøndbyback Anders Randrup for nogle uger siden blev udtaget til det danske A-landshold, vakte det en del debat. Spørgsmålet om hvorvidt Randrup var blandt de bedste højrebacks i Danmark blev rejst fra flere kanter. I Lyngby undrer Rasmus Marvits, som selv kan spille pladsen, sig også.

- Jeg kan da undre mig lidt over, at landstræneren ikke har henvendt sig til mig. Der er ingen tvivl om, at Anders Randrup er et stort talent, men han er altså kun 19 år gammel. Jeg bliver snart tredive og har mere end ti års erfaring fra toppen af dansk fodbold, så umiddelbart synes jeg måske, jeg stor foran Randrup, siger Rasmus Marvits til bold.dk.

Landstræneren er også blevet kritiseret for ikke at komme nok rundt på de danske SAS Ligastadions, men den kritik vil Marvits til gengæld ikke tilslutte sig.

- Nej, han har jo fået øje på Mikkel (Beckmann, red.) og Kim (Aabech, red.), så han har da helt sikkert set vores kampe. Men jeg har åbenbart ikke overbevist nok i de kampe, han har set, siger Rasmus Marvits.

Bemærk: Rasmus Marvits har ikke udtalt de ting, han står citeret for i denne artikel. De er frit opfundet af bold.dks redaktion som en del af vores bud på en aprilsnar.

Annonce

51 kommentarer

Se kommentarer
Annonce