Backen Ulrik Vinzents fik sit gennembrud i Køge, men har også spillet i Lyngby og FC Nordsjælland, siden han for syv år siden rykkede til Malmö. Her har han blandt andet vundet det svenske mesterskab, men ved årsskiftet skiltes parternes veje.
Nu har Vinzents så fundet ud af, hvad han skal fremover, han har valgt at vende hjem til barndomsklubben Ringsted, hvor han bliver spillende assistenttræner. Parternes aftale løber indtil videre frem til sommer.
- Jeg er godt klar over, at i min alder kan det ændre sig fra det ene øjeblik til det andet. Men jeg har i min karriere været forskånet for større skader, og da jeg havde en knæskade for halvandet år siden i Malmø, helede jeg helt normalt. Så som jeg har det nu, så tror jeg ikke, at jeg stopper med at spille til sommer, siger Vinzents til Sjællandske.
36-årige Vinzents har udover klubkarrieren repræsenteret Danmark på U-landsholdsniveau.


Ringsted
CampoBet 3. division






























