Mikkel Agger skiftede for en uges tid siden 2. divisionsklubben Thisted ud med 1. divisionsklubben Esbjerg. Her fik han i går sin officielle debut, da vestjyderne gæstede FC Sydvest i DBU Pokalen.
Agger var med fra start, men allerede efter en halv times spil måtte han udgå med en ankelskade.
- Jeg ved endnu ikke hvor slemt det er, for jeg skal først MR-scannes i morgen. Men det går meget bedre i dag, hvor jeg kan støtte på anklen, så jeg tror ikke, at det er så slemt, siger Agger til bold.dk.
Den 18-årige angriber fik chancen fra start, noget der glæder nyindkøbet.
- Jeg tror og håber at de vil satse på mig, og det var da en god indikation at få i går. Jeg er kommet herned for at få spilletid på højere niveau, så at jeg starter inde i første betydende kamp er klart et rygstød til mig, siger Agger.
Da Mikkel Agger udgik stod der 0-0. Esbjerg vandt opgøret med 3-1.
jesper@bold.dk


Esbjerg fB
Betinia Liga






























