OB så ud til at have lavet et scoop, da de hentede SønderjyskEs Peter Nymann for et par år siden. Den lynhurtige kantspiller har dog aldrig slået til i den fynske Ådal, og i øjeblikket bruger han langt mere tid på bænken end på banen.
- Jeg har fået nogle få minutter i kampene mod Turku. Det er da en mulighed at blive solgt, hvis nogen vil byde på mig. Det vil jeg se på med positive øjne, siger Nymann til Fyens Stiftstidende.
- Men jeg ville heller ikke have noget imod at tage det sidste år af min kontakt med OB med. Jeg er indstillet på at tage kampen op, og jeg stod i en lignende position efter sommerferien for et år siden og fik mig alligevel kæmpet ind på holdet.
OB er på midtbanen særdeles godt besat, således er Nymann i direkte konkurrence med spillere som Hans Henrik Andreasen og Christian Bolaños om en plads på højrekanten.


OB
3F Superliga






























