3F Superliga -Thomas C. kan få sportslig rolle i OB
2013-11-21 10:47:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Thomas C. kan få sportslig rolle i OB

Thomas Christensen er gået af som direktør i OB, men vender tilbage til bestyrelsen og kan også få en ny rolle i det sportslige setup, fastslår formand Niels Thorborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter længere tids sygdom meldte OB i går ud, at direktør Thomas Christensen er fratrådt stillingen. Men bestyrelsesformand Niels Thorborg fastslår, at det ikke er et endeligt farvel til Christensen.

Han har således sat ja tak til en plads i bestyrelsen og bliver valgt ind i foråret, ligesom han får indflydelse på den sportslige del af forretningen, hvis det står til formanden.

- Det kan for eksempel blive som del af et sportsligt udvalg, men vi har endnu ikke drøftet den specifikke rolle nærmere. Det bliver dog helt sikkert ikke på fuld tid, siger Thorborg til bold.dk og tilføjer:

- Derudover håber vi jo meget, at Thomas har overskud og lyst til at repræsentere OB på den idrætspolitiske scene som for eksempel i Divisionsforeningen.

Ole Bang Nielsen kaldes en midlertidig løsning som ny direktør - hvornår regner I med at have en permanent løsning?

- Det er vi ikke helt klar over endnu. Det hele er gået meget stærkt, og Ole skal lige have tid til at finde sig til rette. Så tager vi en snak med ham til foråret, men vi håber, han bliver til sommer.

Thomas Christensen har været med til at tegne den sportslige profil i OB. Er det også målet med den næste permanente direktør?

- Det har vi ikke taget stilling til endnu. Jeg sætter mig sammen med resten af bestyrelsen og lægger en plan, så snart muligheden er der. Om med ansættelsen af Ole er der heldigvis kommet ro på, så vi har tiden til at tegne en profil af den nye direktør, siger Thorborg.

Ole Bang Nielsen vil ikke have nogen sportsligt indflydelse, mens han agerer vikar på direktørposten. Det er i stedet op til sportsdirektør Jesper Hansen og cheftræner Troels Bech at klare den del af forretningen.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce