International -Vendsyssel-angriber udlejes til Island
2013-07-31 10:15:19
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Vendsyssel-angriber udlejes til Island

Vendsyssel FF har udlejet angriberen Patrick Pedersen til islandske Valur. Her håber Pedersen at få sparket gang i karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 21-årige angriber Patrick Pedersen står noteret for omkring 40 førsteholdskampe for Vendsyssel FF, men han har primært været benyttet som indhopper sent i kampene.

Pedersen har brug for mere spilletid for at fortsætte udvikling, så derfor skal han spille som lejesvend i islandske Valur året ud.

- Jeg skal først og fremmest have noget mere spilletid, så jeg kan fortsætte min udvikling. Jeg føler lidt, at min udvikling har været sat i stå, fordi jeg ikke har fået så meget spilletid, siger Pedersen til bold.dk.

- Derfor ser jeg det som det rigtige skridt at tage derop. Som jeg forstår det, vil de bruge mig fast, så det håber jeg på. Jeg tager derop på lørdag, og kan spille første kamp allerede næste onsdag.

Inden skiftet har Pedersen forhørt sig hos Martin Pedersen, der tidligere har været i Valur.

- Han har kun godt at sige om klubben deroppe, så det har også været medvirkende til, at jeg sagde ja. Jeg tror det er det rigtige skridt for mig, for det kan være et springbræt til at få mit gennembrud i Vendsyssel i foråret, siger Pedersen.

Patrick Pedersen har tidligere spillet i Hirtshals.

jesper@bold.dk

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce