Patrick Pedersen var i efteråret med stor succes på Island, hvor han tørnede ud for Valur og lavede fem mål i ni kampe. Og nu tager han tilbage på permanent basis.
Det meddeler Vendsyssel i en pressemeddelelse.
- Patrick Pedersen har fået sin fodboldopdragelse i en af vores gode samarbejdsklubber Hirtshals Boldklub, som har gjort et stort og flot stykke arbejde med Patrick. Både Hirtshals og Vendsyssel FF er stolte af, at en lokal dreng bliver solgt til en udenlandsk klub, skriver klubben og tilføjer:
- Vendsyssel FF har modtaget et meget flot tilbud, og da Patrick samtidig havde en ønske om mere spilletid har vi accepteret transferen.
Pedersen markerede sin afsked med Vendsyssel ved at score sit første sæsonmål i weekendens 3-0-sejr over Marienlyst.


Vendsyssel FF
Valur
Betinia Liga
Besta Deildin




























